Offentliggørelse af interesseerklæringer og beskyttelse af personoplysninger: Forenelighed med EU-retten

Sagen omhandler en litauisk tvist mellem OT og Vyriausioji tarnybinės etikos komisija (Den Øverste Etiske Kommission), vedrørende OT's manglende indgivelse af en interesseerklæring.

Sagen rejser spørgsmål om fortolkningen af databeskyttelsesforordningen (2016/679) og direktiv 95/46/EF, særligt artikel 6 og 9 i forordningen samt artikel 7 og 8 i direktivet, sammenholdt med artikel 7, 8 og 52, stk. 1, i EU-chartret om grundlæggende rettigheder.

Baggrund

OT, direktør for QP (et offentligt organ), undlod at indgive en interesseerklæring, hvilket den etiske kommission anså for en overtrædelse af litauisk lov. OT anførte, at han ikke var omfattet af loven og at offentliggørelse af erklæringen ville krænke retten til privatliv.

Centrale spørgsmål

• Er det i overensstemmelse med EU-retten at kræve offentliggørelse af interesseerklæringer på internettet?
• Udgør offentliggørelse af oplysninger, der indirekte kan afsløre politiske holdninger, fagforeningsmæssigt tilhørsforhold eller seksuel orientering, en behandling af særlige kategorier af personoplysninger?

Parternes argumenter

• OT: Offentliggørelse krænker retten til privatliv og er ikke nødvendig for at sikre gennemsigtighed.
• Den Etiske Kommission: OT er forpligtet til at indgive erklæring, og offentliggørelse er nødvendig for at forebygge interessekonflikter.

Den forelæggende rets betragtninger

Den forelæggende ret tvivler på, om de litauiske regler er forenelige med databeskyttelsesforordningen, da de personoplysninger, der er indeholdt i en interesseerklæring, kan afsløre følsomme oplysninger og krænke retten til respekt for privatlivet. Offentliggørelse på internettet er muligvis ikke nødvendig for at sikre gennemsigtighed.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 7, litra c), i direktiv 95/46 og artikel 6, stk. 1, litra c), samt artikel 6, stk. 3, i forordning 2016/679, sammenholdt med artikel 7 og 8 samt artikel 52, stk. 1, i EU-chartret, skal fortolkes således, at de er til hinder for national lovgivning, der kræver online offentliggørelse af private interesseerklæringer for direktører i organer, der modtager offentlige midler, især vedrørende:

• Navneoplysninger om ægtefælle, samlever eller partner.
• Nærtstående personer eller bekendte, der kan føre til interessekonflikt.
• Transaktioner over 3000 EUR inden for de seneste 12 måneder.

Domstolen fastslog endvidere, at artikel 8, stk. 1, i direktiv 95/46 og artikel 9, stk. 1, i forordning 2016/679 skal fortolkes således, at offentliggørelse af personoplysninger, der indirekte kan afsløre en persons seksuelle orientering, udgør behandling af særlige kategorier af personoplysninger.

Centrale retsprincipper

• Beskyttelse af personoplysninger: EU-retten sikrer et højt beskyttelsesniveau for fysiske personers grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder i forbindelse med behandling af personoplysninger, jf. artikel 8 i EU-chartret.
• Begrænsninger af grundlæggende rettigheder: Begrænsninger af retten til privatliv og databeskyttelse skal være fastlagt i lovgivningen, respektere de grundlæggende rettigheders væsentligste indhold og være proportionale.
• Proportionalitetsprincippet: Indgreb i grundlæggende rettigheder skal være nødvendige og svare til mål af almen interesse eller behovet for at beskytte andres rettigheder og friheder.
• Dataminimering: Personoplysninger skal være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt for de formål, hvortil de behandles.
• Formål i samfundets interesse: Behandling af personoplysninger skal ske på grundlag af EU-retten eller medlemsstaternes lovgivning og opfylde et formål i samfundets interesse.
• Afvejning af interesser: Der skal foretages en rimelig afvejning mellem målet af almen interesse og de berørte grundlæggende rettigheder.
• Særlige kategorier af personoplysninger: Behandling af følsomme oplysninger, som indirekte kan afsløre en persons seksuelle orientering, er underlagt en skærpet beskyttelsesordning.