Indefrysning og konfiskation af formuegoder tilhørende tredjemand: Forenelighed med direktiv 2014/42/EU

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bulgarien vedrørende fortolkningen af direktiv 2014/42 om indefrysning og konfiskation af redskaber og udbytte fra strafbart forhold. Sagen er anlagt af RR og JG, tredjemænd i en straffesag, der har fået beslaglagt deres formuegoder.

Den forelæggende ret ønsker at vide, om direktivet er til hinder for national lovgivning, der:

• Forhindrer en tredjemand i at anmode om tilbagelevering af indefrosne formuegoder under straffesagens retslige fase.
• Udelukker konfiskation af et formuegode tilhørende en tredjemand i god tro, der er anvendt som redskab ved en lovovertrædelse.

Domstolen fastslår, at artikel 8, stk. 1, i direktiv 2014/42 er til hinder for national lovgivning, der forhindrer en tredjemand i god tro i at anmode om tilbagelevering af indefrosne formuegoder under straffesagens retslige fase. Domstolen fastslår også, at artikel 4, stk. 1, i direktiv 2014/42 ikke er til hinder for national lovgivning, der udelukker konfiskation af et formuegode tilhørende en tredjemand i god tro, selvom det er anvendt som redskab ved en lovovertrædelse.

Afgørelse

Domstolen fastslår:

1. Artikel 8, stk. 1, i direktiv 2014/42 skal fortolkes således, at den er til hinder for national lovgivning, der forhindrer en tredjemand i god tro, som ejer formuegoder indefrosset som redskaber eller udbytte fra en lovovertrædelse, i at anlægge sag om tilbagelevering af disse formuegoder under straffesagens retslige fase.

2. Artikel 4, stk. 1, i direktiv 2014/42 skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for national lovgivning, der udelukker konfiskation af et formuegode tilhørende en tredjemand i god tro, selvom det er anvendt som redskab ved en lovovertrædelse, og tredjemanden har stillet det til rådighed for den sigtede.

Retlige Principper

• Ret til effektive retsmidler: Artikel 8, stk. 1, i direktiv 2014/42 sikrer, at personer berørt af direktivets foranstaltninger har adgang til effektive retsmidler og en retfærdig rettergang.
• Beskyttelse af tredjemands rettigheder: Direktivet påvirker ikke kun mistænkte, men også tredjemænd, der gør krav på ejerskab af formuegoder. Derfor skal der være specifikke garantier og retsmidler for at beskytte deres grundlæggende rettigheder.
• Proportionalitet ved indefrysning: Indefrysning af formuegoder skal ikke opretholdes længere end nødvendigt for at sikre adgang til dem med henblik på eventuel konfiskation. Domstolsprøvelse kan være nødvendig for at sikre, at formålet med indefrysningen fortsat er gyldigt.
• Direkte virkning af direktiver: Et direktiv kan ikke i sig selv skabe forpligtelser for en borger og kan derfor ikke påberåbes over for denne ved en national retsinstans.