Kendelse om udsættelse af gennemførelse af forordning om tilbagevenden af køretøjer i vejtransportsektoren

Rumænien anmodede om udsættelse af gennemførelsen af artikel 1, nr. 3, i forordning (EU) 2020/1055, som ændrer forordning (EF) nr. 1071/2009 vedrørende virksomheders forpligtelse til at sikre, at deres køretøjer vender tilbage til etableringsmedlemsstaten. Anmodningen var baseret på artikel 278 TEUF.

Rumænien argumenterede for, at anvendelsen af den omtvistede foranstaltning ville medføre et alvorligt og uopretteligt tab for rumænske vejgodstransportvirksomheder, skade miljøet og indirekte menneskers sundhed. De påberåbte sig økonomiske tab, tab af arbejdspladser og øgede CO2-emissioner.

Europa-Parlamentet og Rådet anførte, at Rumænien ikke havde godtgjort risikoen for et alvorligt og uopretteligt tab. De kritiserede de rapporter, Rumænien havde fremlagt, for at være baseret på urealistiske hypoteser og mangelfulde metoder. De anførte også, at de berørte virksomheder allerede var begyndt at tilpasse sig de nye regler.

Flere medlemsstater intervenerede i sagen:

• Estland, Letland, Litauen, Malta og Polen støttede Rumæniens anmodning.
• Danmark, Tyskland, Grækenland, Frankrig, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Østrig og Sverige støttede Europa-Parlamentet og Rådet.

Afgørelse

Domstolens vicepræsident afviste Rumæniens anmodning om foreløbige forholdsregler. Begrundelsen var, at Rumænien ikke havde tilstrækkeligt godtgjort, at anvendelsen af den omtvistede foranstaltning med tilstrækkelig sandsynlighed ville medføre et alvorligt og uopretteligt tab i perioden frem til afgørelsen i hovedsagen. Da betingelserne for at anordne foreløbige forholdsregler er kumulative, fandt domstolen det ikke nødvendigt at undersøge de øvrige betingelser om fumus boni juris og interesseafvejning. Afgørelsen om sagsomkostningerne blev udsat.

Centrale EU-retlige principper

• Foreløbige forholdsregler: Formålet er at sikre den fulde virkning af den fremtidige endelige afgørelse og undgå en lakune i den retsbeskyttelse, som Domstolen sikrer.
• Uopsættelighed: En betingelse for at anordne foreløbige forholdsregler er, at det er nødvendigt at træffe en foreløbig afgørelse for at undgå et alvorligt og uopretteligt tab for den part, der anmoder om beskyttelsen.
• Bevisbyrde: Det er den part, der anmoder om foreløbige forholdsregler, der skal godtgøre, at den ikke kan afvente afgørelsen i hovedsagen uden at risikere et alvorligt og uopretteligt tab.
• Skøn: Dommeren i sager om foreløbige forholdsregler har et vidt skøn ved vurderingen af betingelserne og kan frit afgøre, hvordan de forskellige betingelser skal efterprøves.
• Kumulative betingelser: Betingelserne for at anordne foreløbige forholdsregler er kumulative, hvilket betyder, at anmodningen skal forkastes, hvis en af betingelserne ikke er opfyldt.