Fortolkning af artikel 11, stk. 1, litra e), i direktiv 2004/83 – Ophør af flygtningestatus og vurdering af beskyttelse

Sagen omhandler en somalisk statsborger, OA, hvis flygtningestatus blev tilbagekaldt af Secretary of State for the Home Department (indenrigsministeren) i Storbritannien. Baggrunden var, at omstændighederne i Somalia havde ændret sig.

Den forelæggende ret, Upper Tribunal (Immigration and Asylum Chamber), forelagde en række præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen vedrørende fortolkningen af direktiv 2004/83/EF, særligt artikel 2, litra c), artikel 7 og artikel 11, stk. 1, litra e).

De centrale spørgsmål var:

• Skal "beskyttelse i det land, hvor den pågældende er statsborger" forstås som statslig beskyttelse?
• Skal beskyttelsestesten anvendes ens ved vurderingen af velbegrundet frygt for forfølgelse og ved vurderingen af beskyttelse mod forfølgelse?
• Kan der tages hensyn til private aktørers (familie, klan) beskyttende handlinger ved vurderingen af statens beskyttelse?
• Er kriterierne for beskyttelsesvurderingen de samme ved ophør af flygtningestatus som ved tildeling af flygtningestatus?

Indenrigsministeren argumenterede for, at OA's flygtningestatus kunne tilbagekaldes, da forholdene i Somalia havde ændret sig varigt, og at staten nu sikrede effektiv beskyttelse. OA anførte, at han fortsat havde en velbegrundet frygt for forfølgelse, og at de somaliske myndigheder ikke kunne beskytte ham.

Domstolen fastslår, at den beskyttelse, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1, litra e), vedrørende ophør af flygtningestatus, skal opfylde de samme krav som dem, der gælder for tildeling af flygtningestatus, jf. artikel 2, litra c), og artikel 7, stk. 1 og 2, i direktiv 2004/83. Domstolen præciserer, at social og økonomisk støtte fra private aktører ikke opfylder disse beskyttelseskrav.

Afgørelse

Domstolen fastslår:

1. Artikel 11, stk. 1, litra e), i direktiv 2004/83/EF skal fortolkes således, at den »beskyttelse«, der er omhandlet i denne bestemmelse vedrørende ophør af flygtningestatus, skal opfylde de samme krav som dem, der for tildeling af flygtningestatus følger af direktivets artikel 2, litra c), sammenholdt med artikel 7, stk. 1 og 2.
2. Artikel 11, stk. 1, litra e), i direktiv 2004/83, sammenholdt med artikel 7, stk. 2, skal fortolkes således, at social og økonomisk støtte fra private aktører, som f.eks. familie eller klan, ikke opfylder de beskyttelseskrav, der følger af disse bestemmelser. Derfor er sådan støtte hverken relevant for vurderingen af effektiviteten eller tilgængeligheden af statens beskyttelse, jf. direktivets artikel 7, stk. 1, litra a), eller for vurderingen af, om der fortsat er en velbegrundet frygt for forfølgelse, jf. direktivets artikel 11, stk. 1, litra e), sammenholdt med artikel 2, litra c).

Retlige Principper

Domstolen fremhæver følgende retlige principper:

• Ophør af flygtningestatus: Flygtningestatus ophører, når de omstændigheder, der begrundede anerkendelsen, ikke længere er til stede. Dette følger af artikel 11, stk. 1, litra e), i direktiv 2004/83.
• Beskyttelseskrav: Den beskyttelse, der kræves for at ophæve flygtningestatus, skal opfylde de samme standarder som dem, der kræves for at tildele flygtningestatus, jf. artikel 2, litra c), og artikel 7, stk. 1 og 2, i direktiv 2004/83.
• Statens ansvar: Beskyttelsen skal primært komme fra staten eller aktører, der kontrollerer staten eller en væsentlig del af dens område, jf. artikel 7, stk. 1, i direktiv 2004/83.
• Effektivt retssystem: Staten skal have et effektivt retssystem til at forhindre, efterforske og straffe forfølgelse, jf. artikel 7, stk. 2, i direktiv 2004/83.
• Privat støtte: Social og økonomisk støtte fra private aktører (familie, klan) kan ikke i sig selv udgøre tilstrækkelig beskyttelse mod forfølgelse.
• Sammenhæng mellem frygt og beskyttelse: Vurderingen af frygt for forfølgelse og tilgængeligheden af beskyttelse er uløseligt forbundne og skal vurderes i lyset af artikel 7, stk. 2, i direktiv 2004/83.