Restriktive foranstaltninger over for Iran: Mulighed for retssikrende foranstaltninger på indefrosne aktiver

Bank Sepah blev dømt til at betale Overseas Financial Limited og Oaktree Finance Limited et beløb. Efter delvise betalinger søgte kreditorerne om tilladelse til at få frigivet det resterende beløb, hvilket blev afvist. Kreditorerne foretog herefter udlæg i Bank Sepahs aktiver.

Bank Sepah anfægtede udlæggene og hævdede, at banken ikke var forpligtet til at betale renter, da indefrysningen af bankens aktiver udgjorde force majeure. Denne argumentation blev afvist af de franske domstole.

Cour de cassation forelagde herefter præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen om, hvorvidt EU-retten forhindrer, at der uden forudgående tilladelse iværksættes retssikrende foranstaltninger på indefrosne aktiver, og om det er relevant, at fordringen ikke har noget at gøre med Irans nukleare aktiviteter og ligger forud for indefrysningen.

Domstolen fastslog, at EU-retten er til hinder for sådanne retssikrende foranstaltninger uden forudgående tilladelse, og at fordringens grundlag er irrelevant.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 7, stk. 1, i forordning nr. 423/2007, sammenholdt med artikel 1, litra h) og j), samt de tilsvarende bestemmelser i forordning nr. 961/2010 og nr. 267/2012, skal fortolkes således, at disse bestemmelser er til hinder for, at der træffes retssikrende foranstaltninger mod indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer uden forudgående tilladelse fra den kompetente nationale myndighed. Dette gælder, selvom sådanne foranstaltninger ikke medfører, at aktiver forlader skyldnerens formue, men giver kreditor en fortrinsret til betaling.

Domstolen præciserede også, at det ikke er relevant, om fordringen, der søges inddrevet, er relateret til Irans nukleare aktiviteter eller ligger forud for resolution 1737 (2006).

Retlige Principper

• Indefrysning af pengemidler og økonomiske ressourcer: Domstolen bekræftede, at begreberne "indefrysning af pengemidler" og "indefrysning af økonomiske ressourcer" skal fortolkes bredt for effektivt at hindre enhver anvendelse af indefrosne aktiver, der kan omgå de restriktive foranstaltninger.
• Princippet om forrang for EU-retten: Nationale retssikkerhedsforanstaltninger kan ikke anvendes på en måde, der underminerer EU-rettens effektivitet, herunder restriktive foranstaltninger vedtaget inden for rammerne af FUSP.
• Formålet med restriktive foranstaltninger: Domstolen fremhævede, at formålet med restriktive foranstaltninger er at forhindre spredning af nukleare aktiviteter og at sikre, at indefrosne aktiver ikke kan anvendes til at finansiere sådanne aktiviteter.
• Betydningen af forudgående tilladelse: Selvom indefrysningen som udgangspunkt er absolut, kan de kompetente nationale myndigheder give tilladelse til visse transaktioner under specifikke betingelser, som fastsat i forordningerne.