Dommeres uafhængighed og justitsministers beføjelser til forflyttelse

Sagen omhandler syv anmodninger om præjudiciel afgørelse fra Sąd Okręgowy w Warszawie (den regionale domstol i Warszawa, Polen) vedrørende fortolkningen af artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU, sammenholdt med artikel 2 TEU, og artikel 6, stk. 1 og 2, i direktiv (EU) 2016/343 om uskyldsformodning.

De polske domstole behandlede straffesager mod WB, XA, YZ, DT, ZY, AX, BV og CU. Den forelæggende ret var i tvivl om, hvorvidt sammensætningen af dommerkollegierne var i overensstemmelse med EU-retten, da de inkluderede dommere, der var blevet forflyttet af justitsministeren i henhold til national lovgivning. Den forelæggende ret anførte, at reglerne om dommeres forflyttelse gav justitsministeren mulighed for at påvirke sammensætningen af straffedomstole, hvilket potentielt kunne krænke tiltaltes ret til en retfærdig rettergang.

De præjudicielle spørgsmål omhandlede, om de nationale regler om dommerforflyttelse, der giver justitsministeren mulighed for at forflytte og tilbagekalde dommere uden offentliggjorte kriterier og domstolsprøvelse, er i overensstemmelse med EU-retten, herunder retsstatsprincippet og domstolenes uafhængighed. Domstolen skulle også tage stilling til, om disse regler tilsidesætter uskyldsformodningen.

Den polske regering argumenterede for, at organiseringen af retsvæsenet henhører under medlemsstaternes enekompetence, og at Domstolen derfor ikke har kompetence til at besvare de præjudicielle spørgsmål. Kommissionen argumenterede for, at Domstolen har kompetence, da sagen vedrører fortolkningen af EU-retten og dens virkninger for national lovgivning.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU, sammenholdt med artikel 2 TEU, og artikel 6, stk. 1 og 2, i direktiv 2016/343, skal fortolkes således, at disse bestemmelser er til hinder for nationale bestemmelser, der tillader justitsministeren i en medlemsstat at forflytte en dommer til en højere straffedomstol på baggrund af ikke-offentliggjorte kriterier, enten for en tidsbegrænset eller tidsubegrænset periode, og at tilbagekalde denne forflyttelse når som helst ved en afgørelse uden begrundelse, uanset om forflyttelsen var tidsbegrænset eller tidsubegrænset.

Domstolen afviste at realitetsbehandle de øvrige spørgsmål, da de blev anset for hypotetiske.

Centrale retsprincipper

• Retsstatsprincippet og domstolenes uafhængighed: Artikel 19 TEU, der udmønter retsstatsprincippet i artikel 2 TEU, pålægger medlemsstaterne at sikre effektive retsmidler og domstolsbeskyttelse på områder omfattet af EU-retten.
• Effektiv retsbeskyttelse: Dette princip, som er et generelt princip i EU-retten, kræver, at domstole er uafhængige og upartiske, så borgernes rettigheder sikres.
• Dommeres uafhængighed: Dommeres uafhængighed skal sikres gennem regler om sammensætning, udnævnelse og afsættelse, der fjerner enhver rimelig tvivl om ekstern påvirkning.
• Magtens tredeling: Dommeres uafhængighed skal sikres i forhold til den lovgivende og udøvende magt.
• Uskyldsformodning: Dommeres uafhængighed og upartiskhed er afgørende for at garantere uskyldsformodningen, som er beskyttet i direktiv 2016/343.