Familiekort og ligebehandling af tredjelandsstatsborgere: Fortolkning af EU-direktiver

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale di Milano vedrørende fortolkningen af flere EU-direktiver om ligebehandling af tredjelandsstatsborgere. Sagen er anlagt af Associazione per gli Studi Giuridici sull’Immigrazione (ASGI) m.fl. mod Presidenza del Consiglio dei Ministri og Ministero dell'Economia e delle Finanze.

Sagen drejer sig om en italiensk lovgivning, der udelukker tredjelandsstatsborgere fra retten til et "familiekort", som giver rabatter på varer og tjenesteydelser. ASGI m.fl. anlagde sag med påstand om, at denne udelukkelse er i strid med EU-retten, nærmere bestemt direktiverne 2003/109, 2011/98, 2009/50 og 2011/95 samt forordning nr. 883/2004.

ASGI argumenterede for, at familiekortet falder ind under begreberne "social sikring", "centrale ydelser, der tildeles som social sikring" eller "familieydelser". De sagsøgte parter hævdede, at familiekortet er en foranstaltning til støtte for familien og ikke en social sikringsydelse, da det ikke finansieres af offentlige midler, og rabatterne ydes af private leverandører.

Den forelæggende ret ønskede afklaret, om udelukkelsen af tredjelandsstatsborgere fra familiekortordningen er i strid med EU-retten.

Domstolen fastslår, at:

• Familiekortet ikke udgør en social sikringsydelse eller en familieydelse i henhold til EU-retten.
• Udelukkelsen kan være i strid med artikel 29 i direktiv 2011/95, hvis familiekortet kan karakteriseres som social bistand.
• Udelukkelsen er i strid med princippet om ligebehandling for så vidt angår adgang til varer og tjenesteydelser (artikel 11, stk. 1, litra f), i direktiv 2003/109, artikel 12, stk. 1, litra g), i direktiv 2011/98 og artikel 14, stk. 1, litra g), i direktiv 2009/50).

Afgørelse

Domstolen fastslår, at artikel 12, stk. 1, litra e), i direktiv 2011/98 og artikel 14, stk. 1, litra e), i direktiv 2009/50 ikke er til hinder for en national lovgivning, der udelukker tredjelandsstatsborgere fra at modtage et familiekort.

Artikel 11, stk. 1, litra d), i direktiv 2003/109 er heller ikke til hinder for en sådan lovgivning, hvis det pågældende kort ikke er omfattet af begreberne "social sikring" eller "centrale ydelser, der tildeles som social bistand" i henhold til national lovgivning.

Artikel 29 i direktiv 2011/95 er til hinder for en sådan lovgivning, hvis familiekortet er omfattet af en støtteordning indført af offentlige myndigheder, som en person uden tilstrækkelige midler har adgang til.

Artikel 11, stk. 1, litra f), i direktiv 2003/109, artikel 12, stk. 1, litra g), i direktiv 2011/98 og artikel 14, stk. 1, litra g), i direktiv 2009/50 er til hinder for en sådan lovgivning.

Retlige principper

• Ligebehandling: Princippet om ligebehandling er centralt i EU-retten og sikrer, at visse begunstigede tredjelandsstatsborgere har samme rettigheder som EU-borgere inden for specifikke områder.
• Sociale sikringsydelser: Sondringen mellem ydelser omfattet af forordning nr. 883/2004 og ydelser, der ikke er, baseres på ydelsens formål og betingelser, ikke dens betegnelse i national lovgivning.
• Familieydelser: Familieydelser har til formål at hjælpe arbejdstagere med forsørgerpligt ved at lade det offentlige bidrage til deres udgifter.
• Social bistand: Social bistand omfatter alle støtteordninger oprettet af offentlige myndigheder, som en person er berettiget til, hvis vedkommende mangler tilstrækkelige midler til at forsørge sig selv og sin familie.
• Adgang til varer og tjenesteydelser: Tredjelandsstatsborgere skal have lige adgang til varer og tjenesteydelser, der tilbydes offentligheden.