Anerkendelse af forældreskab af samme køn: Retten til fri bevægelighed for et barn med to mødre

Sagen omhandler V.M.A., en bulgarsk statsborger, og hendes hustru K.D.K., en statsborger fra Storbritannien, der bor i Spanien. De har en datter, S.D.K.A., født i Spanien, hvor begge kvinder er anført som mødre på fødselsattesten. V.M.A. ansøgte i Bulgarien om en fødselsattest til datteren, hvilket er nødvendigt for at få et bulgarsk identitetsdokument. Sofia kommune afviste ansøgningen, da de krævede oplysninger om barnets biologiske mor, og fordi bulgarsk lov ikke anerkender ægteskab mellem personer af samme køn.

• Administrativen sad Sofia-grad (forvaltningsdomstolen i Sofia) forelagde sagen for EU-Domstolen og spurgte, om EU-retten forhindrer Bulgarien i at nægte at udstede en fødselsattest.
• Den forelæggende ret var i tvivl om, hvorvidt de bulgarske myndigheders afslag på at registrere en bulgarsk statsborgers fødsel, som har fundet sted i en anden medlemsstat, og som er blevet attesteret ved en fødselsattest, der angiver to mødre og er udstedt af de kompetente myndigheder i sidstnævnte medlemsstat, tilsidesætter de rettigheder, som en sådan statsborger er tillagt ved artikel 20 TEUF og 21 TEUF og ved chartrets artikel 7, 24 og 45.
• Domstolen skulle tage stilling til, om EU-retten forpligter en medlemsstat til at udstede en fødselsattest, således at der kan udstedes et identitetsdokument til et barn, der er statsborger i denne medlemsstat, og hvis fødsel i en anden medlemsstat er attesteret ved en fødselsattest, der angiver to mødre.
• Domstolen skulle ligeledes tage stilling til, om den omstændighed, at den anden mor til det pågældende barn er statsborger i Det Forenede Kongerige, som nu ikke længere er en medlemsstat, har nogen betydning for besvarelsen af dette spørgsmål.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at artikel 4, stk. 2, TEU, artikel 20 og 21 TEUF samt artikel 7, 24 og 45 i EU-chartret om grundlæggende rettigheder, sammenholdt med artikel 4, stk. 3, i direktiv 2004/38, skal fortolkes således, at:

• For et mindreårigt barn, der er unionsborger, og hvis fødselsattest udstedt af værtsmedlemsstatens kompetente myndigheder angiver to personer af samme køn som barnets forældre, er den medlemsstat, hvor barnet er statsborger, forpligtet til:
  • At udstede et identitetskort eller pas til barnet uden krav om, at de nationale myndigheder først udsteder en fødselsattest.
  • At anerkende det dokument fra værtsmedlemsstaten, der gør det muligt for barnet at udøve sin ret til fri bevægelighed og ophold på medlemsstaternes område sammen med begge disse personer.

Begrundelse

Domstolen begrunder afgørelsen med, at:

• Unionsborgerskabet er den grundlæggende status for medlemsstaternes statsborgere.
• Artikel 21 TEUF sikrer retten til fri bevægelighed og ophold, som medlemsstaterne skal lette ved at udstede identitetskort eller pas.
• De bulgarske myndigheder har pligt til at udstede et identitetskort eller pas til S.D.K.A., der angiver hendes statsborgerskab og efternavn.
• Artikel 4, stk. 3, i direktiv 2004/38 pålægger de bulgarske myndigheder at udstede et identitetskort eller pas uafhængigt af, om der er udstedt en ny fødselsattest.
• Alle medlemsstater skal anerkende V.M.A. og K.D.K. som forældre til en mindreårig unionsborger, som de faktisk tager sig af, og sikre deres ret til at ledsage barnet under udøvelsen af retten til fri bevægelighed.
• Artikel 4, stk. 2, TEU om respekt for medlemsstaternes nationale identitet kan ikke begrunde et afslag på at udstede en fødselsattest eller et identitetsdokument, da dette vil udgøre en tilsidesættelse af barnets rettigheder.
• Chartrets artikel 7 og 24 om retten til respekt for privatliv og familieliv samt børns rettigheder skal beskytte barnets forhold til begge sine forældre.
• Den omstændighed, at en af forældrene er statsborger i Det Forenede Kongerige, er uden betydning.
• Hvis S.D.K.A. ikke har bulgarsk statsborgerskab, skal K.D.K. og S.D.K.A. anses for at være henholdsvis V.M.A.s ægtefælle og direkte efterkommer i henhold til direktiv 2004/38.

Centrale EU-retlige principper

• Unionsborgerskabets primære status: Unionsborgerskabet er den grundlæggende status for medlemsstaternes statsborgere, hvilket giver dem en række rettigheder og pligter i henhold til EU-retten.
• Retten til fri bevægelighed: Artikel 21 TEUF sikrer enhver unionsborger retten til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område.
• Medlemsstaternes forpligtelse til at lette fri bevægelighed: Medlemsstaterne er forpligtede til at lette udøvelsen af retten til fri bevægelighed, bl.a. ved at udstede identitetskort og pas.
• Anerkendelse af familieliv: EU-retten beskytter retten til familieliv, herunder retten til at have et normalt familieliv i både værtsmedlemsstaten og i den medlemsstat, hvor unionsborgeren er statsborger.
• Barnets tarv: I alle handlinger vedrørende børn skal barnets tarv komme i første række, jf. artikel 24 i EU-chartret om grundlæggende rettigheder.
• Forbud mod forskelsbehandling: Princippet om forbud mod forskelsbehandling kræver, at de rettigheder, der er fastsat i konventionen om barnets rettigheder, sikres barnet uden forskelsbehandling, herunder på grund af forældrenes seksuelle orientering.
• Respekt for national identitet: Unionen skal respektere medlemsstaternes nationale identitet, men dette kan ikke begrunde en tilsidesættelse af de grundlæggende rettigheder, der er sikret i EU-retten.

Anvendelse i sagen

Domstolen anvender disse principper til at fastslå, at Bulgarien er forpligtet til at udstede et identitetskort eller pas til S.D.K.A. og anerkende hendes slægtskabsforhold til begge sine mødre, selvom bulgarsk ret ikke anerkender forældreskab for personer af samme køn. Dette er nødvendigt for at sikre, at S.D.K.A. kan udøve sin ret til fri bevægelighed og ophold i EU.