Differentieret moms for forlystelsesparker og messer: Afgiftsneutralitet og gennemsnitsforbrugerens synspunkt

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Finanzgericht Köln vedrørende fortolkningen af momsdirektivet (2006/112/EF) artikel 98 og bilag III, nr. 7. Sagen er anlagt af Phantasialand mod Finanzamt Brühl vedrørende momssatsen på entrébilletter til Phantasialands aktivitetspark.

• Baggrund: Phantasialand anførte, at entréindtægterne til deres aktivitetspark skulle beskattes med en nedsat momssats, svarende til den der anvendes for omrejsende aktører på markeder.
• Parter:
  • Phantasialand (sagsøger): En fast etableret aktivitetspark.
  • Finanzamt Brühl (sagsøgt): Den tyske skattemyndighed.
• Centrale spørgsmål:
  • Er det i overensstemmelse med EU-retten at anvende forskellige momssatser for fast etablerede aktivitetsparker og omrejsende aktører på markeder?
  • Skal princippet om afgiftsneutralitet fortolkes således, at det kræver ensartet momssats for disse ydelser, hvis de anses for at være sammenlignelige?
  • Hvordan skal "gennemsnitsforbrugerens synspunkt" vurderes i denne sammenhæng, og kan der indhentes en sagkyndig udtalelse herom?
• Hovedargumenter:
  • Phantasialand: Forskellig momssats er i strid med princippet om afgiftsneutralitet.
  • Finanzamt Brühl: Ydelserne er ikke sammenlignelige, da de leveres i forskellig kontekst.
• Den forelæggende rets tvivl: Den forelæggende ret er i tvivl om, hvorvidt ydelserne er sammenlignelige, og om "gennemsnitsforbrugerens synspunkt" kan fastlægges ved hjælp af en sagkyndig udtalelse.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at momsdirektivets artikel 98 sammenholdt med bilag III, nr. 7, ikke er til hinder for national lovgivning, der anvender forskellige momssatser for ydelser leveret af omrejsende aktører på markeder og fast etablerede aktører i aktivitetsparker, forudsat at princippet om afgiftsneutralitet overholdes.

• Domstolen præciserede, at EU-retten ikke forhindrer en national ret i at indhente en sagkyndig erklæring for at belyse sin dom, hvis der opstår særlige vanskeligheder ved at vurdere, om princippet om afgiftsneutralitet er overholdt.

Begrundelse

Domstolen begrundede sin afgørelse med:

• Begreberne "messer" og "forlystelsesparker" i momsdirektivet skal fortolkes i overensstemmelse med deres normale betydning og strengt, da nedsatte momssatser er en undtagelse fra normalsatsen.
• En "forlystelsespark" betegner en fast etableret grund med forskellige installationer til underholdning, mens en "messe" er kendetegnet ved at finde sted i en vis periode og med en vis regelmæssighed.
• Princippet om afgiftsneutralitet forhindrer forskellig momsmæssig behandling af sammenlignelige ydelser, der konkurrerer indbyrdes.
• Sammenligneligheden vurderes ud fra gennemsnitsforbrugerens synspunkt, hvor ensartede egenskaber og samme behov er centrale.
• Forskelle i ydelsernes kontekst, herunder lovgivningsmæssige rammer og gældende retsregler, kan begrunde differentieret beskatning.
• Det er den nationale rets opgave at vurdere, om ydelserne er sammenlignelige, og om eventuelle forskelle påvirker gennemsnitsforbrugerens valg.

Centrale EU-retlige principper

• Princippet om afgiftsneutralitet:
  • Forhindrer forskellig momsmæssig behandling af sammenlignelige varer eller tjenesteydelser, der konkurrerer indbyrdes.
  • Sikrer, at afgiftssystemet ikke fordrejer konkurrencen.
• Fortolkning af EU-retlige begreber:
  • Begreber som "messer" og "forlystelsesparker" skal fortolkes ensartet i hele EU.
  • Fortolkningen skal ske i overensstemmelse med deres normale betydning i almindelig sprogbrug.
• Medlemsstaternes skønsbeføjelse:
  • Medlemsstaterne har ret til at fastsætte, hvilke varer og tjenesteydelser der skal pålægges nedsat moms, men skal overholde princippet om afgiftsneutralitet.
• Gennemsnitsforbrugerens synspunkt:
  • Afgørende for vurderingen af, om varer eller tjenesteydelser er sammenlignelige.
  • Varer og tjenesteydelser er sammenlignelige, hvis de har ensartede egenskaber og tjener samme behov ud fra et forbrugersynspunkt.
• Kontekstens betydning:
  • Forskelle i den kontekst, hvori ydelser leveres, kan begrunde differentieret beskatning.
  • Relevante kontekstuelle faktorer omfatter lovgivningsmæssige rammer og gældende retsregler.