Sænkning af pensionsalderen for dommere og dommeres uafhængighed

Sagen omhandler tre polske dommeres udfordring af den nye polske lov om Sąd Najwyższy (øverste domstol), som sænkede pensionsalderen for dommere og oprettede en ny disciplinærafdeling. Dommerne A.K., CP og DO anfægtede lovens forenelighed med EU-retten, særligt direktiv 2000/78/EF om ligebehandling i beskæftigelse og erhverv, samt artikel 47 i EU's charter om grundlæggende rettigheder.

• A.K., dommer ved Naczelny Sąd Administracyjny (øverste domstol i forvaltningsretlige sager), anfægtede Krajowa Rada Sądownictwa (det nationale råd for retsvæsenet, Polen) (domstolsrådet) negative udtalelse vedrørende hans anmodning om at fortsætte i embedet.
• CP og DO, dommere ved Sąd Najwyższy (øverste domstol), anfægtede deres tidlige pensionering som følge af den nye lov.

De præjudicielle spørgsmål drejer sig om fortolkningen af artikel 2 og artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU, af artikel 267, stk. 3, TEUF, af artikel 47 i chartret samt af artikel 9, stk. 1, i direktiv 2000/78. Særligt om en nyetableret afdeling ved en domstol i sidste instans, udelukkende bestående af dommere valgt af et nationalt organ, der har til opgave at sikre domstolenes uafhængighed, men som på grund af den måde, det er blevet sammensat og arbejder, ikke sikrer uafhængighed af den lovgivende og den udøvende magt, er en uafhængig domstol i EU-rettens forstand.

Domstolen skulle tage stilling til, om EU-retten kræver, at nationale domstole tilsidesætter nationale bestemmelser, der tillægger en sådan afdeling kompetence, hvis den ikke lever op til EU-rettens krav om uafhængighed og upartiskhed.

Hovedargumenter

• Dommerne argumenterede for, at den nye lovgivning og sammensætningen af domstolsrådet og disciplinærafdelingen kompromitterede domstolenes uafhængighed og var i strid med EU-retten.
• Den polske regering anførte, at organiseringen af retsvæsenet er et nationalt anliggende, og at de nye regler var nødvendige for at reformere retsvæsenet.

Domstolen fastslog, at EU-retten kræver, at nationale domstole skal være uafhængige og upartiske, og at de skal tilsidesætte nationale bestemmelser, der kompromitterer denne uafhængighed.

Afgørelse

• Domstolen fastslår, at det ikke længere er nødvendigt at besvare de spørgsmål, som er forelagt af Sąd Najwyższy (øverste domstol, Polen) vedrørende sag C-585/18 og det første spørgsmål i sagerne C-624/18 og C-625/18.
• Domstolen fastslår, at chartrets artikel 47 og artikel 9, stk. 1, i direktiv 2000/78 skal fortolkes således, at de er til hinder for, at tvister vedrørende anvendelsen af EU-retten kan henhøre under enekompetencen for en instans, der ikke er en uafhængig og upartisk domstol. Dette gælder, når de objektive betingelser for instansens oprettelse, dens karakteristika og udnævnelsen af dens medlemmer rejser rimelig tvivl om dens uafhængighed og neutralitet.
• Domstolen fastslår, at princippet om EU-rettens forrang forpligter den forelæggende ret til at undlade at anvende en national bestemmelse, der forbeholder den nævnte instans kompetencen til at påkende tvisterne, således at disse tvister kan undersøges af en retsinstans, der opfylder kravene til uafhængighed og upartiskhed.

Begrundelse

• Domstolen begrunder sin afgørelse med, at retten til en effektiv domstolsbeskyttelse er en grundlæggende rettighed i EU-retten, og at dette indebærer, at domstole skal være uafhængige og upartiske.
• Domstolen fremhæver, at det er afgørende, at dommere er beskyttet mod indblanding og pres udefra, og at der skal være regler, der sikrer, at domstole er uimodtagelige for påvirkninger udefra og neutrale i forhold til de interesser, der står over for hinanden.
• Domstolen understreger, at princippet om EU-rettens forrang indebærer, at EU-retten har en fortrinsstilling i forhold til medlemsstaternes nationale ret, og at medlemsstaterne er forpligtet til at sikre, at EU-retten gennemføres fuldt ud.
• Domstolen bemærker, at det tilkommer den nationale ret at vurdere, om en bestemt retsinstans opfylder kravene til uafhængighed og upartiskhed, og at Domstolen kan give fortolkningsbidrag til denne vurdering.

Centrale EU-retlige principper

• Retten til en effektiv domstolsbeskyttelse: Chartrets artikel 47 og artikel 9, stk. 1, i direktiv 2000/78 sikrer retten til en effektiv domstolsbeskyttelse, hvilket indebærer, at enhver har ret til en retfærdig rettergang for en uafhængig og upartisk domstol.
• Domstolens uafhængighed og upartiskhed: Domstolen skal være uafhængig af den lovgivende og den udøvende magt og skal være neutral i forhold til de interesser, der står over for hinanden. Dette indebærer, at dommere skal være beskyttet mod indblanding og pres udefra, og at der skal være regler, der sikrer, at domstole er uimodtagelige for påvirkninger udefra og neutrale i forhold til de interesser, der står over for hinanden.
• EU-rettens forrang: Princippet om EU-rettens forrang indebærer, at EU-retten har en fortrinsstilling i forhold til medlemsstaternes nationale ret, og at medlemsstaterne er forpligtet til at sikre, at EU-retten gennemføres fuldt ud. Dette indebærer, at nationale domstole skal undlade at anvende nationale bestemmelser, der er i strid med EU-retten.
• Loyalt samarbejde: Medlemsstaterne skal loyalt samarbejde med EU's institutioner og skal træffe alle passende foranstaltninger for at sikre, at EU-retten gennemføres fuldt ud.

Anvendelse i den konkrete sag

• Domstolen fastslår, at de polske bestemmelser om oprettelse af en disciplinærafdeling ved Sąd Najwyższy (øverste domstol, Polen) og udnævnelse af dommere til denne afdeling kan rejse tvivl om afdelingens uafhængighed og upartiskhed.
• Domstolen fastslår, at det tilkommer den nationale ret at vurdere, om disciplinærafdelingen opfylder kravene til uafhængighed og upartiskhed, og at Domstolen kan give fortolkningsbidrag til denne vurdering.
• Domstolen fastslår, at hvis den nationale ret når frem til, at disciplinærafdelingen ikke opfylder kravene til uafhængighed og upartiskhed, skal den undlade at anvende de nationale bestemmelser, der tildeler disciplinærafdelingen kompetence til at påkende tvisterne i hovedsagerne.

Betydning for EU-retten

• Domstolens afgørelse understreger vigtigheden af, at domstole er uafhængige og upartiske, og at medlemsstaterne skal sikre, at EU-retten gennemføres fuldt ud.
• Domstolens afgørelse kan få betydning for andre sager, hvor der rejses tvivl om domstoles uafhængighed og upartiskhed i medlemsstaterne.