Miljøorganisationers adgang til domstolsprøvelse af typegodkendelser og fortolkning af manipulationsforbuddet i forordning 715/2007

Sagen omhandler en miljøbeskyttelsesforenings, Deutsche Umwelthilfe eV's, mulighed for at anfægte en afgørelse truffet af de tyske myndigheder (Kraftfahrt-Bundesamt, KBA) vedrørende godkendelsen af en softwareopdatering i visse Volkswagen-køretøjer. Denne software reducerede udstødningsgasrecirkulationen ved lave temperaturer.

• Parter: Deutsche Umwelthilfe eV mod Bundesrepublik Deutschland (med Volkswagen AG som intervenient).
• Baggrund: Deutsche Umwelthilfe anfægtede KBA's godkendelse af softwaren, idet de mente, at den udgjorde en ulovlig manipulationsanordning i henhold til EU-retten, nærmere bestemt forordning (EF) nr. 715/2007.
• Centrale spørgsmål: Har en miljøbeskyttelsesforening ret til at anfægte en administrativ afgørelse om typegodkendelse af køretøjer, hvis den mener, at afgørelsen er i strid med EU's miljølovgivning? Hvordan skal undtagelsen i artikel 5, stk. 2, litra a), i forordning 715/2007 fortolkes, når det gælder manipulationsanordninger, der beskytter motoren?
• Hovedargumenter:
  • Deutsche Umwelthilfe argumenterede for, at softwaren var en ulovlig manipulationsanordning, da den reducerede emissionskontrollen under normale driftsforhold.
  • De tyske myndigheder anførte, at Deutsche Umwelthilfe ikke havde søgsmålskompetence, og at softwaren var nødvendig for at beskytte motoren.
• Væsentlige forhold: Den forelæggende ret var i tvivl om, hvorvidt national ret gav miljøforeningen mulighed for at anfægte afgørelsen, og om fortolkningen af undtagelsen vedrørende manipulationsanordninger.

Afgørelse

• Domstolen fastslår, at Århuskonventionens artikel 9, stk. 3, sammenholdt med artikel 47, stk. 1, i EU-chartret om grundlæggende rettigheder, forhindrer, at en miljøbeskyttelsesforening, der er anerkendt i henhold til national lovgivning, nægtes retten til at anfægte en administrativ afgørelse om EF-typegodkendelse ved en national domstol, hvis afgørelsen potentielt strider mod artikel 5, stk. 2, i forordning 715/2007.
• Domstolen præciserer, at en manipulationsanordning kun kan tillades i henhold til artikel 5, stk. 2, litra a), i forordning 715/2007, hvis det bevises, at anordningen er strengt nødvendig for at undgå en umiddelbar risiko for motorskade eller havari, der skyldes en alvorlig fejl i udstødningsgasrecirkulationssystemet, og som udgør en konkret fare under kørslen. Desuden skal der ikke findes andre tekniske løsninger tilgængelige på tidspunktet for EF-typegodkendelsen.

Retlige Principper

• Århuskonventionens artikel 9, stk. 3 og EU-charterets artikel 47: Disse bestemmelser sikrer adgang til effektive retsmidler for miljøorganisationer, så de kan udfordre handlinger, der strider mod miljølovgivningen.
• Forordning 715/2007, artikel 5, stk. 2: Forbyder anvendelsen af manipulationsanordninger, der reducerer effektiviteten af emissionsbegrænsningssystemer, med snævre undtagelser.
• Princippet om streng fortolkning af undtagelser: Undtagelser fra generelle forbud skal fortolkes restriktivt for at sikre, at de ikke underminerer det overordnede formål med lovgivningen.
• Effektiv miljøbeskyttelse: EU-retten forpligter medlemsstaterne til at sikre en høj grad af miljøbeskyttelse, hvilket indebærer en effektiv reduktion af skadelige emissioner fra køretøjer.
• Domstolskontrol med skønsbeføjelser: Selv om medlemsstaterne har en vis skønsbeføjelse ved gennemførelsen af EU-retten, er denne ikke ubegrænset og skal udøves i overensstemmelse med EU-rettens grundlæggende principper og rettigheder.