Beskatning af udbytte: Loft over skattegodtgørelse og frie kapitalbevægelser

Société Générale SA anlagde sag mod den franske minister for offentlig forvaltning og offentlige regnskaber vedrørende en afgørelse om at pålægge Société Générale yderligere selskabsskat for regnskabsårene 2004 og 2005. Tvisten omhandlede fradrag af skattegodtgørelser svarende til kildeskat betalt i Italien, Storbritannien og Nederlandene på udbytte modtaget af Société Générale Asset Management (SGAM) Banque.

SGAM Banque havde gennemført transaktioner i form af værdipapirudlån og strukturering af fonde, hvorved banken modtog udbytte fra selskaber hjemmehørende i de nævnte lande. Société Générale anførte, at den franske skattelovgivning, der begrænser skattegodtgørelsen for udenlandsk udbytte, udgjorde en restriktion på kapitalens frie bevægelighed i strid med artikel 63 TEUF.

Conseil d’État forelagde sagen for EU-Domstolen og spurgte, om artikel 63 TEUF er til hinder for en national lovgivning, der begrænser skattegodtgørelsen for udenlandsk udbytte til det beløb, som medlemsstaten ville have modtaget, hvis udbyttet alene var blevet beskattet der, uden fuldt ud at kompensere for den skat, der er betalt i den anden medlemsstat.

Société Générale argumenterede for, at den franske lovgivning stiller transaktioner med udenlandske selskabers værdipapirer ugunstigere end transaktioner med indenlandske selskabers værdipapirer, hvilket resulterer i en højere beskatning af udenlandsk udbytte.

Den franske regering anførte, at lovgivningen er berettiget, da den har til formål at kompensere for dobbeltbeskatning og ikke går videre end nødvendigt for at opnå dette mål. Flere andre regeringer og Europa-Kommissionen afgav også indlæg.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 63 TEUF ikke er til hinder for en medlemsstats lovgivning, der inden for rammerne af en ordning, der kompenserer for dobbeltbeskatning af udbytte modtaget af et selskab, som er skattepligtigt i denne medlemsstat, og som har været genstand for skatteopkrævning i en anden medlemsstat, indrømmer selskabet en skattegodtgørelse. Denne godtgørelse er begrænset til det beløb, som den førstnævnte medlemsstat ville have modtaget, hvis kun dette udbytte var pålagt selskabsskat, uden fuldt ud at kompensere for den skat, der er betalt i den anden medlemsstat.

Domstolen begrundede afgørelsen med, at hver medlemsstat frit kan indrette sin beskatningsordning for udloddet udbytte, herunder fastsætte beskatningsgrundlaget og skattesatsen, under overholdelse af EU-retten. Den ugunstige virkning af dobbeltbeskatning, som skyldes sideløbende udøvelse af beskatningskompetence fra forskellige medlemsstater, udgør ikke en restriktion, der er forbudt ifølge EUF-traktaten, så længe der ikke er tale om forskelsbehandling.

Retlige principper

Domstolen fremhævede følgende principper:

• Medlemsstaternes autonomi: Medlemsstaterne har ret til at fastlægge deres egne skattesystemer, herunder regler for beskatning af udbytte, så længe de overholder EU-retten.
• Fri kapitalbevægelighed: Artikel 63 TEUF sikrer fri bevægelighed for kapital, men forhindrer ikke dobbeltbeskatning, der opstår som følge af forskellige nationale skattesystemer, medmindre der er tale om forskelsbehandling.
• Princippet om ikke-diskrimination: Medlemsstaterne skal udøve deres beskatningskompetence i overensstemmelse med EU-retten og må ikke indføre diskriminerende foranstaltninger.
• Fordeling af beskatningskompetence: EU-retten fastsætter ikke generelle kriterier for fordeling af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne vedrørende fjernelse af dobbeltbeskatning.
• Bilaterale overenskomster: Medlemsstaterne har frihed til at indgå bilaterale overenskomster for at undgå dobbeltbeskatning, men disse overenskomster må ikke stride mod EUF-traktatens bestemmelser om fri bevægelighed.

Retlige principper

Domstolen fremhævede følgende principper:

• Medlemsstaternes autonomi: Medlemsstaterne har ret til at fastlægge deres egne skattesystemer, herunder regler for beskatning af udbytte, så længe de overholder EU-retten.
• Fri kapitalbevægelighed: Artikel 63 TEUF sikrer fri bevægelighed for kapital, men forhindrer ikke dobbeltbeskatning, der opstår som følge af forskellige nationale skattesystemer, medmindre der er tale om forskelsbehandling.
• Princippet om ikke-diskrimination: Medlemsstaterne skal udøve deres beskatningskompetence i overensstemmelse med EU-retten og må ikke indføre diskriminerende foranstaltninger.
• Fordeling af beskatningskompetence: EU-retten fastsætter ikke generelle kriterier for fordeling af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne vedrørende fjernelse af dobbeltbeskatning.
• Bilaterale overenskomster: Medlemsstaterne har frihed til at indgå bilaterale overenskomster for at undgå dobbeltbeskatning, men disse overenskomster må ikke stride mod EUF-traktatens bestemmelser om fri bevægelighed.

Domstolen præciserede, at selvom medlemsstaterne har frihed til at indgå bilaterale aftaler for at undgå dobbeltbeskatning, må de ikke indføre foranstaltninger, der strider mod de frie bevægeligheder i EUF-traktaten. I den konkrete sag fandt Domstolen, at den franske lovgivning ikke indebar en sådan restriktion, da den ugunstige behandling af udenlandsk udbytte skyldtes forskelle i beskatningsgrundlaget og ikke en direkte diskrimination.