Command Palette

Search for a command to run...

Momsfradrag ved fejlagtig fritagelse: Betingelser og fortolkning af artikel 168 i momsdirektivet

Dato

12. januar 2022

Udsteder

Domstolen

Land

Det Forenede Kongerige

Dommer

Grækenland, EU-medlemsstater, EU’s institutioner og organer, Spanien, Europa-Kommissionen, Tjekkiet, Det Forenede Kongerige

Dokument

Nøgleord

Momsfradrag Merværdiafgift Fejlagtig momsfritagelse Artikel 168 Direktiv 2006/112/EF Forældelse Berettiget forventning Indgående moms Præjudiciel afgørelse EU-Domstolen

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Supreme Court of the United Kingdom vedrørende fortolkningen af artikel 168 i momsdirektivet (2006/112/EF). Sagen drejer sig om Zipvit Ltd og Commissioners for Her Majesty’s Revenue and Customs (HMRC) vedrørende fradrag for moms.

Zipvit anførte, at de havde betalt Royal Mail for posttjenester i en periode, hvor både Zipvit, Royal Mail og HMRC fejlagtigt anså disse tjenester for at være momsfritaget. Efterfølgende EU-domstolspraksis viste, at disse tjenester skulle have været momspligtige. Zipvit søgte derfor at fradrage den moms, som de mente var indeholdt i den betalte pris.

HMRC afviste fradraget, da der ikke var opkrævet moms på fakturaerne, og momsen derfor ikke var betalt. Zipvit argumenterede for, at momsen skulle anses for indeholdt i prisen, og at de derfor havde ret til fradrag.

De centrale spørgsmål var:

  • Kan moms anses for »betalt« eller »skyldtes«, når parterne fejlagtigt har anset en levering for momsfritaget, og fakturaerne ikke angiver moms?
  • Er det relevant, at leverandøren (Royal Mail) ikke længere kan opkræve momsen, og at skattemyndighederne er afskåret fra at kræve momsen betalt?
  • Har det betydning, at modtageren (Zipvit) vidste, at leveringen burde være momspligtig, men undlod at betale momsen?

Supreme Court forelagde disse spørgsmål for EU-Domstolen.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 168, litra a), i direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at moms ikke kan anses for at skulle betales eller være betalt, og derfor ikke kan fradrages af den afgiftspligtige person, under følgende omstændigheder:

  • Når den afgiftspligtige person og dennes leverandør fejlagtigt har anset de pågældende ydelser for at være momsfritaget.
  • Når de udstedte fakturaer følgelig ikke angiver moms.
  • Når aftalen mellem parterne fastsætter, at modtageren bærer omkostningerne, hvis momsen skulle betales.
  • Når der ikke er taget rettidige skridt til efteropkrævning af momsen, således at ethvert krav fra leverandørens eller skattemyndighedernes side er forældet.

Domstolen bemærkede, at under sådanne omstændigheder kan momsen ikke anses for at være indregnet i den pris, som ydelsesmodtageren har betalt, og derfor kan der ikke gøres fradrag for et momsbeløb, som vedkommende ikke er blevet faktureret for.

Retlige Principper

Domstolen bekræftede følgende principper:

  • Fradragsretten som en integrerende del af momsordningen: Fradragsretten er fundamental og kan som udgangspunkt ikke begrænses.
  • Betingelser for fradragsret: Fradragsretten er betinget af overholdelse af kravene i direktiv 2006/112, herunder at momsen skal være betalt eller skyldes.
  • Fortolkning af »skyldes«: Ordet »skyldes« henviser til et eksigibelt afgiftskrav, hvor den afgiftspligtige person er forpligtet til at betale momsbeløbet.
  • Neutralitetsprincippet: Momsordningen skal sikre fuldstændig neutralitet med hensyn til den afgiftsmæssige belastning af alle økonomiske aktiviteter, forudsat at disse aktiviteter som sådan er momspligtige.
  • Princippet om effektivitet: EU-retten må ikke fortolkes således, at den gør det praktisk umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve de rettigheder, som EU-retten tillægger de afgiftspligtige.

Lignende afgørelser