Urimelige kontraktvilkår: Krav om gennemsigtighed ved valutakursfastsættelse i låneaftaler

Domstolen behandlede en sag om urimelige kontraktvilkår i en låneaftale indekseret i schweizerfranc (CHF) mellem M.P. og B.P. (forbrugere) og "A." prowadzący działalność za pośrednictwem "A." S.A. (bank). Sagen omhandlede vilkår vedrørende fastsættelse af købs- og salgskurser for fremmed valuta.

Banken fastsatte valutakursen baseret på sin egen kursliste, mens forbrugerne anførte, at kursen skulle fastsættes objektivt, f.eks. af Polens Nationalbank. Den forelæggende ret var i tvivl om, hvorvidt bankens praksis var tilstrækkelig gennemsigtig og om den nationale ret kunne fortolke aftalen for at afhjælpe eventuelle urimeligheder.

Domstolen skulle tage stilling til, om et kontraktvilkår om valutakursfastsættelse skal være formuleret således, at forbrugeren selvstændigt kan vurdere kursen, og om den nationale ret kan fortolke et kontraktvilkår om bankens fastsættelse af valutakursen til fordel for forbrugeren.

Domstolen fastslog, at et kontraktvilkår skal give forbrugeren mulighed for selv at fastslå valutakursen på ethvert tidspunkt. Domstolen fastslog desuden, at den nationale ret ikke må fortolke et urimeligt kontraktvilkår for at afhjælpe dets urimelighed, selv hvis fortolkningen er i overensstemmelse med parternes fælles vilje.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at artikel 5 i direktiv 93/13 skal fortolkes således, at et kontraktvilkår i en låneaftale, der fastsætter købs- og salgskurserne for en udenlandsk valuta, skal give en gennemsnitlig forbruger mulighed for at forstå, hvordan valutakursen fastsættes, således at forbrugeren selv kan fastslå den anvendte kurs.

Domstolen fastslår yderligere, at artikel 5 og 6 i direktiv 93/13 er til hinder for, at en national ret foretager en fortolkning af et urimeligt kontraktvilkår for at afhjælpe dets urimelighed, selv hvis denne fortolkning er i overensstemmelse med parternes fælles vilje.

Retlige Principper

• Klar og forståelig affattelse: Artikel 5 i direktiv 93/13 kræver, at kontraktvilkår skal være klare og forståelige, så forbrugeren kan vurdere de økonomiske konsekvenser.
• Forbrugerbeskyttelse: Direktiv 93/13 har til formål at beskytte forbrugeren, der anses for at være i en svagere position end den erhvervsdrivende.
• Urimelige kontraktvilkår: Artikel 6 i direktiv 93/13 fastslår, at urimelige kontraktvilkår ikke er bindende for forbrugeren, og den nationale ret må ikke ændre indholdet af sådanne vilkår.
• National ret og EU-ret: National ret kan ikke fortolke urimelige kontraktvilkår på en måde, der afhjælper deres urimelighed, da dette vil undergrave direktivets afskrækkende virkning.
• Oplysningspligt: Finansielle institutioner skal give tilstrækkelige oplysninger til låntagere, så de kan træffe velunderbyggede beslutninger.