Forordning 765/2008: Gyldigheden af akkreditering udstedt af organer fra tredjelande

Domstolens dom omhandler fortolkningen og gyldigheden af forordning (EF) nr. 765/2008 om akkreditering og markedsovervågning. Sagen er anlagt af Analisi G. Caracciolo Srl mod Regione Siciliana vedrørende gyldigheden af en akkrediteringsattest udstedt af Perry Johnson Laboratory Accreditation Inc. (PJLA), et organ med hjemsted i USA.

Caracciolo anførte, at PJLA's akkreditering burde anerkendes på lige fod med den, der udstedes af Accredia, det italienske nationale akkrediteringsorgan. Caracciolo mente, at et forbud mod at anerkende PJLA's akkreditering var i strid med artikel 56 og 102 TEUF samt artikel 20 og 21 i EU's charter om grundlæggende rettigheder.

Regione Siciliana og Accredia argumenterede for, at kun Accredia som det nationale akkrediteringsorgan har kompetence til at udstede akkrediteringer i Italien i henhold til forordning nr. 765/2008.

Domstolen skulle tage stilling til, om forordning nr. 765/2008 er til hinder for national lovgivning, der tillader akkreditering udført af organer, der ikke er etableret i en EU-medlemsstat, og om forordningen er i strid med EU-rettens principper om fri udveksling af tjenesteydelser, ikke-diskrimination og konkurrence.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 4, stk. 1 og 5, og artikel 7, stk. 1, i forordning nr. 765/2008 skal fortolkes således, at de er til hinder for national lovgivning, der tillader akkreditering udført af andre organer end det nationale akkrediteringsorgan, også selvom disse organer er baseret i et tredjeland og overholder internationale standarder.

Domstolen fandt desuden, at behandlingen af det andet præjudicielle spørgsmål ikke frembragte tvivl om gyldigheden af kapitel II i forordning nr. 765/2008 i forhold til artikel 56 og 102 TEUF samt artikel 20 og 21 i EU's charter om grundlæggende rettigheder.

Retlige Principper

• Akkreditering som offentlig myndighed: Domstolen understregede, at akkrediteringsvirksomhed er direkte forbundet med udøvelse af offentlig myndighed, hvilket falder uden for traktatens bestemmelser om etableringsfrihed.
• Konkurrenceforbudsprincippet: Nationale akkrediteringsorganer må ikke udøve kommercielle aktiviteter eller konkurrere med andre overensstemmelsesvurderingsorganer eller akkrediteringsorganer.
• Harmoniseret fortolkning: National lovgivning skal fortolkes i overensstemmelse med EU-retten, herunder forordning nr. 765/2008, der fastlægger rammerne for akkreditering og markedsovervågning.
• Fri udveksling af tjenesteydelser: Restriktioner kan tillades, hvis de er begrundet i hensynet til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed, eller i tvingende almene hensyn, og anvendes på en ikke-diskriminerende måde.