Statsstøtte og elforsyningssikkerhed: Fortolkning af artikel 107 TEUF og direktiv 2009/72

Sagen omhandler en tvist mellem Fondul Proprietatea SA og den rumænske regering m.fl. vedrørende annullation af en regeringsbeslutning om foranstaltninger til forsyningssikkerhed med hensyn til elektrisk energi.

Sagen drejer sig om fortolkningen af artikel 107, stk. 1, og artikel 108, stk. 3, TEUF (statsstøtte) samt artikel 15, stk. 4, i direktiv 2009/72/EF (det indre marked for elektricitet).

Baggrund

• Fondul Proprietatea, en minoritetsaktionær i et rumænsk energiselskab, anlagde sag med påstand om annullation af regeringsbeslutning nr. 138/2013, som tildelte garanteret adgang til elnettet og prioriteret lastfordeling til to statsejede energiselskaber, CE Hunedoara og CE Oltenia.
• Fondul Proprietatea argumenterede for, at beslutningen udgjorde ulovlig statsstøtte, da den gav de to selskaber en selektiv økonomisk fordel.
• Den rumænske regering anførte, at foranstaltningerne var nødvendige for at sikre elforsyningssikkerheden og var i overensstemmelse med artikel 15, stk. 4, i direktiv 2009/72/EF.

Centrale spørgsmål

1. Udgør de rumænske foranstaltninger statsstøtte i henhold til artikel 107 TEUF?
2. Er tildelingen af garanteret adgang til elnettet forenelig med artikel 15, stk. 4, i direktiv 2009/72/EF?

Parternes argumenter

• Fondul Proprietatea: Beslutningen giver CE Hunedoara og CE Oltenia en uretmæssig fordel, da de får garanteret afsætning og bedre priser for deres elektricitet, hvilket skader konkurrencen.
• Den rumænske regering: Foranstaltningerne er nødvendige for at sikre elforsyningssikkerheden, da de to selskaber anvender indenlandske energikilder og bidrager til stabiliteten i elnettet.
• Transelectrica: Systemet for systemydelser er adskilt fra balancemarkedet, og der er ingen garanti for prioriteret anvendelse af energi leveret af de pågældende producenter.

Den forelæggende rets betragtninger

• Den forelæggende ret finder, at det skal fastlægges, om artikel 5, stk. 3, i lov nr. 123/2012 udgør en urigtig gennemførelse af artikel 15, stk. 4, i direktiv 2009/72.
• Den forelæggende ret finder således, at det skal fastlægges, om artikel 15, stk. 4, i direktiv 2009/72 udgør en undtagelse, der skal fortolkes strengt, og som udelukkende gør det muligt at tildele prioriteret adgang ved lastfordelingen til transmissionssystemerne, men ikke en garanteret adgang til disse systemer, som det er fastsat i beslutning nr. 138/2013.

Afgørelse

• Artikel 32, stk. 1, i direktiv 2009/72 skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for, at en medlemsstat tildeler en ret til garanteret adgang til transmissionssystemerne for visse elproducenter, der anvender indenlandske primære energikilder som brændsel, for at sikre elforsyningssikkerheden, forudsat at denne ret er baseret på objektive og rimelige kriterier og står i rimeligt forhold til det legitime mål.
• Artikel 107, stk. 1, TEUF skal fortolkes således, at en række foranstaltninger, der indføres ved en regeringsbeslutning, og som består af prioriteret lastfordeling, garanteret adgang til transmissionssystemet og en forpligtelse for producenterne til at levere systembærende ydelser til en forud fastsat pris, kan kvalificeres som statsstøtte. En sådan række af foranstaltninger skal anses for ny støtte og er underlagt forpligtelsen til forudgående anmeldelse til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 108, stk. 3, TEUF.

Begrundelse

Domstolen begrundede sin afgørelse med:

• Fortolkningen af artikel 15, stk. 4, i direktiv 2009/72, der giver medlemsstaterne mulighed for at prioritere produktionsanlæg, der anvender indenlandske primære energikilder, af hensyn til forsyningssikkerheden.
• Hensynet til artikel 32, stk. 1, i direktiv 2009/72 om fri adgang for tredjeparter til transmissionssystemerne, som kræver ikke-diskrimination og objektivitet.
• At en garanteret adgang til transmissionssystemerne kun kan tildeles, hvis den er baseret på objektive og rimelige kriterier og står i et rimeligt forhold til det legitime mål om at sikre elforsyningssikkerheden.
• At en række foranstaltninger, der begunstiger visse elproducenter, kan udgøre statsstøtte, hvis de giver en selektiv økonomisk fordel, der kan påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne og fordreje konkurrencevilkårene.

Centrale EU-retlige principper

• Statsstøtteforbuddet (artikel 107, stk. 1, TEUF): Foranstaltninger, der favoriserer visse virksomheder eller produktionsområder og dermed fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencen, er som udgangspunkt forbudt.
• Anmeldelsespligt (artikel 108, stk. 3, TEUF): Nye støtteforanstaltninger skal anmeldes til Europa-Kommissionen, og må ikke iværksættes før Kommissionen har godkendt dem.
• Princippet om fri adgang til elnettene (artikel 32, stk. 1, direktiv 2009/72): Medlemsstaterne skal sikre tredjepartsadgang til transmissions- og distributionssystemerne på objektive og ikke-diskriminerende vilkår.
• Forsyningssikkerhed (artikel 15, stk. 4, direktiv 2009/72): Medlemsstaterne kan prioritere visse energikilder af hensyn til forsyningssikkerheden, men dette skal ske inden for rammerne af EU-retten og på en ikke-diskriminerende måde.
• Ikke-diskrimination: Ensartede situationer må ikke behandles forskelligt, medmindre forskellig behandling er objektivt begrundet.
• Proportionalitetsprincippet: Enhver foranstaltning skal være egnet til at opnå det tilsigtede mål og må ikke gå videre end nødvendigt for at opnå dette mål.

Anvendelse og betydning

• Domstolen fastslår, at selvom medlemsstaterne har en vis fleksibilitet til at sikre elforsyningssikkerheden, skal dette ske i overensstemmelse med EU-rettens grundlæggende principper om fri konkurrence og ikke-diskrimination.
• Afgørelsen understreger vigtigheden af, at statsstøtte anmeldes til Kommissionen for at sikre, at den ikke fordrejer konkurrencen på det indre marked.
• Dommen præciserer, at en garanteret adgang til elnettet kun kan tildeles, hvis den er objektivt begrundet og proportional med det mål, der søges opnået.