Fortolkning af direktiv 2008/104/EF om vikararbejde: Forebyggelse af misbrug ved successive udsendelser

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Italien vedrørende fortolkningen af artikel 5, stk. 5, i direktiv 2008/104/EF om vikararbejde. Sagen er anlagt af JH mod KG, hvor JH gør gældende, at han uretmæssigt er blevet udsendt som vikar til KG gennem flere på hinanden følgende kontrakter.

Den forelæggende ret ønsker at vide, om direktivet er til hinder for national lovgivning, der ikke fastsætter grænser for successive udsendelser af en vikaransat til den samme virksomhed, og som ikke kræver, at der angives en begrundelse for brugen af vikararbejde.

JH argumenterer for, at den nationale lovgivning er i strid med direktivet, da den ikke begrænser antallet af forlængelser af vikarkontrakter og dermed muliggør misbrug af vikararbejde. Den italienske regering anfører, at direktivet ikke har direkte horisontal virkning, og at sagen derfor er irrelevant.

Europa-Kommissionen mener, at medlemsstaterne skal træffe foranstaltninger for at forhindre misbrug af vikararbejde, men at direktivet ikke fastsætter specifikke krav til, hvordan dette skal gøres.

Domstolen bemærker, at direktivet har til formål at beskytte vikaransatte og forbedre kvaliteten af vikararbejde, samtidig med at det tager hensyn til virksomhedernes behov for fleksibilitet. Domstolen fastslår, at medlemsstaterne skal træffe passende foranstaltninger for at forebygge misbrug af vikararbejde, herunder successive udsendelser, der har til formål at omgå direktivets bestemmelser. Det er op til den nationale ret at vurdere, om den nationale lovgivning er i overensstemmelse med EU-retten.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 5, stk. 5, første punktum, i direktiv 2008/104/EF ikke er til hinder for national lovgivning, der undlader at fastsætte grænser for successive udsendelser af vikaransatte til samme brugervirksomhed eller krav om angivelse af begrundelsen for brugen af vikararbejde. Dog er bestemmelsen til hinder for, at en medlemsstat undlader at træffe foranstaltninger for at sikre, at vikararbejdets karakter forbliver midlertidig, og for national lovgivning, der ikke forebygger misbrug af successive udsendelser med henblik på at omgå direktivets bestemmelser.

Domstolen understregede, at direktivet tilsigter at forene fleksibilitet for virksomheder og sikkerhed for arbejdstagerne. Successive udsendelser, der fører til en tjenesteperiode, der overstiger, hvad der med rimelighed kan anses for midlertidigt, kan indikere misbrug. Det er den nationale rets opgave at vurdere, om der er sket en omgåelse af direktivets bestemmelser, især når der ikke er en objektiv begrundelse for brugen af flere på hinanden følgende kontrakter.

Retlige Principper

• Princippet om overensstemmende fortolkning: Nationale domstole skal fortolke national ret i overensstemmelse med EU-rettens mål.
• Direktivets formål: Direktiv 2008/104/EF tilsigter at balancere fleksibilitet for virksomheder og beskyttelse af vikaransatte.
• Midlertidig karakter af vikararbejde: Vikararbejde skal som udgangspunkt være midlertidigt, og medlemsstaterne skal forhindre misbrug, der undergraver denne karakter.
• Ligebehandling: Vikaransatte skal som minimum have de samme væsentlige arbejds- og ansættelsesvilkår, som hvis de var direkte ansat i brugervirksomheden.
• Medlemsstaternes forpligtelse: Medlemsstaterne skal træffe passende foranstaltninger for at forebygge misbrug af vikararbejde, herunder successive udsendelser, der har til formål at omgå direktivets bestemmelser.