Restriktioner på onlinesalg af ikke-receptpligtige lægemidler: Forenelighed med EU-retten

Sagen omhandler en tvist mellem et nederlandsk selskab (A), der driver et onlineapotek rettet mod franske kunder, og en række franske apotekervirksomheder og -sammenslutninger (Daniel B m.fl.). Tvisten drejer sig om lovligheden af A's reklamekampagner og salgspraksis i Frankrig, som Daniel B m.fl. mener er i strid med fransk lovgivning.

Cour d'appel de Paris forelagde EU-Domstolen et præjudicielt spørgsmål om fortolkningen af EU-retten, herunder:

• Artikel 34 TEUF (fri bevægelighed for varer).
• Artikel 85c i direktiv 2001/83 (fjernsalg af lægemidler).
• Artikel 3 i direktiv 2000/31 (direktivet om elektronisk handel).

De centrale spørgsmål er, om fransk lovgivning kan pålægge apoteker fra andre EU-lande særlige regler om:

• Metoder til at tiltrække kunder.
• Forbud mod at tilskynde til misbrug af lægemidler.
• Krav om sundhedsspørgeskema ved onlinekøb.
• Forbud mod at anvende betalte søge- og annonceringsydelser.

A hævder, at de franske regler er i strid med EU-retten og udgør en ugrundet hindring for den frie bevægelighed for varer og tjenesteydelser. Daniel B m.fl. argumenterer for, at reglerne er nødvendige for at beskytte folkesundheden og apotekerhvervets værdighed.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at direktiv 2000/31 ikke er til hinder for visse nationale restriktioner på onlinesalg af ikke-receptpligtige lægemidler, men at andre restriktioner kræver yderligere begrundelse.

• Reklamebegrænsninger: Et forbud mod apotekers omfattende reklamekampagner er tilladt, så længe det ikke fuldstændigt forhindrer reklame.
• Rabatforbud: Et forbud mod rabatter er tilladt, hvis det er tilstrækkeligt afgrænset til kun at omfatte lægemidler og ikke almindelig håndkøbsmedicin.
• Sundhedsspørgeskema: Et krav om et sundhedsspørgeskema ved onlinebestilling er tilladt.
• Søge- og annonceringsfunktioner: Et forbud mod betalte søge- og annonceringsfunktioner kræver yderligere bevis for, at det er nødvendigt for at beskytte folkesundheden.

Begrundelse

Domstolen begrunder afgørelsen med:

• Beskyttelse af folkesundheden: Hensynet til at sikre en pålidelig lægemiddelforsyning og forebygge misbrug af lægemidler.
• Apotekerhvervets værdighed: Hensynet til at opretholde tilliden til apoteker og undgå en kommercialisering af erhvervet.
• Proportionalitet: De nationale foranstaltninger skal være egnede og nødvendige for at opnå de forfulgte mål.

Centrale EU-retlige principper

• Fri bevægelighed for informationssamfundstjenester: Artikel 3 i direktiv 2000/31 sikrer fri bevægelighed for informationssamfundstjenester, men tillader visse undtagelser.
• Princippet om oprindelseslandet: Tjenesteydere er som udgangspunkt underlagt lovgivningen i det land, hvor de er etableret.
• Undtagelser: Artikel 3, stk. 4, tillader medlemsstaterne at fravige princippet om fri bevægelighed for at beskytte visse interesser, herunder folkesundheden.
• Proportionalitetsprincippet: Enhver restriktion skal være egnet, nødvendig og proportional med det mål, der søges opnået.
• Skønsmargen: Medlemsstaterne har en vis skønsmargen ved fastlæggelsen af niveauet for beskyttelse af folkesundheden.

Anvendelse i sagen

Domstolen anvender disse principper til at vurdere de franske restriktioner på onlinesalg af lægemidler. Den anerkender, at beskyttelse af folkesundheden og apotekerhvervets værdighed er legitime mål, men understreger, at restriktionerne skal være proportionale. Domstolen overlader det til den nationale domstol at vurdere, om de konkrete restriktioner opfylder disse krav.