Direktiv 2006/123/EF: Anvendelse på national lovgivning om kortvarig udlejning af møblerede boliger

Sagen omhandler fortolkningen af direktiv 2006/123/EF om tjenesteydelser i det indre marked, nærmere bestemt anvendelsen på en fransk lovgivning, der regulerer kortvarig udlejning af møblerede boliger til turister.

Sagen er anlagt af Cali Apartments SCI og HX mod Procureur général près la cour d'appel de Paris og Ville de Paris, vedrørende overtrædelse af national lovgivning, der kræver forudgående tilladelse til gentagen og kortvarig udlejning af møblerede boliger.

De centrale spørgsmål er:

• Finder direktiv 2006/123/EF anvendelse på kortvarig udlejning af møblerede boliger?
• Udgør den nationale lovgivning en "tilladelsesordning" eller blot et "krav" i henhold til direktivet?
• Kan målet om at bekæmpe manglen på lejeboliger udgøre et tvingende alment hensyn, der kan begrunde en national foranstaltning?
• Står en sådan foranstaltning i et rimeligt forhold til det forfulgte mål?
• Er direktivets krav om klarhed og objektivitet overholdt i den nationale lovgivning?

Cali Apartments og HX argumenterer for, at den nationale lovgivning begrænser den frie udveksling af tjenesteydelser og ikke er tilstrækkeligt begrundet i et tvingende alment hensyn.

Ville de Paris anfører, at lovgivningen er nødvendig for at regulere boligmarkedet og sikre et tilstrækkeligt udbud af boliger til langtidsleje.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at direktiv 2006/123/EF finder anvendelse på national lovgivning om kortvarig udlejning af møblerede boliger. En national lovgivning, der kræver forudgående tilladelse for visse former for udlejning af boliger, falder ind under begrebet "tilladelsesordning".

Domstolen konkluderer, at et nationalt krav om forudgående tilladelse til kortvarig udlejning kan være begrundet i et tvingende alment hensyn, såsom at sikre et tilstrækkeligt udbud af økonomisk overkommelige boliger til langtidsleje. Dette forudsætter dog, at målet ikke kan nås med mindre restriktive foranstaltninger.

Endelig fastslår Domstolen, at artikel 10, stk. 2, i direktiv 2006/123 ikke er til hinder for national lovgivning, der overlader det til lokale myndigheder at fastsætte betingelserne for tilladelser, forudsat at disse betingelser er forenelige med direktivets krav og er gennemsigtige og tilgængelige.

Retlige Principper

• Etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser:
  • Direktiv 2006/123/EF har til formål at lette etableringsfriheden for tjenesteydere og den frie bevægelighed for tjenesteydelser.
• Definition af tjenesteydelse:
  • Enhver selvstændig erhvervsvirksomhed, der normalt udføres mod betaling, betragtes som en tjenesteydelse.
• Tilladelsesordning:
  • En national lovgivning, der kræver forudgående tilladelse for at udøve visse former for virksomhed, udgør en tilladelsesordning.
• Tvingende almene hensyn:
  • Begrænsninger i den frie udveksling af tjenesteydelser skal være begrundet i tvingende almene hensyn, som f.eks. beskyttelse af bymiljøet og socialpolitiske målsætninger.
• Proportionalitet:
  • En tilladelsesordning skal være proportional med det tilsigtede mål og må ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for at opnå dette mål.
• Klarhed og objektivitet:
  • Kriterierne for udstedelse af tilladelser skal være klare, entydige og objektive for at undgå vilkårlig anvendelse.
• Offentliggørelse og tilgængelighed:
  • Betingelserne for tilladelse skal være offentliggjort på forhånd, gennemskuelige og tilgængelige for at sikre, at de er let tilgængelige for alle interesserede parter.