Manglende efterlevelse af dom vedrørende afgiftsmærkning af gasolie: Kommissionen mod Det Forenede Kongerige

Europa-Kommissionen anlagde sag mod Det Forenede Kongerige for manglende efterlevelse af en tidligere dom (C-503/17), der fastslog, at Det Forenede Kongerige havde overtrådt direktiv 95/60/EF ved at tillade anvendelse af afgiftsmærket brændstof til fritidssejlads, selvom dette brændstof ikke var omfattet af nogen fritagelse for eller nedsættelse af punktafgift.

Kommissionen argumenterede for, at Det Forenede Kongerige ikke havde truffet de nødvendige foranstaltninger for at efterleve dommen inden for den fastsatte frist, og krævede derfor en daglig tvangsbøde og et fast beløb.

Det Forenede Kongerige anførte, at de havde stået over for praktiske vanskeligheder ved at implementere de nødvendige ændringer, og at Kommissionen havde anlagt sagen for tidligt. De mente også, at de økonomiske sanktioner var uforholdsmæssige.

Domstolen fastslog, at Det Forenede Kongerige havde tilsidesat sine forpligtelser ved ikke at have implementeret de nødvendige foranstaltninger inden for den fastsatte frist. Domstolen pålagde Det Forenede Kongerige at betale et fast beløb på 32.000.000 EUR, men frafaldt kravet om en daglig tvangsbøde, da Det Forenede Kongerige efterfølgende havde bragt forholdene i overensstemmelse med EU-retten. Domstolen begrundede afgørelsen med, at det var vigtigt at sikre EU-rettens effektivitet og forhindre fremtidige overtrædelser.

Afgørelse

• Domstolen fastslog, at Det Forenede Kongerige havde tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 260, stk. 1, TEUF, da de ikke havde implementeret de nødvendige foranstaltninger for at efterleve dommen i sag C-503/17 inden for den fastsatte tidsfrist.
• Det Forenede Kongerige blev pålagt at betale et fast beløb på 32.000.000 EUR til Europa-Kommissionen.
• Det Forenede Kongerige blev dømt til at betale sagsomkostningerne.

Begrundelse

• Domstolen understregede, at det afgørende tidspunkt for vurderingen af traktatbruddet er udløbet af fristen i åbningsskrivelsen. Da Det Forenede Kongerige ikke havde truffet alle nødvendige foranstaltninger på dette tidspunkt, var traktatbruddet en realitet.
• Praktiske vanskeligheder kan ikke påberåbes som begrundelse for manglende overholdelse af EU-retten. Dette princip gælder også i sager om manglende efterlevelse af domme.
• Kommissionen har en skønsmæssig beføjelse til at vurdere, om det er hensigtsmæssigt at indlede en traktatbrudsprocedure, og tidspunktet herfor kan ikke gøres til genstand for retslig prøvelse.
• Ved fastsættelsen af det faste beløb tog Domstolen hensyn til overtrædelsens grovhed, varigheden af manglende overholdelse og medlemsstatens betalingsevne. Der blev også taget hensyn til formildende omstændigheder, såsom de foranstaltninger, Det Forenede Kongerige havde truffet for at rette op på situationen, og at det var første gang, landet ikke havde efterlevet en dom.

Centrale EU-retlige principper

• Loyalt samarbejde: Medlemsstaterne skal lette Unionens opgaver og afholde sig fra foranstaltninger, der kan bringe Unionens mål i fare (artikel 4, stk. 3, TEU).
• EU-rettens forrang: Medlemsstaterne kan ikke påberåbe sig nationale bestemmelser eller praktiske vanskeligheder for at begrunde manglende overholdelse af EU-retten.
• Effektivitet: EU-retten skal have fuld virkning, og medlemsstaterne skal træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre dette.
• Traktatbrudsprocedurens objektivitet: Traktatbrudsproceduren er baseret på en objektiv konstatering af, at en medlemsstat har tilsidesat sine forpligtelser.
• Kommissionens skønsbeføjelse: Kommissionen har en bred skønsbeføjelse til at vurdere, om og hvornår en traktatbrudsprocedure skal indledes.
• Sanktioners proportionalitet: Økonomiske sanktioner skal være afskrækkende og stå i rimeligt forhold til overtrædelsens grovhed, varighed og medlemsstatens betalingsevne.

Princippernes anvendelse i sagen

• Domstolen bekræftede, at Det Forenede Kongerige ikke kunne undskylde manglende overholdelse af EU-retten med henvisning til praktiske vanskeligheder eller interne forhold.
• Domstolen understregede vigtigheden af, at medlemsstaterne loyalt samarbejder med Kommissionen og træffer hurtige foranstaltninger for at rette op på traktatbrud.
• Domstolen fastslog, at de økonomiske sanktioner skulle være tilstrækkeligt afskrækkende for at forhindre fremtidige overtrædelser af EU-retten.