Kønsbaseret vold og international beskyttelse: EU-Domstolens fortolkning af direktiv 2011/95/EU

Sagen omhandler en tyrkisk statsborger, WS, der søger international beskyttelse i Bulgarien, idet hun frygter forfølgelse i Tyrkiet på grund af vold i hjemmet og trusler om en såkaldt "æresforbrydelse". WS påberåber sig, at hun tilhører en "bestemt social gruppe" af kvinder, der er ofre for vold i hjemmet, og at den tyrkiske stat ikke er i stand til at beskytte hende.

Administrativen sad Sofia-grad (forvaltningsdomstolen i Sofia, Bulgarien) forelægger en række præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen vedrørende fortolkningen af direktiv 2011/95/EU om fastsættelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som personer med international beskyttelse.

De centrale spørgsmål er:

• Kan kvinder, der er ofre for vold i hjemmet, anses for at tilhøre en "bestemt social gruppe"?
• Skal der være en direkte sammenhæng mellem forfølgelsesgrundene og selve forfølgelsen, eller er det tilstrækkeligt, at der er en sammenhæng mellem forfølgelsesgrundene og manglende beskyttelse fra statens side?
• Kan trusler om "æresforbrydelser" udgøre "alvorlig overlast", der kan begrunde subsidiær beskyttelse?

Domstolen skal tage stilling til, om kønsbaseret vold kan anerkendes som en selvstændig forfølgelsesgrund, og hvordan de relevante bestemmelser i direktiv 2011/95/EU skal fortolkes i lyset af internationale konventioner som CEDAW og Istanbulkonventionen.

Afgørelse

Domstolen fastslår:

1. Artikel 10, stk. 1, litra d), i direktiv 2011/95 skal fortolkes således, at kvinder generelt, eller snævrere grupper af kvinder med yderligere fælles træk, kan anses for at tilhøre en "bestemt social gruppe", der kan begrunde flygtningestatus, afhængigt af forholdene i deres hjemland.
2. Artikel 9, stk. 3, i direktiv 2011/95 skal fortolkes således, at når en ansøger frygter forfølgelse af ikke-statslige aktører, er det ikke nødvendigt at fastslå en sammenhæng mellem forfølgelsesgrundene i artikel 10, stk. 1, og selve forfølgelsen, hvis der er en sådan sammenhæng mellem forfølgelsesgrundene og manglende beskyttelse fra statens side (jf. artikel 7, stk. 1).
3. Artikel 15, litra a) og b), i direktiv 2011/95 skal fortolkes således, at begrebet "alvorlig overlast" omfatter en reel trussel om drab eller voldshandlinger mod en ansøger fra familie eller samfund på grund af formodet overtrædelse af kulturelle, religiøse eller traditionsbundne normer, hvilket kan føre til subsidiær beskyttelsesstatus (jf. artikel 2, litra g).

Retlige principper

• Kønsbetinget vold som forfølgelse: Domstolen bekræfter, at kønsbetinget vold kan udgøre en form for forfølgelse, der kan begrunde flygtningestatus.
• Definition af "bestemt social gruppe": Domstolen præciserer, at kvinder generelt, eller specifikke grupper af kvinder, kan udgøre en "bestemt social gruppe", hvis de udsættes for vold eller diskrimination i deres hjemland.
• Sammenhæng mellem forfølgelse og beskyttelse: Domstolen fastslår, at der skal være en sammenhæng mellem forfølgelsesgrundene og enten selve forfølgelsen eller manglen på beskyttelse fra statens side.
• Alvorlig overlast: Domstolen definerer "alvorlig overlast" som omfattende trusler om drab eller vold på grund af overtrædelse af kulturelle normer, hvilket kan begrunde subsidiær beskyttelse.
• Fortolkning i lyset af internationale konventioner: Domstolen understreger, at EU-retten skal fortolkes i overensstemmelse med internationale konventioner som CEDAW og Istanbulkonventionen.