Retten til at være til stede under retssag: Indrejseforbud og direktiv 2016/343

Sagen omhandler en albansk statsborger, HN, der blev tiltalt for dokumentfalsk i Bulgarien. HN blev pålagt et indrejseforbud til Bulgarien, hvilket forhindrede ham i at deltage i retssagen.

Sofiyski Rayonen sad (kredsdomstolen i Sofia) forelagde præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen om fortolkningen af direktiv 2016/343 om retten til at være til stede under retssagen.

Domstolen skulle tage stilling til, om det er foreneligt med EU-retten at gennemføre en straffesag mod en person, der er underlagt et indrejseforbud, og dermed forhindret i at deltage i retssagen.

Centrale spørgsmål

• Kan en medlemsstat begrænse retten til at være til stede under retssagen ved at udstede et indrejseforbud?
• Er betingelserne for at gennemføre en retssag uden den tiltaltes tilstedeværelse opfyldt, hvis den tiltalte er underrettet om sagen, men forhindret i at deltage på grund af et indrejseforbud?
• Kan retten til at være til stede under retssagen omdannes til en processuel forpligtelse?
• Kan den tiltalte på forhånd give afkald på sin ret til at være til stede under retssagen?

Domstolens vurdering

• Domstolen fastslår, at artikel 8, stk. 1, i direktiv 2016/343 ikke er til hinder for en national lovgivning, der fastsætter en forpligtelse for tiltalte til at være til stede under retssagen.
• Domstolen fastslår dog, at artikel 8, stk. 2, i direktiv 2016/343 er til hinder for en national lovgivning, der tillader en retssag at blive gennemført uden den tiltaltes tilstedeværelse, hvis den tiltalte er forhindret i at indrejse i landet på grund af et indrejseforbud.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at artikel 8, stk. 2, i direktiv 2016/343 skal fortolkes således, at den er til hinder for en medlemsstats lovgivning, der tillader en retssag at blive gennemført uden den tiltaltes tilstedeværelse, selvom den tiltalte befinder sig uden for medlemsstaten og ikke kan indrejse på grund af et indrejseforbud udstedt af de kompetente myndigheder.

Domstolen præciserer, at direktivet ikke forhindrer medlemsstaterne i at kræve obligatorisk tilstedeværelse, men at en udeblivelsesdom kræver, at tiltalte har haft reel mulighed for at være til stede, hvilket udelukkes af et indrejseforbud uden mulighed for dispensation.

Retlige principper

• Retten til at være til stede under retssagen: Artikel 8 i direktiv 2016/343 fastlægger rammerne for retten til at være til stede under retssagen, som er en essentiel del af retten til en retfærdig rettergang (artikel 47 og 48 i EU-charteret og artikel 6 i EMRK).
• Frivilligt afkald: En udeblivelsesdom kan kun afsiges, hvis den tiltalte frivilligt og utvetydigt har givet afkald på sin ret til at være til stede. Dette kræver, at den tiltalte er blevet behørigt underrettet om retssagen og konsekvenserne af udeblivelse.
• Effektiv mulighed for deltagelse: Underretning om retssagen skal give den tiltalte en reel mulighed for at deltage, hvilket ikke er tilfældet, hvis et indrejseforbud forhindrer fysisk tilstedeværelse, uden at der tilbydes en mulighed for at suspendere forbuddet.
• Medlemsstaternes skønsmargen: Artikel 11, stk. 3, i direktiv 2008/115 giver medlemsstaterne en bred skønsmargen til at ophæve eller suspendere et indrejseforbud, herunder for at muliggøre den tiltaltes deltagelse i retssagen.

Centrale EU-retlige principper

• Retten til at være til stede under retssagen: Domstolen bekræfter, at retten til at være til stede under retssagen er en grundlæggende rettighed, der er beskyttet af EU-retten, herunder artikel 47 og 48 i EU-charteret om grundlæggende rettigheder og artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK).
• Direktiv 2016/343: Domstolen fortolker artikel 8 i direktiv 2016/343 om retten til at være til stede under retssagen og fastslår, at medlemsstaterne skal sikre, at tiltalte har en reel mulighed for at udøve denne ret.
• Direktiv 2008/115: Domstolen henviser til direktiv 2008/115 om tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere og fremhæver, at medlemsstaterne har mulighed for at suspendere eller ophæve et indrejseforbud i individuelle tilfælde, herunder for at sikre, at tiltalte kan deltage i retssagen.
• Frivilligt afkald på rettigheder: Domstolen understreger, at en tiltalt kun kan give afkald på sin ret til at være til stede under retssagen, hvis dette sker frivilligt og utvetydigt. Dette kræver, at den tiltalte er blevet behørigt informeret om retssagen og konsekvenserne af ikke at deltage.
• Effektiv ret til deltagelse: Domstolen fastslår, at retten til at være til stede under retssagen kun er effektiv, hvis den tiltalte har en reel mulighed for at deltage. Et indrejseforbud, der forhindrer den tiltalte i at rejse ind i medlemsstaten, udgør en hindring for denne ret, medmindre der træffes foranstaltninger for at suspendere forbuddet.
• Minimumsregler: Domstolen bemærker, at direktiv 2016/343 fastsætter minimumsregler, og at medlemsstaterne kan fastsætte et højere beskyttelsesniveau, men at dette ikke må være i strid med de grundlæggende rettigheder.