Støtteforanstaltninger ved dyresygdomme: Aktiv landbrugsdrift som betingelse for støtte?

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Consiglio di Stato (Italien) vedrørende fortolkningen af artikel 220 i forordning nr. 1308/2013 og gennemførelsesforordning 2019/1323 om ekstraordinære markedsstøtteforanstaltninger for æg- og fjerkrækødssektoren i Italien.

NN, en italiensk landbruger, fik afslag på sin ansøgning om støtte, fordi han ikke længere ejede de berørte fjerkræbedrifter på tidspunktet for ansøgningen. Regione Lombardia afviste ansøgningen med henvisning til, at støtten kun var for aktive landbrugere på ansøgningstidspunktet.

Consiglio di Stato forelagde spørgsmålet for EU-Domstolen om, hvorvidt EU-retten tillader en national lovgivning, der begrænser adgangen til kompensationsforanstaltninger til virksomheder, der er aktive på ansøgningstidspunktet.

Domstolen skulle afgøre, om støtteforanstaltningen primært er en kompensation for tab, der tilkommer den landbruger, der har lidt tabet, eller om den alene tilsigter at støtte det berørte marked og kun vedrører landbrugere, der er aktive på dette marked på ansøgningstidspunktet.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 220 i forordning nr. 1308/2013 sammenholdt med gennemførelsesforordning 2019/1323 skal fortolkes således, at den er til hinder for national lovgivning, der begrænser berettigelsen til støtteforanstaltninger til landbrugere, der fortsat drev virksomhed i fjerkræsektoren på tidspunktet for ansøgningen.

Domstolen begrundede afgørelsen med, at en sådan betingelse for støtteberettigelse kan skade effektiviteten af kompensationen for lidte tab, som er fastsat i EU-retten, og dermed formålet med forordning nr. 1308/2013 og gennemførelsesforordning 2019/1323. Landbrugere, der var aktive på markedet under anvendelsen af dyresundhedsforanstaltningerne, men ikke længere er aktive ved ansøgningstidspunktet, ville blive udelukket fra kompensation.

Retlige principper

• Fælles markedsordning for landbrugsprodukter: Artikel 220 i forordning nr. 1308/2013 giver mulighed for ekstraordinære støtteforanstaltninger ved dyresygdomme.
• Gennemførelsesforordningens rækkevidde: Gennemførelsesforordning 2019/1323 implementerer disse støtteforanstaltninger for æg- og fjerkrækødssektoren i Italien.
• Medlemsstaternes skønsbeføjelse: Medlemsstaterne har et vist skøn ved fastlæggelse af betingelser for støtte, men disse må ikke undergrave EU-rettens formål.
• Effektivitetsprincippet: Nationale regler må ikke hindre effektiviteten af EU-retten, herunder retten til kompensation for tab.
• Formålet med støtteforanstaltninger: Støtteforanstaltningerne skal kompensere landbrugere for tab som følge af dyresundhedsforanstaltninger og tilskynde til korrekt gennemførelse af disse.