Direktiv 2012/13 og europæisk arrestordre: Rettigheder for anholdte

Sagen omhandler fortolkningen af direktiv 2012/13/EU om ret til information under straffesager og rammeafgørelse 2002/584/RIA om den europæiske arrestordre. Den er forelagt af Spetsializiran nakazatelen sad (særlig domstol i straffesager, Bulgarien) i forbindelse med en straffesag mod IR, der er anklaget for deltagelse i en organiseret kriminel gruppe.

Den forelæggende ret ønsker afklaret, om de rettigheder, der er fastsat i direktiv 2012/13, særligt artikel 4, stk. 3, artikel 6, stk. 2, og artikel 7, stk. 1, også gælder for personer, der er anholdt på grundlag af en europæisk arrestordre. Retten ønsker også at vide, om rammeafgørelse 2002/584 er gyldig, hvis den ikke sikrer en reel udøvelse af de rettigheder, som den anholdte har i medfør af direktiv 2012/13 og EU-chartret.

Domstolen fastslår, at de specifikke rettigheder i direktiv 2012/13 vedrørende information til mistænkte og tiltalte personer ikke finder direkte anvendelse på personer, der er anholdt med henblik på fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre. Dog skal rammeafgørelsen fortolkes i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder, og den sikrer en to-trins beskyttelse af den eftersøgte persons rettigheder. Domstolen finder ingen grund til at betvivle gyldigheden af rammeafgørelsen.

Afgørelse

Domstolen fastslår:

1. Artikel 4, stk. 3, artikel 6, stk. 2, og artikel 7, stk. 1, i direktiv 2012/13 om ret til information under straffesager skal fortolkes således, at de deri omhandlede rettigheder ikke finder anvendelse på personer, der anholdes med henblik på fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre.
2. Behandlingen af de præjudicielle spørgsmål har ikke frembragt tvivl om gyldigheden af rammeafgørelse 2002/584 om den europæiske arrestordre, set i lyset af artikel 6 og 47 i EU-chartret om grundlæggende rettigheder.

Retlige Principper

• Gensidig Anerkendelse og Tillid: Rammeafgørelsen bygger på princippet om gensidig anerkendelse, der forudsætter tillid mellem medlemsstaternes retssystemer.
• Grundlæggende Rettigheder: Rammeafgørelsen ændrer ikke forpligtelsen til at respektere grundlæggende rettigheder, jf. artikel 6 TEU.
• To-Niveau Beskyttelse: Ordningen med den europæiske arrestordre indebærer en to-niveau beskyttelse af den eftersøgte persons rettigheder: national beskyttelse ved udstedelse af en national arrestordre og EU-retlig beskyttelse ved udstedelse af den europæiske arrestordre.
• Effektiv Domstolsbeskyttelse: Afgørelsen om at udstede en europæisk arrestordre skal kunne prøves under en retssag, der overholder kravene om effektiv domstolsbeskyttelse.
• Direktiv 2012/13's Anvendelsesområde: Direktivets rettigheder vedrørende information til mistænkte og tiltalte gælder primært i straffesager og ikke direkte ved fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre, men tiltalte får rettighederne når de overgives til den udstedende medlemsstat.