E-handelsdirektivets anvendelse på tjenesteydere etableret i Schweiz og fortolkning af artikel 56 og 102 TEUF vedrørende billetvideresalg

Domstolens dom omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Consiglio di Stato (Italien) vedrørende fortolkningen af direktiv 2000/31/EF (e-handelsdirektivet) og artikel 56 og 102 TEUF i en sag mellem Viagogo AG, et selskab etableret i Schweiz, og de italienske tilsynsmyndigheder AGCOM og AGCM.

Viagogo AG driver en online platform for videresalg af billetter til arrangementer. AGCOM pålagde Viagogo en bøde for overtrædelser af italiensk lovgivning, der regulerer salg af billetter på det sekundære marked. Viagogo anfægtede bøden, og Consiglio di Stato forelagde præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen.

De præjudicielle spørgsmål omhandlede:

• Om direktiv 2000/31/EF og artikel 56 TEUF er til hinder for nationale bestemmelser, der begrænser adgangen til markedet for videresalg af billetter.
• Om artikel 102 TEUF er til hinder for nationale bestemmelser, der forbeholder visse tjenesteydelser på det sekundære billetmarked for sælgere, eventarrangører eller andre personer, som har tilladelse til at udstede billetter på det primære marked.
• Hvorvidt begrebet "passiv hosting-tjenesteyder" kan anvendes, når der udføres aktiviteter som filtrering, udvælgelse, indeksering, organisering, katalogisering, aggregering, vurdering, brug, ændring, ekstrahering eller fremme af brugergenereret indhold.

Domstolen afviste anmodningen om præjudiciel afgørelse, idet den fandt, at direktiv 2000/31/EF ikke finder anvendelse ratione personae, da Viagogo er etableret i Schweiz og ikke i en EU-medlemsstat. Domstolen bemærkede også, at artikel 56 TEUF ikke kan påberåbes, da aftalen mellem EU og Schweiz kun tillader midlertidig tjenesteydelse i op til 90 dage pr. kalenderår, hvilket overskrides i denne sag. Endelig fandt Domstolen, at der manglede tilstrækkelige oplysninger til at vurdere spørgsmålene om misbrug af dominerende stilling og karakteren af Viagogos tjenester som passiv hosting.

Afgørelse

Domstolen afviste anmodningen om præjudiciel afgørelse, da direktiv 2000/31 ikke finder anvendelse ratione personae på tvisten, da Viagogo AG er etableret i Schweiz, og direktivet omhandler kun tjenesteydelser mellem medlemsstater. Artikel 56 TEUF kan heller ikke påberåbes, da aftalen mellem EU og Schweiz kun tillader tjenesteydelser i op til 90 dage pr. kalenderår, hvilket overskrides i denne sag. Domstolen fandt desuden, at der manglede tilstrækkelige oplysninger til at vurdere spørgsmålene om misbrug af dominerende stilling (artikel 102 TEUF) og karakteren af Viagogos tjenester som passiv hosting.

Retlige Principper

• Direktiv 2000/31/EF (E-handelsdirektivet): Finder kun anvendelse på tjenesteydelser leveret af tjenesteydere etableret i en EU-medlemsstat.
• Artikel 56 TEUF (Fri udveksling af tjenesteydelser): Finder som udgangspunkt ikke anvendelse på selskaber etableret i et tredjeland uden for EU, medmindre en international aftale foreskriver andet.
• Aftalen mellem EU og Schweiz: Begrænser adgangen til fri udveksling af tjenesteydelser til 90 arbejdsdage pr. kalenderår for schweiziske tjenesteydere.
• Artikel 102 TEUF (Misbrug af dominerende stilling): Kræver en klar forbindelse mellem den nationale lovgivning og et konkret misbrug af dominerende stilling for at kunne danne grundlag for en præjudiciel afgørelse.
• Præjudicielle spørgsmål: Skal være nødvendige for at afgøre den verserende tvist og må ikke være hypotetiske.