Afvisning af asylansøgning: Betydningen af tidligere afslag i Danmark i henhold til direktiv 2013/32

Sagen omhandler fortolkningen af artikel 33, stk. 2, litra d), i direktiv 2013/32/EU om asylprocedurer, set i sammenhæng med protokollen om Danmarks stilling. Sagen er anlagt af seks georgiske statsborgere (SI, TL, ND, VH, YT og HN) mod Forbundsrepublikken Tyskland.

Baggrund

Sagsøgerne havde tidligere søgt asyl i Danmark, hvilket blev afvist. Efterfølgende søgte de asyl i Tyskland. De tyske myndigheder afviste ansøgningerne med henvisning til, at de allerede var blevet behandlet i et "sikkert tredjeland" (Danmark).

Centrale Spørgsmål

Det centrale spørgsmål er, om Tyskland kan afvise en asylansøgning som en "fornyet ansøgning", når den tidligere ansøgning er blevet endeligt afvist i Danmark, som ikke er bundet af EU's asyldirektiver.

Parternes Argumenter

• Sagsøgerne argumenterer for, at da Danmark ikke er bundet af direktiv 2013/32/EU, kan en afvisning i Danmark ikke sidestilles med en afvisning i en EU-medlemsstat, der er bundet af direktivet.
• De tyske myndigheder mener, at da Danmark er en EU-medlemsstat, og asylansøgningerne er blevet behandlet efter standarder svarende til EU-retten, kan ansøgningerne afvises som "fornyede ansøgninger".

Forelæggelsesrettens Spørgsmål

Schleswig-Holsteinisches Verwaltungsgericht forelagde tre præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen:

• Er det foreneligt med EU-retten at afvise en asylansøgning som en "fornyet ansøgning", når den første ansøgning er blevet afvist i en anden EU-medlemsstat?
• Gælder dette også, når den første ansøgning er blevet afvist i Danmark?
• Hvis ikke, kan der foretages en delvis annullation af afgørelsen, således at kun spørgsmålet om subsidiær beskyttelse skal behandles?

Afgørelse

Domstolen fastslår, at artikel 33, stk. 2, litra d), i direktiv 2013/32, sammenholdt med artikel 2, litra q), og artikel 2 i protokollen om Danmarks stilling, skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning, der tillader afvisning af en ansøgning om international beskyttelse, hvis ansøgeren tidligere har fået afslag i Danmark.

Domstolen begrunder afgørelsen med:

• Udtømmende liste: Artikel 33, stk. 2, i direktiv 2013/32 opregner udtømmende de situationer, hvor en medlemsstat kan afvise en ansøgning om international beskyttelse.
• Definition af fornyet ansøgning: Begrebet "fornyet ansøgning" i artikel 2, litra q), henviser til en tidligere ansøgning om flygtningestatus eller subsidiær beskyttelse i henhold til direktiv 2011/95.
• Danmarks særlige stilling: Da direktiv 2011/95 ikke gælder for Danmark ifølge protokollen om Danmarks stilling, kan en ansøgning afslået i Danmark ikke betragtes som en "fornyet ansøgning" i direktivets forstand.
• Aftalen mellem Unionen og Danmark: Selvom Dublin III-forordningen gælder for Danmark via aftalen mellem Unionen og Danmark, medfører dette ikke, at direktiv 2011/95 og 2013/32 finder anvendelse i Danmark.
• Retssikkerhed: Anvendelsen af artikel 33, stk. 2, litra d), kan ikke afhænge af en vurdering af beskyttelsesniveauet i Danmark, da dette ville undergrave retssikkerheden.

Retlige Principper

Domstolen fremhæver følgende EU-retlige principper:

• Udtømmende harmonisering: Når EU-lovgivning fastsætter en udtømmende liste over betingelser, kan medlemsstaterne ikke indføre yderligere betingelser.
• Protokollen om Danmarks stilling: EU-rettens gyldighed og anvendelse i Danmark er begrænset af protokollen om Danmarks stilling, hvilket betyder, at direktiver om asylpolitik ikke er bindende for Danmark.
• Retssikkerhed: EU-retten skal fortolkes og anvendes på en måde, der sikrer retssikkerhed og forudsigelighed for borgerne.
• Autonom EU-retlig fortolkning: Begreber i EU-retten skal fortolkes autonomt og ensartet inden for hele EU, medmindre andet er udtrykkeligt angivet.
• Dublin-forordningen: Dublin-forordningen fastlægger kriterier for, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, men den påvirker ikke medlemsstaternes forpligtelser til at behandle ansøgninger i overensstemmelse med EU-retten.