Fortolkning af artikel 4, nr. 5, i rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre: Skønsmargen, 'samme forhold' og amnesti

Sagen omhandler fortolkningen af artikel 4, nr. 5), i Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA om den europæiske arrestordre. Rechtbank Amsterdam har forelagt spørgsmål om, hvorvidt en fuldbyrdende judiciel myndighed har skønsmargen til at afslå fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre, hvis den eftersøgte er dømt for de samme forhold i et tredjeland, og straffen er helt eller delvist eftergivet.

• Parter: Sagen omhandler X, der er eftersøgt på baggrund af en europæisk arrestordre udstedt af Tyskland, og Openbaar Ministerie (anklagemyndigheden i Nederlandene).
• Baggrund: X er eftersøgt i Tyskland for forhold begået i 2012. Han er tidligere blevet retsforfulgt og dømt i Iran for nogle af de samme forhold. Den forelæggende ret skal afgøre, om den tidligere dom i Iran hindrer overførsel til Tyskland.
• Centrale spørgsmål:
  • Har den fuldbyrdende judicielle myndighed et skøn ved anvendelsen af artikel 4, nr. 5)?
  • Skal begrebet »de samme forhold« fortolkes ens i artikel 3, nr. 2), og artikel 4, nr. 5)?
  • Er betingelsen om, at sanktionen skal være fuldbyrdet, opfyldt, når en straf er delvist afsonet og delvist eftergivet?
• Argumenter:
  • X gør gældende, at han allerede er dømt for de samme forhold i Iran, og at straffen er afsonet eller eftergivet.
  • Anklagemyndigheden anfører, at dommen i Iran ikke bør anerkendes på grund af manglende tillid til det iranske retssystem, og at straffen ikke er fuldt afsonet.

Domstolens vurdering

• Den fuldbyrdende judicielle myndighed har en skønsmargen ved anvendelsen af artikel 4, nr. 5).
• Begrebet »de samme forhold« skal fortolkes ens i artikel 3, nr. 2), og artikel 4, nr. 5).
• Betingelsen om fuldbyrdelse er opfyldt, selvom en del af straffen er eftergivet ved amnesti. Den judicielle myndighed skal foretage en afvejning af hensynene til strafforfølgning og retssikkerhed.

Afgørelse vedrørende skønsmargen

• Artikel 4, nr. 5, i rammeafgørelse 2002/584/RIA skal fortolkes således, at hvis en medlemsstat vælger at gennemføre denne bestemmelse i national ret, skal den fuldbyrdende judicielle myndighed råde over en skønsmargen ved afgørelsen af, om fuldbyrdelsen af en europæisk arrestordre skal afslås af den grund, der er omhandlet i den nævnte bestemmelse.

Afgørelse vedrørende fortolkning af begreber

• Artikel 3, nr. 2, og artikel 4, nr. 5, i rammeafgørelse 2002/584 skal fortolkes således, at begreberne »de samme handlinger« og »de samme forhold«, der er indeholdt i disse to bestemmelser, skal fortolkes ensartet.

Afgørelse vedrørende sanktions fuldbyrdelse

• Artikel 4, nr. 5, i rammeafgørelse 2002/584 skal fortolkes således, at betingelsen om, at sanktionen er fuldbyrdet, er ved at blive fuldbyrdet eller ikke længere kan fuldbyrdes efter domslandets lovgivning, er opfyldt, når den eftersøgte person er blevet idømt en endelig frihedsstraf for de samme forhold, hvoraf en del er blevet fuldbyrdet i det tredjeland, hvori dommen er afsagt, og den resterende del er blevet eftergivet den pågældende af en ikke-judiciel myndighed i dette land i henhold til en generel amnesti, som også gælder for personer, der er dømt for alvorlige lovovertrædelser, og som ikke beror på objektive strafferetspolitiske overvejelser. Det tilkommer den fuldbyrdende judicielle myndighed ved udøvelsen af det skøn, som den råder over, at foretage en afvejning af forebyggelsen af straffrihed og bekæmpelsen af kriminalitet på den ene side og hensynet til den berørte persons retssikkerhed på den anden side.

Princippet om gensidig anerkendelse

• Princippet om gensidig anerkendelse udgør hjørnestenen i det retlige samarbejde i straffesager og finder udtryk i rammeafgørelsens artikel 1, stk. 2, der fastsætter medlemsstaternes pligt til at fuldbyrde europæiske arrestordrer.

Princippet ne bis in idem

• Princippet ne bis in idem, som er sikret ved artikel 50 i EU's charter om grundlæggende rettigheder, indebærer, at ingen i en straffesag på ny skal kunne stilles for en domstol for en lovovertrædelse, for hvilken den pågældende allerede er blevet frikendt eller domfældt i en af Unionens medlemsstater.

Gensidig tillid

• EU-retten er baseret på en grundlæggende præmis om, at hver medlemsstat deler en række fælles værdier med de øvrige medlemsstater, hvilket forudsætter og begrunder en gensidig tillid mellem medlemsstaterne, bl.a. med hensyn til deres respektive strafferetlige systemer.

Fortolkning af rammeafgørelsen

• Rammeafgørelsen skal fortolkes i overensstemmelse med kravene om iagttagelse af de pågældende personers grundlæggende rettigheder, uden at der rejses tvivl om effektiviteten af det retlige samarbejde mellem medlemsstaterne.