Deltidsansattes ret til fastansættelse: Fortolkning af rammeaftalen om deltidsarbejde

Sagen omhandler FN mod Universiteit Antwerpen og andre, hvor Hof van beroep te Antwerpen har forelagt et præjudicielt spørgsmål vedrørende fortolkningen af § 4, stk. 1, i rammeaftalen om deltidsarbejde (direktiv 97/81/EF) og rammeaftalen om tidsbegrænset ansættelse (direktiv 1999/70/EF).

FN var ansat som professor på deltid ved Universiteit Antwerpen i ca. 20 år på forskellige tidsbegrænsede kontrakter. FN anlagde sag, da han mente, at han var blevet behandlet uretfærdigt, da andre kolleger i lignende situationer var blevet fastansat på fuld tid.

Det præjudicielle spørgsmål omhandler, hvorvidt det er i strid med EU-retten, at et universitet anvender en national ordning, hvorefter fuldtidsansatte automatisk fastansættes, mens deltidsansatte enten kan fastansættes eller ansættes midlertidigt. Spørgsmålet omfatter også kriterier for fastsættelse af beskæftigelsesgrad og muligheden for at påberåbe sig misbrugsagtige ansættelsesvilkår.

Universiteit Antwerpen anførte, at anmodningen om præjudiciel afgørelse skulle afvises, da spørgsmålene var irrelevante og uklare. De mente også, at der ikke var foretaget en tilstrækkelig sammenligning af arbejdsvilkårene for deltidsansatte og fastansatte.

Domstolen udtalte, at den nationale ret er ansvarlig for at vurdere nødvendigheden af en præjudiciel afgørelse, men at Domstolen principielt er forpligtet til at træffe afgørelse, når spørgsmålene vedrører fortolkningen af EU-retten. Domstolen afviste at realitetsbehandle visse dele af det præjudicielle spørgsmål, men behandlede spørgsmålet om foreneligheden af universitetsdekretets artikel 91 med rammeaftalen om deltidsarbejde.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at § 4, stk. 1, i rammeaftalen om deltidsarbejde er til hinder for national lovgivning og praksis, hvorved akademisk personale på fuld tid automatisk fastansættes uden anden objektiv begrundelse end fuldtidsansættelsen, mens deltidsansatte enten fastansættes eller midlertidigt ansættes.

Domstolen præciserede, at rammeaftalen om deltidsarbejde ikke fastsætter krav til beregningsmetoden for den procentvise andel af en deltidsansats arbejdsbyrde i forhold til en fuldtidsansats.

Retlige Principper

• Princippet om ikke-diskrimination: Deltidsansatte må ikke behandles mindre gunstigt end sammenlignelige fuldtidsansatte, medmindre forskelsbehandlingen er objektivt begrundet.
• Definition af sammenlignelig fuldtidsansat: En fuldtidsansat i samme virksomhed med samme type kontrakt og involveret i samme eller tilsvarende arbejde, under hensyntagen til anciennitet og kvalifikationer.
• Objektive forhold: Forskelsbehandling skal være baseret på præcise og konkrete omstændigheder, der kendetegner det specifikke ansættelsesvilkår og opfylder et reelt behov.
• Fortolkning af ansættelsesvilkår: Begrebet skal fortolkes bredt for at sikre effektiv beskyttelse mod diskrimination, og omfatter adgang til fastansættelse.