ECB's erklæring om nødlidende bank er forberedende retsakt

Sagen omhandler appeller fra ABLV Bank AS m.fl. mod Den Europæiske Centralbank (ECB) vedrørende ECB's erklæring om, at ABLV Bank og ABLV Bank Luxembourg var nødlidende eller forventeligt nødlidende. Appellanterne anførte, at ECB's erklæring var en bindende retsakt, der kunne gøres til genstand for et annullationssøgsmål.

ECB anførte, at erklæringen var en forberedende retsakt uden bindende virkning, og at søgsmålet derfor skulle afvises.

Retten afviste søgsmålet, og appellanterne ankede til Domstolen.

Domstolen stadfæstede Rettens afgørelse og fastslog, at ECB's erklæring var en forberedende retsakt, der ikke kunne gøres til genstand for et annullationssøgsmål.

Parter

• ABLV Bank AS m.fl. (appellanter)
• Den Europæiske Centralbank (ECB) (indstævnte)
• Europa-Kommissionen (intervenient)

Baggrund

• ECB erklærede, at ABLV Bank og ABLV Bank Luxembourg var nødlidende eller forventeligt nødlidende.
• ABLV Bank m.fl. anlagde sag med påstand om annullation af ECB's erklæring.
• Retten afviste sagen, hvorefter ABLV Bank m.fl. ankede til Domstolen.

Centrale spørgsmål

• Er ECB's erklæring en bindende retsakt, der kan gøres til genstand for et annullationssøgsmål?
• Har Retten begået en retlig fejl ved at afvise søgsmålet?

Hovedargumenter

• Appellanterne: ECB's erklæring er en bindende retsakt, der har direkte og umiddelbare retsvirkninger.
• ECB: Erklæringen er en forberedende retsakt uden bindende virkning.

Domstolens vurdering

• Domstolen fandt, at ECB's erklæring er en forberedende retsakt, der ikke har bindende retsvirkninger.
• Domstolen fremhævede, at afviklingsproceduren er en kompleks administrativ procedure, hvor kun det endelige resultat kan gøres til genstand for domstolsprøvelse.
• Domstolen understregede, at Afviklingsinstansen har enekompetence til at vurdere, om de øvrige betingelser for vedtagelse af en afviklingsordning er opfyldt.

Afgørelse

• Domstolen forkastede appellerne.
• Europa-Kommissionens påstand om, at Domstolen skulle ændre ræsonnementet i Rettens kendelser, blev afvist.
• ABLV Bank AS og Ernests Bernis m.fl. blev pålagt at betale sagsomkostningerne.

Begrundelse

Domstolen begrundede afgørelsen med, at ECB's vurdering af, om en enhed er nødlidende eller forventeligt nødlidende, er en forberedende retsakt og ikke en endelig afgørelse. Domstolen fremhævede, at afviklingsproceduren er en kompleks administrativ procedure, hvor kun det endelige resultat kan gøres til genstand for domstolsprøvelse. Domstolen understregede også, at Afviklingsinstansen har enekompetence til at vurdere, om de øvrige betingelser for vedtagelse af en afviklingsordning er opfyldt.

Centrale EU-retlige principper

• Artikel 263 TEUF: En fysisk eller juridisk person kan kun anfægte retsakter med bindende retsvirkninger, der berører dennes interesser.
• Forordning 806/2014, artikel 18: Fastlægger afviklingsproceduren for kreditinstitutter og visse investeringsselskaber.
• Proportionalitetsprincippet: Enhver afgørelse fra EU’s institutioner skal overholde proportionalitetsprincippet.
• Kompetencefordeling: ECB's rolle er at vurdere, om en enhed er nødlidende, mens Afviklingsinstansen træffer den endelige afgørelse om afvikling.

Domstolen fastslog, at ECB's vurdering er en forberedende retsakt, der ikke har bindende retsvirkninger og derfor ikke kan anfægtes direkte. Afgørelsen understreger vigtigheden af kompetencefordelingen mellem ECB og Afviklingsinstansen i afviklingsproceduren.