Fortolkning af forordning 2019/943 om det indre marked for elektricitet – Nationalt monopol på engroshandel

Sagen omhandler en tvist mellem Bursa Română de Mărfuri SA (BRM) og Autoritatea Naţională de Reglementare în domeniul Energiei (ANRE) vedrørende ANRE's afslag på at udstede en licens til BRM til at organisere og drive centraliserede elektricitetsmarkeder.

BRM argumenterede for, at forordning 2019/943 og direktiv 2019/944 kræver, at nationale regulerende myndigheder sikrer effektiv konkurrence på elektricitetsmarkederne og undgår konkurrencebegrænsende monopoler.

ANRE henviste til national lovgivning, der tildeler en enkelt licens til OPCOM SA til at forvalte de centraliserede elektricitetsmarkeder, hvilket giver OPCOM et monopol. ANRE argumenterede også for, at forordning 2015/1222 tillader medlemsstater at udpege kun én Nominated Electricity Market Operator (NEMO), hvilket muliggør et monopol.

Curtea de Apel Bucureşti forelagde præjudicielle spørgsmål for EU-domstolen om, hvorvidt forordning 2019/943 er til hinder for, at en medlemsstat fortsat tildeler én enkelt licens til drift af centraliserede energimarkeder, og om en sådan tildeling udgør en konkurrencebegrænsning i henhold til artikel 101 og 102 TEUF.

Domstolen skulle tage stilling til, om EU-retten forhindrer Rumænien i at opretholde et monopol på engroshandel med elektricitet på kort, mellemlang og lang sigt.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at forordning 2019/943 ikke er til hinder for national lovgivning, der opretholder et monopol på formidling af køb og salg af elektricitet på day-ahead- og intraday-engrosmarkeder, hvis monopolet eksisterede før forordning 2015/1222's ikrafttræden. For forward-engrosmarkedet gælder, at forordningen heller ikke er til hinder for et sådant monopol, men foreneligheden med EU-retten skal vurderes i forhold til primær EU-ret.

Domstolen afviser at besvare spørgsmålet om, hvorvidt tildeling af en enkelt licens til drift af elektricitetsmarkedet udgør en konkurrencebegrænsning i henhold til artikel 101 og 102 TEUF, da den forelæggende ret ikke har givet tilstrækkelige oplysninger til at vurdere dette spørgsmål.

Begrundelse

Domstolen begrunder sin afgørelse med, at forordning 2019/943 ikke indeholder specifikke regler, der forbyder medlemsstater at opretholde eksisterende monopoler på formidling af elektricitetshandel. Artikel 5 i forordning 2015/1222 tillader endda medlemsstater at opretholde monopoler på day-ahead- og intraday-markeder, hvis de eksisterede ved forordningens ikrafttræden.

For forward-markedet, hvor der ikke er en udtømmende harmonisering, skal national lovgivning vurderes i forhold til de grundlæggende friheder i EUF-traktaten, såsom etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser. Domstolen bemærker dog, at disse friheder normalt ikke finder anvendelse i rent interne situationer, hvor alle elementer er begrænset til en enkelt medlemsstat, medmindre der er en tilstrækkelig forbindelse til EU-retten.

Domstolen understreger vigtigheden af, at nationale retter giver tilstrækkelige oplysninger om de faktiske og retlige omstændigheder for at muliggøre en meningsfuld fortolkning af EU-retten, især inden for konkurrenceret.

Centrale EU-retlige principper

• Princippet om fri konkurrence: EU-retten tilstræber at fremme konkurrence på det indre marked, men dette princip er ikke absolut og kan fraviges under visse betingelser.
• Forordning 2019/943's formål: At fastlægge grundlaget for velfungerende, integrerede elektricitetsmarkeder, men uden at forbyde eksisterende nationale monopoler.
• Forordning 2015/1222's artikel 5: Tillader opretholdelse af nationale monopoler på day-ahead- og intraday-handelsydelser, hvis de eksisterede ved forordningens ikrafttræden.
• De grundlæggende friheder (etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser): Finder normalt ikke anvendelse i rent interne situationer.
• Artikel 101 og 102 TEUF: Forbyder konkurrencebegrænsende aftaler og misbrug af dominerende stilling, men disse bestemmelser finder ikke automatisk anvendelse på lovligt etablerede monopoler.
• Domstolens praksis vedrørende præjudicielle spørgsmål: Nationale retter skal give tilstrækkelige oplysninger om de faktiske og retlige omstændigheder for at muliggøre en meningsfuld fortolkning af EU-retten.

Anvendelse i den konkrete sag

Domstolen anvender disse principper til at fastslå, at forordning 2019/943 ikke er til hinder for den rumænske lovgivning, der opretholder et monopol på elektricitetshandel. Domstolen lægger vægt på, at monopolet eksisterede før forordning 2015/1222's ikrafttræden, og at der ikke er tale om en situation, der er omfattet af de grundlæggende friheder.

Betydning for EU-retten

Afgørelsen præciserer omfanget af forordning 2019/943 og bekræfter, at den ikke har til formål at afskaffe alle eksisterende nationale monopoler på elektricitetsmarkedet. Afgørelsen understreger også vigtigheden af, at nationale retter giver tilstrækkelige oplysninger i forbindelse med præjudicielle spørgsmål, især inden for konkurrenceret.