Fortolkning af EU-regler om jernbanegodstransport: Kompetencefordeling mellem ledelsesudvalg og infrastrukturforvaltere vedrørende tildeling af infrastrukturkapacitet

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen af forordning (EU) nr. 913/2010 om et europæisk banenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport og direktiv 2012/34/EU om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde.

DB Netz AG, en tysk jernbaneinfrastrukturvirksomhed, anfægtede en indsigelse fra Bundesnetzagentur (det tyske forbundsorgan for elektricitet, gas, telekommunikation, post og jernbaner) mod en ændring af DB Netz’ netvejledning for 2016. Ændringen vedrørte proceduren for indgivelse af ansøgninger om infrastrukturkapacitet for på forhånd fastlagte internationale kanaler til en one-stop-shop.

De centrale spørgsmål er:

• Hvilken myndighed (ledelsesudvalget for en godstogskorridor eller infrastrukturforvalteren) har kompetence til at fastsætte proceduren for indgivelse af ansøgninger om infrastrukturkapacitet til en one-stop-shop?
• Skal et nationalt tilsynsorgans undersøgelse af netvejledningen foretages i medfør af forordning nr. 913/2010 eller direktiv 2012/34, og hvilke krav stilles der til samarbejde mellem de nationale tilsynsorganer?
• Ud over den indholdsmæssige overensstemmelse, har et nationalt tilsynsorgan ret til at undersøge en infrastrukturforvalters netvejledning?
• Skal rammerne for tildeling af infrastrukturkapacitet defineret af bestyrelsen betragtes som EU-ret, der gælder for de nationale tilsynsorganer og domstole?

DB Netz argumenterede for, at ledelsesudvalget har enekompetence til at fastlægge proceduren, mens Bundesnetzagentur mente, at proceduren skulle reguleres i netvejledningen og underlægges deres kontrol.

Den forelæggende ret var i tvivl om, hvorvidt Bundesnetzagentur med rette gjorde indsigelse mod ændringen af netvejledningen.

Afgørelse

Domstolen fastslår:

1. Artikel 13, stk. 1, artikel 14, stk. 9, og artikel 18, litra c), i forordning nr. 913/2010 samt artikel 27, stk. 1 og 2, i direktiv 2012/34 skal fortolkes således, at infrastrukturforvalteren er kompetent til at vedtage reglerne for ansøgninger om infrastrukturkapacitet, herunder eksklusiv brug af et bestemt elektronisk bookingsystem, til one-stop-shoppen.
2. Et nationalt tilsynsorgans kontrol af reglerne om proceduren for indgivelse af ansøgninger om infrastrukturkapacitet til one-stop-shoppen reguleres af artikel 20 i forordning nr. 913/2010. En medlemsstats tilsynsorgan må ikke rejse indsigelse mod disse regler uden at overholde samarbejdspligten i forordningens artikel 20, og navnlig ikke uden at høre tilsynsorganerne i de andre medlemsstater, der deltager i godstogskorridoren, med henblik på at opnå en fælles tilgang.
3. Artikel 14, stk. 1, i forordning nr. 913/2010 skal fortolkes således, at rammerne for tildeling af infrastrukturkapacitet i den godstogskorridor, der er oprettet af bestyrelsen, ikke udgør en EU-retsakt.

Domstolen begrunder afgørelsen med, at:

• Forordning 913/2010 anvendes med forbehold af infrastrukturforvalteres rettigheder og pligter fastsat i direktiv 2012/34.
• Ledelsesudvalgets rolle er primært koordinerende, mens infrastrukturforvalteren er ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre den nationale netvejledning, som indeholder vilkår for ansøgning om kapacitet.
• Formålet med forordning 913/2010 er at styrke samarbejdet mellem infrastrukturforvaltere, men dette berettiger ikke, at ledelsesudvalget fastlægger proceduren for ansøgninger om infrastrukturkapacitet.
• Tilsynsorganerne skal samarbejde for at sikre ikke-diskriminerende adgang til jernbanegodstogskorridorerne, og dette kræver en fælles tilgang.

Centrale EU-retlige principper

Domstolen fremhæver følgende principper:

• Princippet om loyalt samarbejde: Medlemsstaternes tilsynsorganer skal samarbejde for at sikre en ensartet og ikke-diskriminerende adgang til jernbanegodstransport.
• Kompetencetildeling: Kompetencen til at fastlægge procedurer for ansøgning om infrastrukturkapacitet ligger hos infrastrukturforvalteren, mens ledelsesudvalget har en koordinerende rolle.
• Retsakters natur: Rammerne for tildeling af infrastrukturkapacitet, fastlagt af bestyrelsen, udgør ikke en EU-retsakt.

Betydning for EU-retten

Dommen præciserer:

• Forholdet mellem forordning 913/2010 og direktiv 2012/34 vedrørende jernbanegodstransport.
• Afgrænsningen af kompetencer mellem ledelsesudvalg og infrastrukturforvaltere.
• Betydningen af samarbejde mellem nationale tilsynsorganer for at sikre en effektiv og ikke-diskriminerende adgang til jernbaneinfrastruktur.