Familiesammenføring: Betydningen af mindreårighed ved ansøgningstidspunktet

Sagen omhandler spørgsmålet om familiesammenføring af mindreårige børn til en referenceperson med flygtningestatus i Belgien. De guineanske statsborgere B.M.M., B.S., B.M. og B.M.O. havde ansøgt om familiesammenføring, men deres ansøgninger blev afvist af de belgiske myndigheder.

Baggrunden for sagen er, at B.M.M. indgav ansøgninger om familiesammenføring for sine børn, men myndighederne afviste ansøgningerne med henvisning til ukorrekte oplysninger om børnenes fødselsdatoer. Under den efterfølgende retssag blev nogle af børnene myndige, hvilket førte til, at de belgiske domstole afviste sagen med den begrundelse, at børnene ikke længere opfyldte betingelserne for familiesammenføring som mindreårige.

De centrale EU-retlige spørgsmål er, om et barn har ret til familiesammenføring, når barnet bliver myndigt under retssagen, og om retten til effektive retsmidler er krænket, hvis sagen afvises, fordi barnet er blevet myndigt.

B.M.M. og børnene argumenterede for, at afslaget på familiesammenføring og afvisningen af sagen undergraver EU-rettens effektivitet og retten til familiesammenføring. De hævdede, at de nationale domstoles fortolkning af reglerne for familiesammenføring er i strid med EU-retten.

Den belgiske stat argumenterede for, at betingelserne for familiesammenføring skal være opfyldt både på tidspunktet for ansøgningen og på tidspunktet for afgørelsen. De hævdede, at da børnene var blevet myndige under retssagen, opfyldte de ikke længere betingelserne for familiesammenføring som mindreårige.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at artikel 4, stk. 1, litra c), i direktiv 2003/86 skal fortolkes således, at afgørelsen om, hvorvidt en tredjelandsstatsborger er et mindreårigt barn, træffes på baggrund af ansøgningstidspunktet og ikke afgørelsestidspunktet. Domstolen fastslår ligeledes, at artikel 18 i direktivet, sammenholdt med artikel 47 i EU-charteret om grundlæggende rettigheder, er til hinder for, at et søgsmål afvises alene med den begrundelse, at barnet er blevet myndigt under retssagen.

Domstolen begrunder afgørelsen med, at en senere vurdering ville underminere direktivets formål om familiesammenføring og hensynet til barnets tarv, som er beskyttet i EU-retten. En sådan fortolkning ville skabe incitament for medlemsstaterne til at forsinke sagsbehandlingen og dermed potentielt fratage mindreårige deres rettigheder. Domstolen fremhæver også, at en vurdering på afgørelsestidspunktet ville skabe ulighed, da udfaldet ville afhænge af sagsbehandlingstiden og ikke af ansøgerens forhold.

Domstolen understreger, at retten til effektive retsmidler, som er sikret i EU-retten, kræver, at en afgørelse om afslag på familiesammenføring kan prøves, uanset om barnet er blevet myndigt under retssagen. Domstolen anerkender, at der kan være en legitim interesse i at få prøvet afgørelsen, selv efter myndighedsalderen, eksempelvis for at kunne søge erstatning.

Retlige Principper

• Effektivitetsprincippet: EU-retten skal fortolkes og anvendes på en måde, der sikrer dens fulde virkning og ikke umuliggør udøvelsen af de rettigheder, den giver.
• Barnets tarv: I alle handlinger vedrørende børn skal barnets tarv komme i første række, jf. artikel 24, stk. 2, i EU-charteret om grundlæggende rettigheder.
• Retten til et familieliv: Respekten for familielivet er en grundlæggende rettighed, der er beskyttet i EU-retten, jf. artikel 7 i EU-charteret om grundlæggende rettigheder.
• Retten til effektive retsmidler: Enhver, hvis rettigheder og friheder er krænket, har ret til effektive retsmidler for en domstol, jf. artikel 47 i EU-charteret om grundlæggende rettigheder.
• Ligebehandlingsprincippet: Lignende situationer må ikke behandles forskelligt, og forskellige situationer må ikke behandles ens, medmindre en sådan forskelsbehandling er objektivt begrundet.
• Retssikkerhedsprincippet: Retstilstanden skal være klar, forudsigelig og stabil, således at borgerne kan indrette sig efter den.