Statsstøtte til franske luftfartsselskaber under Covid-19: Ryanair mod Europa-Kommissionen

Ryanair DAC anlagde sag mod Europa-Kommissionen vedrørende Kommissionens godkendelse af en fransk støtteordning, der gav betalingsmoratorium for luftfartsafgifter til franske luftfartsselskaber under covid-19-pandemien. Ryanair mente, at støtteordningen var i strid med EU-retten, herunder princippet om forbud mod forskelsbehandling, den frie udveksling af tjenesteydelser og proportionalitetsprincippet.

Ryanair argumenterede for, at:

• Støtteordningen diskriminerede luftfartsselskaber baseret på nationalitet, da kun selskaber med en fransk licens var berettigede.
• Ordningen var uforholdsmæssig, da den ikke tog hensyn til de konkurrencemæssige fordele, som de begunstigede selskaber opnåede.
• Kommissionen havde ikke tilstrækkeligt begrundet sin afgørelse.

Europa-Kommissionen anførte, at:

• Støtteordningen var forenelig med EU-retten, da den var nødvendig for at afhjælpe skader forårsaget af en usædvanlig begivenhed (covid-19-pandemien).
• Ordningen var proportional, da den ikke overkompenserede de begunstigede selskaber.
• Kommissionen havde tilstrækkeligt begrundet sin afgørelse.

Domstolen stadfæstede Rettens dom og afviste Ryanairs appel. Domstolen fandt, at Kommissionen ikke havde begået retlige fejl, og at støtteordningen var forenelig med EU-retten.

Afgørelse

Domstolen forkastede appellen og fastslog, at Ryanair DAC skulle bære sine egne omkostninger samt betale de af Europa-Kommissionen afholdte omkostninger. Den Franske Republik skulle bære sine egne omkostninger.

Domstolen fandt, at Retten ikke havde begået retlige fejl ved sin vurdering af Kommissionens afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod den franske støtteordning. Domstolen fremhævede, at artikel 107, stk. 2, litra b), TEUF udgør en særlig bestemmelse, der tillader forskellig behandling af virksomheder under visse betingelser, og at støtteordningen var proportional med de skader, der var forårsaget af covid-19-pandemien.

Begrundelse

Domstolen begrundede sin afgørelse med henvisning til tidligere retspraksis og en detaljeret analyse af de fremsatte anbringender. Domstolen afviste Ryanairs argumenter om forskelsbehandling, tilsidesættelse af den frie udveksling af tjenesteydelser og mangelfuld begrundelse fra Kommissionens side. Domstolen understregede, at støtteordningen var begrundet i hensynet til at afhjælpe skader forårsaget af en usædvanlig begivenhed (covid-19-pandemien) og var proportional med de lidte tab.

Centrale EU-retlige principper

• Statsstøtte og forenelighed med det indre marked: Artikel 107 TEUF fastlægger, at statsstøtte, der fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder, er uforenelig med det indre marked, medmindre undtagelser finder anvendelse.
• Undtagelse for usædvanlige begivenheder: Artikel 107, stk. 2, litra b), TEUF tillader statsstøtte, hvis formål er at råde bod på skader, der er forårsaget af naturkatastrofer eller andre usædvanlige begivenheder. Covid-19-pandemien er blevet anerkendt som en sådan usædvanlig begivenhed.
• Proportionalitetsprincippet: Støtteforanstaltninger skal være proportionale med de skader, de skal afhjælpe. Kompensationen må ikke overstige de direkte økonomiske tab forårsaget af den usædvanlige begivenhed.
• Princippet om forbud mod forskelsbehandling: Artikel 18 TEUF forbyder forskelsbehandling på grundlag af nationalitet. Dette princip kan dog fraviges, hvis der foreligger objektive og saglige grunde, eller hvis en særbestemmelse i traktaten tillader det.
• Fri udveksling af tjenesteydelser: Artikel 56 TEUF sikrer fri udveksling af tjenesteydelser inden for EU. Begrænsninger i denne frihed kan kun tillades, hvis de er begrundede i almenhedens interesse og er proportionale.
• Begrundelsespligt: Artikel 296 TEUF kræver, at EU-institutioners retsakter skal være begrundede. Begrundelsen skal være klar og utvetydig, så de berørte parter kan forstå grundlaget for afgørelsen, og domstolene kan udøve deres kontrol.