Spansk oplysningspligt om aktiver i udlandet udgør uforholdsmæssig restriktion for frie kapitalbevægelser

Europa-Kommissionen anlagde sag mod Kongeriget Spanien for traktatbrud, idet Kommissionen mente, at visse aspekter af den spanske oplysningspligt vedrørende formuegoder og rettigheder i udlandet (via "formular 720") var uforenelige med EU-retten.

Kommissionen anførte, at de spanske regler, der sanktionerer manglende eller mangelfuld opfyldelse af oplysningspligten, er uforholdsmæssige og udgør en restriktion for de frie kapitalbevægelser.

Kongeriget Spanien argumenterede for, at reglerne var nødvendige for at sikre effektiv skattekontrol og bekæmpe skattesvig, og at de ikke var uforholdsmæssige.

Domstolen skulle vurdere, om de spanske regler udgjorde en restriktion for de frie kapitalbevægelser, og om en sådan restriktion var begrundet og proportional.

Domstolens vurdering

• Domstolen fandt, at de spanske regler udgjorde en restriktion for de frie kapitalbevægelser.
• Domstolen anerkendte, at effektiv skattekontrol og bekæmpelse af skattesvig er legitime mål, der kan begrunde en restriktion.
• Domstolen vurderede imidlertid, at visse aspekter af de spanske regler var uforholdsmæssige:
  • At manglende opfyldelse af oplysningspligten medførte beskatning af ikke-indberettede indtægter som "ubegrundet kapitalgevinst" uden mulighed for forældelse.
  • At der pålægges en bøde på 150% af den beregnede skat.
  • At der pålægges faste bøder, der ikke står i rimeligt forhold til lignende nationale overtrædelser.

Domstolen konkluderede, at Kongeriget Spanien havde tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EU-retten.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 63 TEUF og artikel 40 i EØS-aftalen.

Domstolen fandt, at den spanske lovgivning, der pålægger skattepligtige at oplyse om aktiver i udlandet via "formular 720" og sanktionerer manglende overholdelse, udgør en restriktion for de frie kapitalbevægelser. Sanktionerne, herunder beskatning af ikke-indberettede indtægter som "ubegrundet kapitalgevinst" uden mulighed for forældelse, en bøde på 150% af den beregnede skat, og faste bøder, der ikke står i rimeligt forhold til lignende nationale overtrædelser, er uforholdsmæssige.

Retlige principper

Domstolen bekræfter flere centrale EU-retlige principper:

• Frie kapitalbevægelser: Artikel 63 TEUF forbyder restriktioner for kapitalbevægelser mellem medlemsstater.
• Proportionalitetsprincippet: Nationale foranstaltninger, der begrænser grundlæggende friheder, skal være egnede og nødvendige for at nå et legitimt mål.
• Retssikkerhed: Skattepligtige skal have sikkerhed for deres retsstilling, og myndighedernes beføjelser skal ikke kunne udøves tidsubegrænset.
• Effektiv skattekontrol og bekæmpelse af skattesvig: Disse mål kan begrunde restriktioner for de frie kapitalbevægelser, men restriktionerne skal være proportionale.
• Formodninger for skattesvig: En medlemsstat kan ikke indføre generelle formodninger for skattesvig alene baseret på besiddelse af aktiver i udlandet.

Centrale EU-retlige principper

• Frie kapitalbevægelser (Artikel 63 TEUF): Domstolen bekræfter, at den spanske lovgivning udgør en restriktion for de frie kapitalbevægelser, da den potentielt afholder spanske investorer fra at investere i andre medlemsstater.
• Proportionalitetsprincippet: Domstolen vurderer, at selvom effektiv skattekontrol og bekæmpelse af skattesvig er legitime mål, skal de anvendte midler være proportionale. De spanske sanktioner, især manglen på forældelse og de høje bøder, går ud over, hvad der er nødvendigt.
• Retssikkerhed: Domstolen fremhæver, at den spanske lovgivning, der tillader tidsubegrænset efteropkrævning af skat, er i strid med princippet om retssikkerhed.
• Begrundelse for restriktioner: Domstolen anerkender, at medlemsstaterne har ret til at træffe nødvendige foranstaltninger for at hindre skatteunddragelse (Artikel 65 TEUF), men disse foranstaltninger skal være proportionale.
• Formodning om skattesvig: Domstolen fastslår, at en generel formodning om skattesvig alene baseret på besiddelse af aktiver i udlandet er uforenelig med EU-retten.