Urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler: Domstolsprøvelse af advokatsalærer

Sagen omhandler en tvist mellem advokat Vicente og hans klient Delia vedrørende betaling af salærer for juridiske tjenesteydelser. Delia indgik en aftale med Vicente om at føre en sag mod en bank vedrørende urimelige vilkår i en låneaftale. Aftalen indeholdt et vilkår om, at Delia skulle betale en bod, hvis hun frafaldt søgsmålet uden Vicentes vidende eller i modstrid med hans rådgivning (frafaldsvilkåret).

Delia accepterede et tilbud fra banken om tilbagebetaling af et beløb, hvorefter hun frafaldt søgsmålet. Vicente krævede betaling af salær i henhold til frafaldsvilkåret, hvilket Delia bestred.

Sagen blev indbragt for Juzgado de Primera Instancia no 10 bis de Sevilla, som forelagde en række præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen vedrørende fortolkningen af direktiv 93/13 om urimelige kontraktvilkår, direktiv 2005/29 om urimelig handelspraksis og artikel 47 i EU-charteret om grundlæggende rettigheder.

Centrale spørgsmål

• Er den spanske procedure for inddrivelse af advokatsalærer forenelig med EU-retten, når den ikke tillader en effektiv domstolsprøvelse af urimelige kontraktvilkår?
• Er frafaldsvilkåret omfattet af undtagelsen i artikel 4, stk. 2, i direktiv 93/13?
• Udgør indsættelsen af frafaldsvilkåret en urimelig handelspraksis i henhold til direktiv 2005/29?

Parternes argumenter

• Vicente: Hævdede, at Delia var forpligtet til at betale salær i henhold til frafaldsvilkåret.
• Delia: Bestred salærkravet og anførte, at frafaldsvilkåret var urimeligt, og at hun ikke var blevet tilstrækkeligt oplyst om det.

Domstolens vurdering

• Domstolen fastslår, at den spanske procedure for inddrivelse af advokatsalærer er i strid med EU-retten, da den hindrer en effektiv domstolsprøvelse af urimelige kontraktvilkår.
• Domstolen præciserer, at et vilkår om bod for klientens frafald af et søgsmål ikke er omfattet af undtagelsen i artikel 4, stk. 2, i direktiv 93/13.
• Domstolen konkluderer, at manglende oplysning om takster fra en faglig sammenslutning udgør vildledende handelspraksis.

Afgørelse

• Direktiv 93/13 om urimelige kontraktvilkår, sammenholdt med effektivitetsprincippet og artikel 47 i EU-charteret om grundlæggende rettigheder, er til hinder for national lovgivning om en forenklet procedure for betaling af advokatsalærer, hvor en ikke-retslig myndighed træffer afgørelse, og domstolsprøvelse først sker ved et eventuelt søgsmål, uden at retten kan efterprøve urimeligheden af kontraktvilkårene eller tillade anden bevisførelse end den, der allerede er fremlagt.
• Artikel 4, stk. 2, i direktiv 93/13 skal fortolkes således, at et vilkår i en aftale mellem en advokat og dennes klient, hvorefter klienten forpligter sig til at følge advokatens instrukser, ikke handle uden advokatens vidende eller i modstrid med dennes rådgivning, og ikke selv frafalde søgsmålet, idet der ellers pålægges en bod, ikke er omfattet af undtagelsen i bestemmelsen.
• Direktiv 2005/29 om urimelig handelspraksis skal fortolkes således, at indsættelsen i en aftale mellem en advokat og dennes klient af et vilkår, der fastsætter en bod for klienten, hvis denne selv frafalder søgsmålet, og som henviser til takster fra en faglig sammenslutning, der ikke blev nævnt i det kommercielle tilbud eller oplysningerne forud for aftaleindgåelsen, skal kvalificeres som vildledende handelspraksis i henhold til direktivets artikel 7, for så vidt som det foranlediger gennemsnitsforbrugeren til at træffe en transaktionsbeslutning, som vedkommende ellers ikke ville have truffet, hvilket det tilkommer den nationale ret at efterprøve.

Centrale EU-retlige principper

• Effektivitetsprincippet: Nationale processuelle regler må ikke gøre det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve rettigheder, der tillægges i henhold til EU-retten.
• Forbrugerbeskyttelse: Uligheden mellem forbrugeren og den erhvervsdrivende kan kun ophæves ved positive foranstaltninger, der er uafhængige af kontraktsparterne selv.
• Overensstemmende fortolkning: Nationale retter skal fortolke national lovgivning i overensstemmelse med EU-rettens bestemmelser for at sikre direktivers fulde virkning.
• Artikel 47 i EU-charteret om grundlæggende rettigheder: Retten til effektive retsmidler og en retfærdig rettergang.
• Direktiv 2005/29 om urimelig handelspraksis: Forbud mod vildledende handelspraksis, der kan påvirke forbrugernes transaktionsbeslutninger.

Anvendelse i sagen

• Domstolen fastslår, at den spanske lovgivning om inddrivelse af advokatsalærer er i strid med EU-retten, da den hindrer en effektiv domstolsprøvelse af urimelige kontraktvilkår.
• Domstolen præciserer, at et vilkår om bod for klientens frafald af et søgsmål ikke er omfattet af undtagelsen i artikel 4, stk. 2, i direktiv 93/13.
• Domstolen konkluderer, at manglende oplysning om takster fra en faglig sammenslutning udgør vildledende handelspraksis.