Manglende overholdelse af frist for familiesammenføring giver ikke automatisk ret til opholdstilladelse

Domstolens dom omhandler fortolkningen af Rådets direktiv 2003/86/EF om retten til familiesammenføring. Sagen er anlagt af X, en afghansk statsborger, mod Belgische Staat (Belgiske Stat) vedrørende afslag på hendes ansøgning om visum til familiesammenføring.

Raad voor Vreemdelingenbetwistingen (Rådet for Udlændingetvistigheder, Belgien) forelagde sagen for EU-Domstolen og spurgte, om direktiv 2003/86/EF er til hinder for national lovgivning, hvorefter manglende afgørelse inden for den fastsatte frist medfører en automatisk ret til opholdstilladelse, uden at det forinden er fastslået, at betingelserne for ophold er opfyldt.

Baggrund

X ansøgte om familiesammenføring med sin påståede ægtefælle, F.S.M., en afghansk statsborger med flygtningestatus i Belgien. De belgiske myndigheder afviste ansøgningen, da de ikke fandt det godtgjort, at der var et ægteskabeligt forhold mellem X og F.S.M.

Den nationale lovgivning

Den belgiske lovgivning fastsætter, at hvis der ikke træffes en afgørelse inden for seks måneder efter indgivelse af ansøgningen, skal der udstedes en opholdstilladelse. Raad van State (Statsrådet, Belgien) fastslog, at overskridelse af fristen automatisk medfører udstedelse af opholdstilladelse, uanset tvivl om det ægteskabelige forhold.

Hovedspørgsmålet

Kan national lovgivning, der automatisk udsteder en opholdstilladelse ved overskridelse af fristen for behandling af en ansøgning om familiesammenføring, forenes med direktiv 2003/86/EF?

Afgørelse

EU-Domstolen fastslog, at direktiv 2003/86/EF skal fortolkes således, at det er til hinder for national lovgivning, der indebærer, at de kompetente nationale myndigheder automatisk skal udstede en opholdstilladelse til ansøgeren, hvis der ikke er truffet en afgørelse inden for seks måneder fra datoen for indgivelse af ansøgningen om familiesammenføring, uden nødvendigvis på forhånd at skulle fastslå, at sidstnævnte rent faktisk opfylder betingelserne for ophold i værtsmedlemsstaten i overensstemmelse med EU-retten.

Domstolen begrundede afgørelsen med, at en sådan national lovgivning, der tillader udstedelse af en opholdstilladelse på grundlag af direktiv 2003/86 til en person, der ikke opfylder betingelserne for at opnå den, vil forringe direktivets effektivitet og stride mod dets mål.

Retlige Principper

• Direktiv 2003/86/EF om familiesammenføring: Dette direktiv fastlægger betingelserne for udøvelse af retten til familiesammenføring for tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt i en medlemsstat.
• Artikel 5, stk. 4 i direktiv 2003/86/EF: Denne artikel fastsætter en frist for de kompetente myndigheder til at træffe en afgørelse om en ansøgning om familiesammenføring. Konsekvenserne af manglende overholdelse af denne frist fastlægges af national lovgivning.
• Effektivitetsprincippet: EU-retten må ikke fortolkes eller implementeres på en måde, der forringer dens effektivitet. Medlemsstaterne skal sikre, at national lovgivning ikke underminerer målene med EU-direktiver.
• Forrangsprincippet: EU-retten har forrang over national ret. National lovgivning, der er i strid med EU-retten, kan ikke anvendes.