Årlig betalt ferie og løn under sygdom: Fortolkning af direktiv 2003/88/EF
Dato
8. december 2021
Udsteder
Domstolen
Land
Nederlandene
Dommer
Europa-Kommissionen, Nederlandene, EU’s institutioner og organer, EU-medlemsstater
Dokument
Nøgleord
Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rechtbank Overijssel i Nederlandene vedrørende fortolkningen af artikel 7 i direktiv 2003/88/EF om tilrettelæggelse af arbejdstiden. Sagen er anlagt af XXXX mod Staatssecretaris van Financiën (den nederlandske statssekretær for finansielle anliggender) og vedrører beregningen af løn under årlig betalt ferie for en arbejdstager, der har været delvist uarbejdsdygtig som følge af sygdom.
Sagsøgeren i hovedsagen, XXXX, er ansat ved de nederlandske skattemyndigheder og har været delvist uarbejdsdygtig siden 2015. Under en årlig ferie i 2017 modtog han en løn, der svarede til 70% af hans normale løn for de timer, han var uarbejdsdygtig, og 100% for de timer, han var arbejdsdygtig. Sagsøgeren anfægtede dette og mente, at han skulle have modtaget sin fulde løn under ferien.
Den forelæggende ret er i tvivl om, hvorvidt det er i overensstemmelse med EU-retten, at der ved fastsættelsen af lønnen under årlig betalt ferie tages hensyn til en lønnedsættelse som følge af uarbejdsdygtighed.
De præjudicielle spørgsmål drejer sig om, hvorvidt artikel 7, stk. 1, i direktiv 2003/88 skal fortolkes således, at den er til hinder for national lovgivning og praksis, hvorefter en arbejdstager, der er uarbejdsdygtig på grund af sygdom, under sin årlige ferie modtager en løn, der er lavere end den normale løn ved fuld arbejdsdygtighed.
Afgørelse
Domstolen fastslog, at artikel 7, stk. 1, i direktiv 2003/88 er til hinder for nationale bestemmelser og praksis, der ved beregningen af løn under årlig ferie for en arbejdstager, der er uarbejdsdygtig pga. sygdom, tager hensyn til lønnedsættelsen som følge af uarbejdsdygtigheden i referenceperioden.
Domstolen begrundede afgørelsen med:
- Retten til årlig betalt ferie er et grundlæggende princip i EU-retten, der skal sikre arbejdstagerens sikkerhed og sundhed.
- Formålet med betalt ferie er at give arbejdstageren mulighed for at hvile og nyde fritiden med tilsvarende økonomiske vilkår som under arbejdsperioder.
- Sygdom er uforudsigelig og uafhængig af arbejdstagerens vilje, og sygeperioder skal sidestilles med faktiske arbejdsperioder i forhold til retten til betalt ferie.
- En lønnedsættelse under ferie på grund af tidligere uarbejdsdygtighed kan afholde arbejdstageren fra at udnytte sin ret til ferie.
Domstolen understregede, at formålet med retten til årlig betalt ferie er forskellig fra formålet med retten til sygeorlov.
Retlige Principper
- Retten til årlig betalt ferie: Artikel 7, stk. 1, i direktiv 2003/88 fastslår, at alle arbejdstagere har ret til mindst fire ugers årlig betalt ferie. Dette er et grundlæggende princip i EU's sociallovgivning.
- Beskyttelse af arbejdstagerens sikkerhed og sundhed: Direktiv 2003/88 har til formål at forbedre arbejdstagernes sikkerhedsmæssige, hygiejniske og sundhedsmæssige vilkår under arbejdet.
- Ret til reel hvile: Arbejdstageren har ret til en reel hviletid af hensyn til en effektiv beskyttelse af hans sikkerhed og sundhed.
- Sidestilling af sygdomsperioder med arbejdsperioder: Arbejdstagere, der er fraværende fra arbejdet på grund af sygeorlov, sidestilles med dem, der har udført faktisk arbejde i referenceperioden, for så vidt angår retten til årlig betalt ferie.
- Uforudsigelighed af sygdom: Uarbejdsdygtighed på grund af sygdom er i princippet uforudsigelig og uafhængig af viljen til at arbejde.
- Lønnens størrelse under ferie: Arbejdstageren skal under ferieperioden stilles i en tilsvarende situation lønmæssigt som under arbejdsperioder.
- Forbud mod begrænsning af retten til ferie: En arbejdstagers ret til en minimal årlig betalt ferie kan ikke begrænses med henvisning til, at arbejdstageren ikke har kunnet opfylde sin forpligtelse til at arbejde på grund af sygdom i referenceperioden.
Lignende afgørelser