Suspension af bevilling til afgiftsoplag: Forenelighed med uskyldsformodning og ne bis in idem

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunalul Satu Mare (Rumænien) vedrørende fortolkningen af artikel 16, stk. 1, i direktiv 2008/118/EF om punktafgifter og artikel 48 og 50 i EU's charter om grundlæggende rettigheder.

Dual Prod SRL, et rumænsk selskab med bevilling til at fremstille alkoholholdige drikkevarer, fik suspenderet sin bevilling til at virke som afgiftsoplag efter en ransagning og efterfølgende straffesag. Suspensionen blev pålagt administrativt, først for en periode på 12 måneder (reduceret til 8), og senere igen indtil der forelå en endelig afgørelse i straffesagen.

Den forelæggende ret ønsker oplyst, om disse suspensionsforanstaltninger er i overensstemmelse med princippet om uskyldsformodning og princippet ne bis in idem, da selskabet potentielt straffes to gange for de samme forhold.

Domstolen skal vurdere, om suspensionsforanstaltningerne udgør sanktioner af strafferetlig karakter, og om de er i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder i EU-retten.

Afgørelse

Domstolen fastslår:

1. Artikel 48, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder skal fortolkes således, at den er til hinder for, at en bevilling til at virke som afgiftsoplag af punktafgiftspligtige varer kan suspenderes administrativt indtil afslutningen af en straffesag alene med den begrundelse, at indehaveren af denne bevilling har fået status som tiltalt inden for rammerne af denne straffesag, hvis denne suspension udgør en sanktion af strafferetlig karakter.
2. Artikel 50 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en sanktion af strafferetlig karakter, der som følge af overtrædelser af lovgivningen om punktafgift pålægges en juridisk person, som allerede på grundlag af de samme faktiske forhold har været genstand for en sanktion af strafferetlig karakter, der er blevet endelig, på betingelse af, at:
   • Muligheden for at kumulere disse to sanktioner er fastlagt i lovgivningen.
   • Den nationale lovgivning ikke gør det muligt at retsforfølge og pålægge sanktioner med hensyn til de samme forhold på grundlag af den samme overtrædelse eller med henblik på at forfølge det samme formål, men udelukkende fastsætter muligheden for en kumulation af retsforfølgelse og sanktioner i medfør af forskellige lovgivninger.
   • Denne retsforfølgelse og disse sanktioner tager sigte på komplementære mål, som i givet fald vedrører forskellige aspekter af den samme omhandlede ulovlige adfærd.
   • Der foreligger klare og præcise regler, der gør det muligt at forudse, hvilke handlinger og undladelser der kan gøres til genstand for en kumulation af retsforfølgelse og sanktioner, samt koordineringen mellem de forskellige myndigheder, at de to procedurer er blevet ført tilstrækkeligt koordineret og i nær tidsmæssig tilknytning, og at den sanktion, der i givet fald blev pålagt ved den tidsmæssigt første procedure, blev taget i betragtning ved vurderingen af den anden sanktion, således at byrderne for de berørte personer som følge af en sådan kumulation er begrænset til, hvad der er strengt nødvendigt, og at alle de pålagte sanktioner står i forhold til overtrædelsernes grovhed.

Centrale EU-retlige principper

• Uskyldsformodningen (artikel 48, stk. 1, i chartret): En person skal ikke behandles som skyldig, før skylden er fastslået.
• Ne bis in idem (artikel 50 i chartret): Forbud mod dobbeltstraf for samme forhold.
• Proportionalitetsprincippet (artikel 52, stk. 1, i chartret): Enhver begrænsning af de grundlæggende rettigheder skal være nødvendig og proportional med det tilsigtede mål.

Domstolens fortolkning og anvendelse

• Domstolen præciserer, at selvom en administrativ myndighed principielt kan pålægge sanktioner, må dette ikke ske uden at give den berørte person mulighed for at bevise sin uskyld.
• Domstolen understreger, at princippet ne bis in idem kun finder anvendelse, hvis der er tale om sanktioner af strafferetlig karakter, og at de samme faktiske forhold ligger til grund for begge sanktioner.
• Domstolen fremhæver, at en kumulation af sanktioner kun er tilladt, hvis det er fastlagt i lovgivningen, og hvis sanktionerne forfølger komplementære mål.