Fornyelse af koncession for lotterispil: Forenelighed med EU-retten

Sagen omhandler en præjudiciel forelæggelse fra Italien vedrørende fortolkningen af EU-retten i forbindelse med fornyelsen af en koncession til drift af lotterispil med øjeblikkelig trækning (skrabespil).

Sagen drejer sig om Sisal SpA og Stanleybet Malta Ltd, der anfægter fornyelsen af en koncession tildelt Lotterie Nazionali Srl af Agenzia delle Dogane e dei Monopoli (told- og monopolmyndigheden) og Ministero dell’Economia e delle Finanze (økonomi- og finansministeriet). Sisal og Stanleybet argumenterer for, at fornyelsen af koncessionen uden en ny udbudsprocedure er i strid med EU-retten.

Baggrund

• I 2010 blev en koncession til drift af lotterispil med øjeblikkelig trækning tildelt Lottomatica (senere Lotterie Nazionali) for perioden 2010-2019.
• Koncessionskontrakten indeholdt en klausul om mulighed for fornyelse én gang.
• I 2017 fornyede told- og monopolmyndigheden koncessionen for Lotterie Nazionali indtil 2028 uden en ny udbudsprocedure.
• Sisal og Stanleybet anfægtede denne fornyelse, idet de mente, at den var i strid med EU-retten.

Centrale Spørgsmål

1. Er fornyelsen af koncessionen uden en ny udbudsprocedure i strid med EU-retten, herunder etableringsretten og retten til fri udveksling af tjenesteydelser (artikel 49 og 56 TEUF) samt principperne om retssikkerhed, forbud mod forskelsbehandling, gennemsigtighed, upartiskhed, fri konkurrence, proportionalitet, beskyttelse af berettigede forventninger og kohærens?
2. Er fornyelsen i strid med direktiv 2014/23 om tildeling af koncessionskontrakter, særligt artikel 3 og 43?
3. Kan en økonomisk aktør, der ikke deltog i den oprindelige udbudsprocedure, klage over fornyelsen?

Hovedargumenter

• Sisal og Stanleybet: Fornyelsen uden udbud er i strid med EU-retten, da den favoriserer en enkelt aktør og begrænser konkurrencen. De hævder, at fornyelsen udgør en væsentlig ændring af koncessionskontrakten.
• Told- og Monopolmyndigheden og Økonomi- og Finansministeriet: Fornyelsen er i overensstemmelse med national lovgivning og EU-retten, da den er baseret på en klausul i den oprindelige koncessionskontrakt og sikrer statens indtægter.

Domstolens Behandling

Domstolen vurderer, om fornyelsen af koncessionen er i overensstemmelse med EU-retten, særligt direktiv 2014/23. Domstolen bemærker, at direktivet finder anvendelse, da fornyelsen fandt sted efter direktivets ikrafttræden. Domstolen undersøger, om fornyelsen udgør en væsentlig ændring af koncessionskontrakten, der kræver en ny udbudsprocedure.

Afgørelse

Domstolen fastslår:

1. Artikel 43, stk. 1, litra a), i direktiv 2014/23 tillader national lovgivning, der fornyer en koncessionskontrakt uden ny udbudsprocedure, selvom koncessionen er tildelt én koncessionshaver, og national lovgivning foreskriver, at koncessionen normalt tildeles flere aktører, forudsat at fornyelsen sker i henhold til en klausul i den oprindelige kontrakt.
2. Artikel 43, stk. 1, litra e), i direktiv 2014/23 tillader national lovgivning, der fastsætter en beslutning om forlængelse to år før koncessionens udløb og ændrer betalingsvilkårene for koncessionsafgiften for at sikre større indtægter, hvis ændringen ikke er væsentlig ifølge direktivets artikel 43, stk. 4.
3. Artikel 43, stk. 4, i direktiv 2014/23 og artikel 1, stk. 3, i direktiv 89/665 tillader en økonomisk aktør at klage over en fornyelse af en koncession, selvom aktøren ikke deltog i den oprindelige tildeling, hvis aktøren kan påvise en interesse i at opnå koncessionen på tidspunktet for fornyelsen.

Domstolen konkluderer, at EU-retten ikke forhindrer den italienske lovgivning i at forny koncessionen under de beskrevne omstændigheder, forudsat at betingelserne i direktiv 2014/23 er opfyldt.

Retlige Principper

Domstolen fremhæver følgende EU-retlige principper:

• Fri Etableringsret og Fri Udveksling af Tjenesteydelser (Artikel 49 og 56 TEUF): National lovgivning, der kræver koncession for økonomisk aktivitet, kan begrænse disse friheder.
• Tvingende Almene Hensyn: Begrænsninger af de grundlæggende friheder kan være berettigede af tvingende almene hensyn som forbrugerbeskyttelse og forebyggelse af bedrageri.
• Direktiv 2014/23 om Koncessionskontrakter: Dette direktiv harmoniserer reglerne for ændring af koncessioner. Væsentlige ændringer kræver en ny udbudsprocedure.
• Artikel 43 i Direktiv 2014/23: Udtømmende harmonisering af betingelserne for ændring af koncessioner.
• Direktiv 89/665 om Klageprocedurer: Sikrer adgang til klageprocedurer for personer med interesse i en kontrakt.
• Retssikkerhedsprincippet, princippet om forbud mod forskelsbehandling, gennemsigtighedsprincippet, princippet om upartiskhed, princippet om fri konkurrence, proportionalitetsprincippet, princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og kohærensprincippet: Overtrædelse af disse principper kan ugyldiggøre en koncessionsforlængelse.

Domstolen fortolker direktiv 2014/23 således, at en forlængelse af en koncession uden ny udbudsprocedure er mulig, hvis ændringerne ikke er væsentlige, og hvis forlængelsen er i overensstemmelse med en klar og præcis klausul i den oprindelige koncessionskontrakt. Domstolen præciserer også, at en økonomisk aktør, der ikke deltog i den oprindelige udbudsprocedure, kan klage over en forlængelse, hvis aktøren har en interesse i at opnå koncessionen.