Afgift på elektricitetsproduktion fra vedvarende energikilder er ikke i strid med EU-retten

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Superior de Justicia de la Comunidad Valenciana (Spanien) vedrørende fortolkningen af EU-direktiver om punktafgifter, vedvarende energi og det indre marked for elektricitet.

Sagen drejer sig om Promociones Oliva Park SL mod Tribunal Económico Administrativo Regional (TEAR) de la Comunidad Valenciana, vedrørende afslag på berigtigelse af afgifter på værdien af produktion af elektricitet (AVPE) for årene 2013-2016.

Oliva Park anførte, at AVPE er i strid med EU-retten, særligt direktiverne 2008/118, 2009/28 og 2009/72, da den udgør en indirekte afgift, der stiller produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder dårligere.

Den spanske regering argumenterede for, at AVPE er en direkte afgift med et miljømæssigt formål, der ikke forskelsbehandler producenter af vedvarende energi.

Den forelæggende ret tvivlede på, om AVPE er forenelig med EU-retten, da den potentielt fordrejer det indre marked for elektricitet og tilsidesætter fri konkurrence.

Centrale spørgsmål:

• Er AVPE en indirekte afgift i strid med direktiv 2008/118?
• Tilsidesætter AVPE direktiv 2009/28 ved at pålægge afgifter på vedvarende energi uden et miljømæssigt formål?
• Fordrejer AVPE konkurrencen og tilsidesætter direktiv 2009/72 ved at favorisere udenlandske elektricitetsproducenter?

Afgørelse

Domstolen fastslog, at den spanske afgift (AVPE) på elektricitetsproduktion ikke er i strid med EU-retten.

• Artikel 1, stk. 2, i direktiv 2008/118 tillader ikke, at en national lovgivning opkræver en afgift på produktion og indførsel af elektricitet, hvor afgiftsgrundlaget er den afgiftspligtiges samlede indtægter, uden hensyntagen til den faktiske mængde produceret elektricitet.
• Artikel 1 og 3 i direktiv 2009/28 forhindrer ikke en national lovgivning i at pålægge en ensartet afgift på elektricitet, også fra vedvarende energikilder, selvom den ikke har et miljøbeskyttelsesformål, men blot har til hensigt at øge budgetindtægterne.
• Artikel 107, stk. 1, TEUF og artikel 32-34 i direktiv 2009/72 er ikke til hinder for en national lovgivning, der opkræver en afgift på elektricitet produceret i en medlemsstat, selvom den ikke gælder for elektricitet produceret i andre medlemsstater.

Retlige Principper

• Direktiv 2008/118 (Punktafgifter): Artikel 1, stk. 2, tillader medlemsstaterne at pålægge yderligere indirekte afgifter på punktafgiftspligtige varer, men disse skal være i overensstemmelse med EU-retten.
• Direktiv 2009/28 (Vedvarende Energi): Medlemsstaterne er ikke forpligtet til at indføre støtteordninger for vedvarende energi, og afgiftsbelægning af producenter af vedvarende energi er ikke forbudt.
• Direktiv 2009/72 (Det Indre Marked for Elektricitet): Princippet om forbud mod forskelsbehandling finder ikke anvendelse på nationale skatter på elektricitetsproduktion.
• Artikel 107, stk. 1, TEUF (Statsstøtte): Afgifter er ikke omfattet af EU's statsstøtteregler, medmindre de finansierer en støtteforanstaltning.

Domstolen understregede, at selvom direkte beskatning er en national kompetence, skal den udøves i overensstemmelse med EU-retten. Princippet om fri konkurrence og fremme af vedvarende energi tillader ikke, at energi fra ikke-vedvarende energikilder gives samme afgiftsmæssige behandling som energi fra vedvarende energikilder, hvorved sidstnævnte udsættes for forskelsbehandling, og støtteordningen i artikel 2, litra k), og de tilsvarende bestemmelser i direktiv 2009/28 tilsidesættes.