Fortolkning af direktiv 93/13: God tro og betydelig skævhed ved urimelige kontraktvilkår

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Višje sodišče v Mariboru (appeldomstolen i Maribor, Slovenien) vedrørende fortolkningen af direktiv 93/13 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler.

Sagen drejer sig om FV mod NOVA KREDITNA BANKA MARIBOR d.d., hvor FV anfægter en kreditaftale indgået af hendes mor, som FV senere overtog.

Baggrund

• Kreditaftalen var på 149.220 CHF, som skulle tilbagebetales over 240 måneder.
• Aftalen indeholdt ingen bestemmelser om valutakursen, men låntager påtog sig kursrisikoen.
• FV anlagde sag med påstand om, at kreditaftalen var ugyldig på grund af ændringer i valutakursen mellem EUR og CHF.

Centrale spørgsmål

• Kan artikel 3, stk. 1, i direktiv 93/13 gennemføres nationalt, så betingelserne om »god tro« og »betydelig skævhed« er særskilte og uafhængige?
• Er det tilstrækkeligt, at der foreligger faktiske omstændigheder, der alene kan henføres under ét af disse krav for at afgøre, om et vilkår er urimeligt?

Argumenter

• Den forelæggende ret ønsker klarhed over, om national lovgivning kan kvalificere kravene om »god tro« og »betydelig skævhed« som alternative krav.
• Den forelæggende ret henviser til, at slovenske domstole fortolker de to betingelser i artikel 3, stk. 1, som kumulative, hvilket potentielt giver forbrugerne mindre beskyttelse.

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 3, stk. 1, i direktiv 93/13 fortolkes således, at den ikke er til hinder for nationale bestemmelser, der kvalificerer kravene om »god tro« og »betydelig skævhed« som alternative krav?

Afgørelse

Domstolen fastslår, at artikel 3, stk. 1, og artikel 8 i direktiv 93/13 ikke er til hinder for national lovgivning, der tillader, at et kontraktvilkår erklæres urimeligt, hvis det skaber en betydelig ubalance i parternes rettigheder og forpligtelser til skade for forbrugeren, uden at det er nødvendigt at undersøge, om den erhvervsdrivende har handlet i god tro.

Domstolen præciserer, at medlemsstaterne har mulighed for at vedtage strengere bestemmelser for at sikre en mere omfattende forbrugerbeskyttelse.

Begrundelse

Domstolen begrunder afgørelsen med:

• Direktiv 93/13 foretager kun en delvis harmonisering af national lovgivning om urimelige kontraktvilkår.
• Medlemsstaterne kan opretholde eller vedtage strengere bestemmelser for at sikre en højere grad af forbrugerbeskyttelse.
• Artikel 8 i direktiv 93/13 tillader medlemsstaterne at udvide beskyttelsen fastsat i direktivets artikel 3, stk. 1, forudsat at den nationale lovgivning sikrer et højere beskyttelsesniveau og ikke skader traktatens bestemmelser.
• Den slovenske lovgivning (ZVPot) fastsætter fire tilfælde, hvor et kontraktvilkår anses for urimeligt, herunder betydelig skævhed i parternes rettigheder og forpligtelser, eller hvis vilkåret er i strid med god tro og redelig handlemåde.
• Domstolen understreger, at vurderingen af god tro skal ske i lyset af betragtning 16 i direktivet.

Centrale EU-retlige principper

• Minimumsharmonisering: Direktiv 93/13 fastlægger et minimumsniveau for forbrugerbeskyttelse, hvilket tillader medlemsstaterne at vedtage strengere regler.
• Forbrugerbeskyttelse: EU-retten tilstræber at beskytte forbrugerne mod urimelige kontraktvilkår.
• Autonomi: Medlemsstaterne har autonomi til at fastsætte strengere forbrugerbeskyttelsesregler, så længe de er forenelige med EU-traktaten.
• God tro: Begrebet god tro er centralt i vurderingen af, om et kontraktvilkår er urimeligt, og indebærer, at den erhvervsdrivende skal handle loyalt og rimeligt over for forbrugeren.
• Betydelig skævhed: Et kontraktvilkår kan anses for urimeligt, hvis det skaber en betydelig ubalance i parternes rettigheder og forpligtelser til skade for forbrugeren.

Anvendelse i sagen

Domstolen fortolker direktiv 93/13 således, at det ikke forhindrer national lovgivning, der giver mulighed for at fastslå, at et kontraktvilkår er urimeligt, hvis det skaber en betydelig skævhed, uden at det er nødvendigt at undersøge god tro. Dette giver Slovenien mulighed for at opretholde en højere grad af forbrugerbeskyttelse.

Betydning for EU-retten

Dommen bekræfter, at medlemsstaterne har et spillerum til at fastsætte strengere regler for forbrugerbeskyttelse end dem, der er fastsat i direktiv 93/13. Dette understreger vigtigheden af national autonomi inden for rammerne af EU-retten og sikrer en højere grad af fleksibilitet i implementeringen af forbrugerbeskyttelsesregler.