Begrænsning af kommuners adgang til indkøbscentraler og geografisk begrænsning af indkøbscentralers kompetenceområde

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Consiglio di Stato (Italien) vedrørende fortolkningen af direktiv 2004/18/EF om offentlige kontrakter. Sagen er anlagt af Asmel Soc. cons. a r.l. mod Autorità Nazionale Anticorruzione (ANAC) vedrørende ANAC's afgørelse om at forbyde Asmel at udøve virksomhed som indkøbscentral.

Asmel er et konsortieselskab, der fungerer som indkøbscentral for forskellige lokale enheder. ANAC forbød Asmel at udøve denne virksomhed, da selskabet ikke overholdt de organisationsmodeller for indkøbscentraler, der er fastsat i italiensk ret. Ifølge ANAC skal indkøbscentraler være offentligretlige enheder eller sammenslutninger af lokale enheder, og private enheders deltagelse er som udgangspunkt udelukket.

Consiglio di Stato forelagde herefter tre præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen, der primært omhandler, hvorvidt EU-retten er til hinder for nationale bestemmelser, der begrænser kommuners selvbestemmelse ved indgåelse af offentlige kontrakter gennem en indkøbscentral til udelukkende to organisationsmodeller, der udelukker private aktører, og som begrænser indkøbscentralernes kompetenceområde til de deltagende kommuners geografiske område.

Domstolen konkluderede, at EU-retten ikke er til hinder for sådanne nationale bestemmelser, idet medlemsstaterne har en bred skønsmargin ved fastlæggelsen af regler for indkøbscentraler, og at de pågældende begrænsninger er i overensstemmelse med direktivets formål.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at artikel 1, stk. 10, og artikel 11 i direktiv 2004/18/EF ikke er til hinder for nationale bestemmelser, der begrænser små, lokale myndigheders mulighed for at anvende indkøbscentraler til kun at omfatte offentlige organisationer uden deltagelse af private aktører. Domstolen fastslår ligeledes, at de nævnte artikler ikke er til hinder for nationale bestemmelser, der begrænser kompetenceområdet for indkøbscentraler oprettet af lokale myndigheder til at omfatte disse myndigheders geografiske område.

Begrundelse

Domstolen begrunder afgørelsen med, at direktivet giver medlemsstaterne en bred skønsmargin ved fastlæggelsen af regler for indkøbscentraler. Begrænsningen af adgangen til indkøbscentraler til kun at omfatte offentlige organisationer er i overensstemmelse med direktivets formål om fri udveksling af tjenesteydelser og adgang til konkurrence, da det ikke favoriserer private virksomheder. Den geografiske begrænsning af indkøbscentralernes kompetenceområde er ligeledes i overensstemmelse med direktivet, da det sikrer, at indkøbscentralerne handler i de lokale myndigheders offentlige interesse.

Centrale EU-retlige principper

• Fri udveksling af tjenesteydelser: Domstolen bekræfter, at direktivet har til formål at sikre fri udveksling af tjenesteydelser og adgang til konkurrence i alle medlemsstater.
• Skønsmargin for medlemsstaterne: Domstolen anerkender, at medlemsstaterne har en bred skønsmargin ved gennemførelsen af direktivet, herunder ved fastlæggelsen af regler for indkøbscentraler.
• Begrebet "ordregivende myndighed": Domstolen præciserer, at en indkøbscentral skal have karakter af en ordregivende myndighed for at sikre overholdelse af direktivets bestemmelser.

Anvendelse af principperne

Domstolen anvender disse principper til at vurdere, om de italienske bestemmelser er i overensstemmelse med EU-retten. Domstolen konkluderer, at begrænsningen af adgangen til indkøbscentraler og den geografiske begrænsning af deres kompetenceområde ikke er i strid med EU-retten, da de ikke hindrer fri udveksling af tjenesteydelser eller adgang til konkurrence.