Fortolkning af direktiv 2015/849 om hvidvask af penge og finansiering af terrorisme: Risikovurdering, kundekendskabsprocedurer og offentliggørelse af sanktioner

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Letland vedrørende fortolkningen af direktiv 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Sagen er anlagt af SIA "Rodl & Partner" mod Valsts ieņēmumu dienests (VID), den lettiske skatte- og afgiftsmyndighed, vedrørende en økonomisk sanktion pålagt Rodl & Partner for overtrædelse af de nationale bestemmelser om forebyggelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.

VID pålagde Rodl & Partner en bøde for ikke at have udført og dokumenteret en tilstrækkelig risikovurdering for to af sine kunder, IT izglītības fonds og RBA Consulting SIA. VID mente, at disse kunder udgjorde en øget risiko for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, og at Rodl & Partner derfor burde have iværksat skærpede kundekendskabskrav.

Rodl & Partner anfægtede afgørelsen og argumenterede for, at kravene var for vidtgående og uforholdsmæssige. Administratīvā rajona tiesa forelagde herefter en række præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen vedrørende fortolkningen af direktiv 2015/849, herunder:

• Om direktivet automatisk kræver skærpede kundekendskabsprocedurer, når kunden er en NGO, eller når en af kundens ansatte er statsborger i et højrisikoland.
• Om direktivet kræver skærpede procedurer, når en af kundens handelspartnere har tilknytning til et højrisikoland.
• Om direktivet kræver, at den forpligtede enhed indhenter en kopi af kontrakten mellem kunden og en tredjemand.
• Om direktivet kræver, at den forpligtede enhed gennemfører skærpede kundekendskabsprocedurer for eksisterende kunder, selvom der ikke er konstateret ændringer i kundens omstændigheder.
• Om den kompetente myndighed skal sikre, at de offentliggjorte oplysninger om en sanktion er nøjagtige.

Afgørelse

Domstolen fastslår:

• Artikel 18, stk. 1 og 3, i direktiv 2015/849 skal fortolkes således, at forpligtede enheder ikke automatisk skal tillægge en kunde et højt risikoniveau og gennemføre skærpede kundekendskabsprocedurer alene fordi kunden er en NGO, en ansat er statsborger i et højrisikoland, eller en handelspartner har tilknytning til et sådant land. Medlemsstater kan dog identificere sådanne omstændigheder som potentielle risikofaktorer, forudsat at det er i overensstemmelse med EU-retten.
• Artikel 13, stk. 1, litra c) og d), i direktiv 2015/849 skal fortolkes således, at forpligtede enheder ikke behøver at indhente en kopi af en kontrakt mellem kunden og en tredjemand, hvis anden passende dokumentation kan fremlægges.
• Artikel 14, stk. 5, i direktiv 2015/849 skal fortolkes således, at forpligtede enheder skal gennemføre kundekendskabsprocedurer over for eksisterende kunder, når det er passende, uafhængigt af den nationale frist for risikovurdering. Dette gælder ikke kun kunder med øget risiko.
• Artikel 60, stk. 1 og 2, i direktiv 2015/849 skal fortolkes således, at kompetente myndigheder skal sikre, at offentliggjorte oplysninger om sanktioner er nøjagtigt overensstemmende med de oplysninger, der er indeholdt i afgørelsen.

Retlige Principper

• Risikobaseret tilgang: Direktiv 2015/849 fremmer en risikobaseret tilgang til bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Dette indebærer, at forpligtede enheder skal identificere, vurdere og forstå de risici, de står overfor, og træffe passende foranstaltninger til at håndtere dem.
• Skønsmargen for medlemsstater: Medlemsstaterne har en vis skønsmargen ved gennemførelsen af direktivet, herunder retten til at vedtage strengere bestemmelser for at forhindre hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, så længe det er i overensstemmelse med EU-retten.
• Proportionalitetsprincippet: Foranstaltninger truffet af medlemsstaterne skal være proportionale med de risici, der søges at imødegå. Dette indebærer, at de ikke må gå ud over, hvad der er nødvendigt for at opnå målet om at bekæmpe hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.
• Princippet om forbud mod forskelsbehandling: Direktivet skal gennemføres uden forskelsbehandling, især i forbindelse med risikovurderinger og kundekendskabskrav.
• Kundekendskabsprocedurer: Forpligtede enheder skal gennemføre kundekendskabsprocedurer for at identificere og verificere deres kunder, samt overvåge deres transaktioner for at opdage mistænkelige aktiviteter.
• Offentliggørelse af sanktioner: Afgørelser om pålæggelse af administrative sanktioner for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der gennemfører direktivet, skal offentliggøres af de kompetente myndigheder.