Fortolkning af forordning 595/2004 om tillægsafgift på mælk: Prioritering af producenter ved tilbagebetaling

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Consiglio di Stato (Italien) vedrørende fortolkningen af artikel 16 i forordning nr. 595/2004 om tillægsafgift på mælk og mejeriprodukter.

Sagen drejer sig om italienske mælkeproducenter (Benedetti Pietro m.fl.) og Agenzia per le Erogazioni in Agricoltura (AGEA) vedrørende beregningen af tillægsafgift for referenceperioden 2005/2006.

Det centrale spørgsmål er, om artikel 16 i forordning nr. 595/2004 er til hinder for en national bestemmelse, der prioriterer tilbagebetaling af overskydende afgift til producenter, hvis opkøbere regelmæssigt har indbetalt afgiften.

• Sagsøgerne argumenterede for, at den italienske lovgivning tilsidesatte EU-retten ved at indføre en tilbagebetalingsordning, der begunstigede producenter, hvis opkøbere havde foretaget regelmæssige betalinger.
• AGEA anførte, at den nationale lovgivning var i overensstemmelse med EU-retten.
• Europa-Kommissionen har afgivet indlæg.

Consiglio di Stato forelagde spørgsmålet for EU-Domstolen for at få en fortolkning af EU-retten.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 16, stk. 1, i forordning nr. 595/2004 skal fortolkes således, at den er til hinder for national lovgivning, der prioriterer tilbagebetaling af overskydende tillægsafgift til producenter, hvis opkøbere har opfyldt deres forpligtelse til månedlig betaling af afgiften.

Begrundelse

Domstolen begrundede afgørelsen med:

• Artikel 16, stk. 1, i forordning nr. 595/2004 fastlægger udtømmende kriterier for fordeling af overskydende afgift.
• Den omstændighed, at opkøbere har opfyldt deres forpligtelse til regelmæssig betaling, er ikke et af disse kriterier.
• Medlemsstaterne kan kun fastsætte yderligere kriterier, hvis de eksisterende ikke udtømmer den disponible overskydende afgift.
• Denne fortolkning understøttes af den lovgivningsmæssige sammenhæng og forordningens formål.

Centrale EU-retlige principper

• Udtømmende harmonisering: Når EU-lovgivning fastlægger udtømmende kriterier, kan medlemsstaterne ikke indføre supplerende kriterier, medmindre EU-lovgivningen tillader det.
• Forordningers umiddelbare anvendelighed: EU-forordninger er direkte bindende og finder umiddelbar anvendelse i medlemsstaterne.
• Princippet om loyalt samarbejde: Medlemsstaterne skal træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at EU-retten gennemføres korrekt.

Anvendelse i sagen

Domstolen anvendte princippet om udtømmende harmonisering til at fastslå, at den italienske lovgivning, der prioriterede tilbagebetaling af tillægsafgift baseret på opkøbernes regelmæssige betalinger, var i strid med artikel 16, stk. 1, i forordning nr. 595/2004, da denne bestemmelse fastlægger udtømmende kriterier, og den italienske lovgivning indførte et supplerende kriterium, som ikke var tilladt.