Energimæssig solidaritet: Kommissionens forpligtelser vedrørende gasrørledninger

Sagen omhandler en appel fra Forbundsrepublikken Tyskland vedrørende en dom fra EU-retten, der annullerede Kommissionens afgørelse om ændring af betingelserne for undtagelse af OPAL-gasrørledningen fra reglerne om tredjepartsadgang og takstbestemmelserne.

Sagen udspringer af en tvist mellem Polen og Kommissionen vedrørende Kommissionens godkendelse af ændringer i undtagelsesordningen for OPAL-gasrørledningen, som forbinder Nord Stream 1-gasrørledningen med det tyske gasnet.

Polen anførte, at Kommissionens afgørelse tilsidesatte princippet om energimæssig solidaritet, da den ikke tilstrækkeligt havde undersøgt indvirkningen af ændringen på Polens forsyningssikkerhed.

Forbundsrepublikken Tyskland appellerede Rettens dom og argumenterede primært for, at princippet om energimæssig solidaritet ikke er juridisk bindende og ikke kan påberåbes som grundlag for at annullere en EU-retsakt. Tyskland anførte desuden, at Kommissionen ikke var forpligtet til at foretage en detaljeret undersøgelse af indvirkningen på Polens forsyningssikkerhed.

Hovedargumenter

• Forbundsrepublikken Tyskland:
  • Princippet om energimæssig solidaritet er et politisk princip uden direkte juridisk virkning.
  • Kommissionen har ikke tilsidesat princippet, da den har vurderet forsyningssikkerheden generelt.
  • Retten har begået en retlig fejl ved at annullere Kommissionens afgørelse.
• Republikken Polen:
  • Princippet om energimæssig solidaritet er et grundlæggende princip i EU-retten, der er bindende for alle EU-institutioner.
  • Kommissionen har tilsidesat princippet ved ikke at undersøge indvirkningen på Polens forsyningssikkerhed.
  • Rettens dom er korrekt og bør stadfæstes.

Domstolens behandling

• Domstolen afviste Forbundsrepublikken Tysklands appel og fastslog, at princippet om energimæssig solidaritet er et grundlæggende princip i EU-retten, der er bindende for alle EU-institutioner.
• Domstolen bekræftede, at Kommissionen var forpligtet til at undersøge indvirkningen af sin afgørelse på Polens forsyningssikkerhed og foretage en afvejning af de berørte interesser.
• Domstolen fandt, at Retten med rette havde annulleret Kommissionens afgørelse, da den var i strid med princippet om energimæssig solidaritet.

Domstolens Afgørelse

• Domstolen forkastede appellen i sin helhed, da ingen af de fremsatte anbringender blev fundet berettigede.
• Forbundsrepublikken Tyskland blev pålagt at betale sagens omkostninger, inklusiv de omkostninger Republikken Polen havde afholdt.
• Republikken Letland, Republikken Litauen og Europa-Kommissionen skulle hver især bære deres egne omkostninger.

Centrale EU-retlige Principper

• Solidaritetsprincippet: Domstolen bekræftede, at solidaritetsprincippet er et grundlæggende princip i EU-retten, der danner grundlag for hele EU-retssystemet. Dette princip forpligter både Unionen og medlemsstaterne til at respektere og bistå hinanden i gennemførelsen af traktaterne.
• Energimæssig Solidaritet: Domstolen fastslog, at princippet om energimæssig solidaritet, som er specifikt nævnt i artikel 194, stk. 1, TEUF, er et udtryk for det generelle solidaritetsprincip på energiområdet. Dette princip indebærer, at Unionens energipolitik skal sigte mod at sikre energimarkedets funktion og energiforsyningssikkerheden i en ånd af solidaritet mellem medlemsstaterne.
• Loyalt Samarbejde: Domstolen fremhævede, at solidaritetsprincippet er tæt knyttet til princippet om loyalt samarbejde, som forpligter Unionen og medlemsstaterne til at bistå hinanden ved gennemførelsen af de opgaver, der følger af traktaterne. Dette indebærer en gensidig forpligtelse til loyalt samarbejde mellem EU-institutionerne og medlemsstaterne.
• Legalitetskontrol: Domstolen præciserede, at retsakter vedtaget af EU-institutionerne, herunder Kommissionen, skal fortolkes og bedømmes i lyset af princippet om energimæssig solidaritet. Dette princip udgør et kriterium for bedømmelsen af lovligheden af de foranstaltninger, der er vedtaget af EU-institutionerne.
• Afvejning af Interesser: Domstolen understregede, at EU-institutionerne, herunder Kommissionen, skal foretage en afvejning af de berørte parters interesser i lyset af princippet om energimæssig solidaritet. Dette indebærer, at der skal tages hensyn til både medlemsstaternes og hele Unionens interesser.