Europæisk arrestordre: Udtrædelsesaftalens og handelsaftalens bindende virkning for Irland

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Irlands øverste domstol vedrørende fortolkningen af artikel 50 TEU, artikel 217 TEUF, protokol nr. 21, udtrædelsesaftalen og handels- og samarbejdsaftalen. Sagen er rejst i forbindelse med fuldbyrdelsen i Irland af to europæiske arrestordrer udstedt af de judicielle myndigheder i Storbritannien mod SN og SD.

De centrale spørgsmål er, om bestemmelserne i udtrædelsesaftalen og handels- og samarbejdsaftalen, der opretholder ordningen med den europæiske arrestordre over for Storbritannien, er bindende for Irland, og om inklusionen af disse bestemmelser i aftalerne skulle have udløst anvendelsen af protokol nr. 21, hvorved disse bestemmelser principielt ikke kan finde anvendelse på Irland.

SN og SD argumenterer for, at hverken artikel 50 TEU eller artikel 217 TEUF kan støtte inklusionen af foranstaltninger, der henhører under området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, i disse aftaler, og at artikel 82, stk. 1, andet afsnit, litra d), TEUF ligeledes skulle have været anvendt som retsgrundlag.

Irland anfører, at de respektive forpligtelser i udtrædelsesaftalen og handels- og samarbejdsaftalen ikke indebærer nye forpligtelser for Irland, men snarere fastsætter, at de eksisterende forpligtelser fortsat skal finde anvendelse.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at artikel 50 TEU, artikel 217 TEUF og protokol nr. 21 skal fortolkes således, at artikel 62, stk. 1, litra b), i udtrædelsesaftalen – sammenholdt med aftalens artikel 185, stk. 4 – og artikel 632 i handels- og samarbejdsaftalen er bindende for Irland.

Domstolen begrunder afgørelsen med:

• Artikel 50 TEU udgør et tilstrækkeligt retsgrundlag for udtrædelsesaftalen, da den har til formål at sikre en velordnet udtræden af Unionen.
• Artikel 217 TEUF giver Unionen kompetence til at indgå aftaler med tredjelande inden for alle områder, der er omfattet af EUF-traktaten.
• Protokol nr. 21 finder ikke anvendelse, da udtrædelsesaftalen og handels- og samarbejdsaftalen er indgået på baggrund af henholdsvis artikel 50 TEU og artikel 217 TEUF, og ikke på baggrund af afsnit V i EUF-traktatens tredje del.

Retlige Principper

• Autonomi og Suverænitet: Domstolen anerkender medlemsstaternes suverænitet, men understreger samtidig behovet for at sikre en velordnet udtræden af Unionen.
• Kompetenceafgrænsning: Domstolen præciserer afgrænsningen af Unionens kompetence i forhold til indgåelse af internationale aftaler.
• Protokol nr. 21: Domstolen fortolker rækkevidden af protokol nr. 21 om Irlands stilling i forhold til området med frihed, sikkerhed og retfærdighed.
• Retsgrundlagets betydning: Domstolen fremhæver vigtigheden af at fastlægge det korrekte retsgrundlag for en EU-retsakt, da dette har betydning for hvilke procedurer og protokoller der finder anvendelse.
• Loyalt samarbejde: Princippet om loyalt samarbejde forpligter medlemsstaterne til at bidrage til gennemførelsen af EU's politikker.