Command Palette

Search for a command to run...

Fradrag for renter betalt til koncernselskab i anden medlemsstat: Forenelighed med etableringsfriheden

Dato

19. januar 2021

Udsteder

Domstolen

Land

Sverige

Dommer

Europa-Kommissionen, EU’s institutioner og organer, Nederlandene, EU-medlemsstater, Sverige

Dokument

Nøgleord

Etableringsfrihed Selskabsskat Rentefradrag Koncernbidrag Skattefordel Skatteunddragelse Armslængdevilkår Högsta förvaltningsdomstolen Skatteverket Lexel AB Artikel 49 TEUF

Sagen omhandler Lexel AB, et svensk selskab, og Skatteverket, den svenske skattemyndighed. Tvisten drejer sig om Skatteverkets afslag på at tillade Lexel AB at fradrage renteudgifter betalt til et koncernselskab, Bossière Finances SNC (BF), i Frankrig.

Lexel erhvervede aktier i Schneider Electric Services International SPRL (SESI) ved hjælp af et lån fra BF. Skatteverket nægtede fradrag for renteudgifterne under henvisning til den svenske undtagelsesregel, som forhindrer fradrag, hvis hovedårsagen til gældsforholdet er at opnå en væsentlig skattefordel. Lexel argumenterede for, at transaktionen var forretningsmæssigt begrundet og ikke primært havde til formål at opnå en skattefordel.

Högsta förvaltningsdomstolen forelagde sagen for EU-Domstolen for at få afklaret, om den svenske undtagelsesregel er forenelig med artikel 49 TEUF om etableringsfriheden. Den forelæggende ret ønskede at vide, om det er i strid med EU-retten at nægte et svensk selskab fradrag for renter betalt til et koncernselskab i en anden medlemsstat, når en sådan skattefordel ikke ville være anset for at foreligge, hvis begge selskaber havde været svenske, da de i så fald ville have været omfattet af bestemmelserne om koncernbidrag.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 49 TEUF er til hinder for en national lovgivning, der nægter et selskab i en medlemsstat fradrag for renter betalt til et koncernselskab i en anden medlemsstat, hvis gælden primært er oprettet for at opnå en væsentlig skattefordel. Dette gælder, hvis en sådan fordel ikke ville være anset for at foreligge, hvis begge selskaber var hjemmehørende i samme medlemsstat og dermed omfattet af reglerne om koncernbidrag.

Domstolen begrundede afgørelsen med, at den svenske lovgivning udgør en restriktion for etableringsfriheden, da den behandler grænseoverskridende situationer anderledes end rent interne situationer uden tilstrækkelig begrundelse. Domstolen afviste argumenterne om bekæmpelse af skattesvig og opretholdelse af en afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne, da lovgivningen ikke specifikt var rettet mod kunstige arrangementer og kunne omfatte transaktioner på armslængdevilkår.

Retlige Principper

  • Etableringsfrihed (Artikel 49 TEUF):
    • Hindringer for etableringsfriheden er forbudt.
    • National lovgivning, der forskelsbehandler selskaber baseret på hjemsted, kan udgøre en restriktion.
  • Begrundelse for Restriktioner:
    • Restriktioner for etableringsfriheden kan kun accepteres, hvis de er begrundet i tvingende almene hensyn.
    • Bekæmpelse af skattesvig og opretholdelse af en afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen kan være legitime mål.
  • Proportionalitetsprincippet:
    • Restriktioner skal være egnede til at sikre de forfulgte mål og må ikke gå videre end nødvendigt.
  • Sammenlignelighed:
    • Grænseoverskridende og nationale situationer skal behandles ens, hvis de er objektivt sammenlignelige.
  • Kunstige Arrangementer:
    • Bekæmpelse af rent kunstige arrangementer, der har til formål at undgå skat, kan begrunde restriktioner.
  • Armslængdevilkår:
    • Transaktioner på armslængdevilkår (dvs. vilkår svarende til dem, der finder anvendelse mellem uafhængige parter) bør som udgangspunkt ikke rammes af restriktioner.

Lignende afgørelser