Dublin III-forordningen: Ansvarsfordeling ved asylansøgning fra mindreårig født i medlemsstat med forældre, der har flygtningestatus i anden medlemsstat

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgericht Cottbus vedrørende fortolkningen af Dublin III-forordningen og proceduredirektivet i forbindelse med en ansøgning om international beskyttelse indgivet af en mindreårig, der er født i Tyskland, men hvis forældre allerede har opnået flygtningestatus i Polen.

Sagsøgeren, RO, er en mindreårig statsborger fra Rusland, født i Tyskland. Hendes forældre og søskende opnåede flygtningestatus i Polen i 2012, men rejste senere til Tyskland, hvor de indgav nye ansøgninger om international beskyttelse. Disse ansøgninger blev afvist af de tyske myndigheder med henvisning til deres status i Polen. RO indgav efterfølgende sin egen ansøgning om international beskyttelse i Tyskland.

De centrale spørgsmål er, om Dublin III-forordningens artikel 20, stk. 3, kan anvendes analogt i en situation, hvor forældrene allerede har international beskyttelse i en anden medlemsstat, og om Tyskland kan afvise at realitetsbehandle RO's ansøgning med henvisning til, at hendes forældre har flygtningestatus i Polen.

Verwaltungsgericht Cottbus ønsker afklaret, om RO's ansøgning skal behandles i henhold til Dublin III-forordningen, og om der skal udstedes en overførselsafgørelse til Polen. Den forelæggende ret spørger også, om artikel 33, stk. 2, litra a), i proceduredirektivet kan anvendes analogt til at afvise RO's ansøgning, selvom hun ikke selv har international beskyttelse i en anden medlemsstat.

Afgørelse

Domstolen fastslår:

1. Artikel 20, stk. 3, i Dublin III-forordningen skal fortolkes således, at den ikke finder analog anvendelse i situationer, hvor en mindreårig og dennes forældre indgiver ansøgninger om international beskyttelse i den medlemsstat, hvor den mindreårige er født, selvom forældrene allerede har ret til international beskyttelse i en anden medlemsstat.

2. Artikel 33, stk. 2, litra a), i proceduredirektivet skal fortolkes således, at den ikke finder analog anvendelse på en mindreårigs ansøgning om international beskyttelse, når det ikke er den mindreårige selv, men dennes forældre, der nyder international beskyttelse i en anden medlemsstat.

Domstolen begrunder afgørelsen med:

• Artikel 20, stk. 3, i Dublin III-forordningen forudsætter, at familiemedlemmerne har status som 'ansøger'.
• En analog anvendelse ville fratage den mindreårige og den medlemsstat, der har givet forældrene beskyttelse, de procedurer, der er fastsat i forordningen.
• EU-lovgiver har fastsat specifikke regler (artikel 9) for tilfælde, hvor familiemedlemmer allerede har international beskyttelse.
• Artikel 33, stk. 2, litra a), i proceduredirektivet skal fortolkes restriktivt og kan ikke udvides til ansøgere, der ikke selv nyder beskyttelse.

Retlige Principper

Domstolen fremhæver følgende EU-retlige principper:

• Princippet om familiens enhed: Hensynet til familielivet bør indgå som et primært hensyn ved anvendelsen af Dublin III-forordningen, men dette princip kan ikke føre til en fortolkning, der strider mod forordningens klare bestemmelser.
• Princippet om gensidig tillid: Medlemsstaterne skal have tillid til hinandens asylprocedurer og anerkendelse af flygtningestatus, men dette princip kan ikke udvides til at omfatte situationer, der ikke er udtrykkeligt omfattet af proceduredirektivets artikel 33, stk. 2.
• Fortolkning af undtagelsesbestemmelser: Bestemmelser, der fraviger hovedreglen om realitetsbehandling af asylansøgninger, skal fortolkes restriktivt.
• Udtømmende karakter af afvisningsgrunde: Proceduredirektivets artikel 33, stk. 2, indeholder en udtømmende liste over de grunde, der kan begrunde en afvisning af en asylansøgning. Denne liste kan ikke udvides analogt.
• Forhindring af sekundære bevægelser: Dublin III-forordningen har til formål at forhindre sekundære bevægelser af asylansøgere mellem medlemsstaterne, men dette formål kan ikke begrunde en fortolkning, der tilsidesætter de grundlæggende rettigheder for mindreårige.