Momsdirektivet: Fortolkning af begrebet "bitransaktion" ved udlejning af fast ejendom i forbindelse med særordningen for små virksomheder

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Curtea de Apel Timişoara (appeldomstolen i Timişoara, Rumænien) vedrørende fortolkningen af artikel 288, stk. 1, nr. 4), i Rådets direktiv 2006/112/EF (momsdirektivet) om det fælles merværdiafgiftssystem.

Sagen drejer sig om CT, en fysisk person, der udøver flere liberale erhverv (revisor, skatterådgiver, kurator i insolvensprocedurer og advokat) og desuden udlejer en fast ejendom. CT var genstand for en afgiftsmæssig kontrol, hvor AJFP Caraș-Severin (distriktsstyrelsen for offentlige finanser i Caraș-Severin) konstaterede, at hans omsætning i 2012 havde oversteget tærsklen for anvendelse af særordningen for små virksomheder i Rumænien.

AJFP Caraș-Severin medregnede indtægterne fra udlejningen af den faste ejendom ved beregningen af CT's årlige omsætning. CT anførte, at udlejningen af den faste ejendom udgjorde en "bitransaktion" og derfor ikke skulle medregnes ved beregningen af omsætningen.

Curtea de Apel Timişoara forelagde herefter Domstolen følgende spørgsmål:

• Skal artikel 288, stk. 1, nr. 4), i momsdirektivet fortolkes således, at en fysisk person, der udøver flere liberale erhverv og udlejer en fast ejendom, skal identificere en bestemt erhvervsvirksomhed som hovedvirksomhed for at vurdere, om udlejningen kan kvalificeres som en bitransaktion?
• Kan udlejningen kvalificeres som en bitransaktion, hvis den faste ejendom ikke er bestemt til og anvendes som led i udøvelsen af personens øvrige økonomiske virksomhed?
• Har det betydning for kvalifikationen som bitransaktion, at udlejningen sker til en juridisk person, som den fysiske person er ejer af og direktør for, og som har hjemsted i den omhandlede faste ejendom?

Domstolen skulle således tage stilling til, om udlejning af en fast ejendom, foretaget af en afgiftspligtig fysisk person, hvis økonomiske virksomhed omfatter udøvelse af flere liberale erhverv samt udlejning af denne faste ejendom, udgør en "bitransaktion" i momsdirektivets forstand.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at momsdirektivets artikel 288, stk. 1, nr. 4, skal fortolkes således, at udlejning af fast ejendom, foretaget af en afgiftspligtig fysisk person, hvis økonomiske virksomhed omfatter flere liberale erhverv samt udlejning af denne faste ejendom, ikke udgør en "bitransaktion", når udlejningen sker som led i en sædvanlig erhvervsmæssig virksomhed.

Domstolen præciserede, at begrebet "bitransaktion" skal fortolkes ensartet i hele EU, uafhængigt af medlemsstaternes nationale ret. Domstolen henviste til formålet med særordningen for små virksomheder, som er at forenkle administrationen og fremme små virksomheders konkurrencedygtighed, og at pålægge administrative byrder som følge af transaktioner, der ikke er en del af den afgiftspligtiges sædvanlige virksomhed, ville modvirke dette formål.

Begrundelse

Domstolen begrundede afgørelsen med:

• At særordningen for små virksomheder skal fortolkes strengt, da det er en undtagelse til det fælles momssystem.
• At udlejning af fast ejendom er en økonomisk virksomhed, der er omfattet af momsdirektivet, når den sker med henblik på at opnå indtægter af en vis varig karakter.
• At begrebet "bitransaktion" er et EU-retligt begreb, der skal fortolkes ensartet.
• At formålet med særordningen for små virksomheder er at fritage små virksomheder og skattemyndigheder fra administrative byrder.
• At transaktioner, der ikke er en del af den afgiftspligtiges sædvanlige virksomhed, ikke bør pålægges administrative byrder.

Domstolen henviste til artikel 174, stk. 2, litra b), i momsdirektivet, der vedrører beregningen af pro rata-satsen for fradrag, og fastslog, at begrebet "bitransaktion" i denne bestemmelse har samme formål som i artikel 288, stk. 1, nr. 4, nemlig at udelukke transaktioner, der er usædvanlige i forhold til den afgiftspligtiges almindelige virksomhed.

Domstolen bemærkede, at de nationale skattemyndigheder og domstole skal tage hensyn til alle relevante oplysninger, herunder karakteren af den faste ejendom, finansieringen af erhvervelsen og anvendelsen af ejendommen, for at afgøre, om udlejningen er en del af den afgiftspligtiges sædvanlige virksomhed.

Centrale EU-retlige principper

• Fortolkning af undtagelsesbestemmelser: Særordningen for små virksomheder er en undtagelse til det fælles momssystem og skal derfor fortolkes strengt.
• Økonomisk virksomhed: Udlejning af fast ejendom er en økonomisk virksomhed, der er omfattet af momsdirektivet, når den sker med henblik på at opnå indtægter af en vis varig karakter.
• Ensartet fortolkning af EU-retlige begreber: Begrebet "bitransaktion" er et EU-retligt begreb, der skal fortolkes ensartet i alle medlemsstater.
• Formålsfortolkning: EU-retten skal fortolkes i overensstemmelse med dens formål, herunder at forenkle administrationen og fremme små virksomheders konkurrencedygtighed.
• Proportionalitetsprincippet: Administrative byrder skal stå i rimeligt forhold til de mål, der søges opnået.

Anvendelse af principperne i sagen

Domstolen anvendte disse principper til at fastslå, at udlejning af fast ejendom, der ikke er en del af den afgiftspligtiges sædvanlige virksomhed, skal behandles som en "bitransaktion" og derfor ikke skal medregnes ved beregningen af omsætningen med henblik på anvendelsen af særordningen for små virksomheder. Dette er i overensstemmelse med formålet om at forenkle administrationen og fremme små virksomheders konkurrencedygtighed.

Betydning for EU-retten

Domstolens afgørelse præciserer fortolkningen af begrebet "bitransaktion" i momsdirektivet og fastslår, at det er et EU-retligt begreb, der skal fortolkes ensartet. Afgørelsen understreger også vigtigheden af at fortolke EU-retten i overensstemmelse med dens formål og at anvende proportionalitetsprincippet ved pålæggelse af administrative byrder.