Manglende søgsmålsinteresse: Afvisning af præjudiciel forelæggelse grundet utilstrækkelig begrundelse fra national ret

Sagerne C-711/21 og C-712/21 omhandler anmodninger om præjudiciel afgørelse fra den belgiske Conseil d’État (øverste domstol i forvaltningsretlige sager) vedrørende fortolkningen af artikel 4, 7 og 47 i EU-chartret om grundlæggende rettigheder samt artikel 5, 6 og 13 i direktiv 2008/115/EF (tilbagesendelsesdirektivet).

Sagerne er anlagt af to tredjelandsstatsborgere, XXX og XXX, mod den belgiske stat ved statssekretæren for asyl og migration. Tvisterne omhandler lovligheden af afgørelser om tilbagesendelse, som tredjelandsstatsborgerne har været genstand for.

Baggrund

• Generalkommissæren for flygtninge og statsløse havde afvist at anerkende XXX og XXX som flygtninge eller at tildele dem subsidiær beskyttelse.
• Som følge heraf blev der udstedt påbud om at forlade det belgiske område.
• XXX og XXX anlagde sager ved Conseil du Contentieux des Étrangers (domstol i udlændingeretlige sager) til prøvelse af både afgørelserne om afslag på international beskyttelse og påbuddene om at forlade Belgien.
• Conseil du Contentieux des Étrangers forkastede sagerne, idet den bl.a. fandt, at XXX og XXX ikke længere havde søgsmålsinteresse.

De præjudicielle spørgsmål

Conseil d’État forelagde herefter Domstolen en række præjudicielle spørgsmål, bl.a. om, hvorvidt chartrets artikel 4, 7 og 47 samt bestemmelserne i direktiv 2008/115 forpligter en national ret til at tage hensyn til ændringer i en tredjelandsstatsborgers familieliv eller helbredstilstand, som er indtruffet frem til datoen for domstolsprøvelsen.

Domstolens behandling

Domstolen anmodede Conseil d’État om at redegøre for, hvorvidt sagsøgerne i hovedsagerne havde opnået ret til ophold i Belgien, og om den i så fald ønskede at opretholde sine præjudicielle spørgsmål. Conseil d’État fastholdt spørgsmålene, men Domstolen fandt, at Conseil d’État ikke tilstrækkeligt havde begrundet, hvorfor spørgsmålene fortsat var relevante for udfaldet af sagerne.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at anmodningerne om præjudiciel afgørelse fra Conseil d’État (øverste domstol i forvaltningsretlige sager, Belgien) ikke kan antages til realitetsbehandling. Domstolen begrunder dette med, at Conseil d’État ikke tilstrækkeligt har redegjort for, hvorvidt de præjudicielle spørgsmål fortsat er relevante for udfaldet af sagerne i hovedsagerne, særligt i lyset af de begivenheder, der er indtruffet efter indgivelsen af anmodningerne om præjudiciel afgørelse. Domstolen påpeger, at den nationale ret ikke blot kan henvise til en parts synspunkt, men skal give en indikation af, i hvilket omfang den selv tilslutter sig disse argumenter.

Begrundelse

Domstolen fremhæver vigtigheden af samarbejdsproceduren mellem EU-Domstolen og de nationale retter, som er indført ved artikel 267 TEUF. Dette indebærer, at en national ret i videst muligt omfang skal afgive et fyldestgørende svar på de spørgsmål, som Domstolen stiller den. Domstolen understreger, at en national ret er forpligtet til at undlade at anvende en bestemmelse i national ret, som forhindrer den i at give et fyldestgørende svar på de spørgsmål, som Domstolen stiller den inden for rammerne af samarbejdsproceduren i henhold til artikel 267 TEUF.

Centrale EU-retlige principper

• Artikel 267 TEUF (Præjudiciel forelæggelse): Domstolen understreger, at den præjudicielle procedure er et samarbejde mellem EU-Domstolen og de nationale retter. Den nationale ret skal redegøre for nødvendigheden af en præjudiciel afgørelse for at kunne afgøre den konkrete tvist.
• Loyalitet i samarbejdet: Medlemsstaternes domstole skal loyalt samarbejde med EU-Domstolen og besvare de stillede spørgsmål fyldestgørende.
• Forrangsprincippet: National ret, der hindrer samarbejdsproceduren i henhold til artikel 267 TEUF, skal undlades anvendt.

Betydning for EU-retten

Dommen understreger vigtigheden af et effektivt samarbejde mellem EU-Domstolen og de nationale retter. Den fastslår, at nationale retter ikke blot kan henvise til parternes synspunkter, men aktivt skal begrunde, hvorfor en præjudiciel afgørelse er nødvendig for at løse den konkrete tvist. Dommen bekræfter også forrangsprincippet, idet den fastslår, at nationale regler, der hindrer et fyldestgørende svar på EU-Domstolens spørgsmål, skal tilsidesættes.